Livet ¤ One Direction

Lilly Campbell er en 17 årig pige, som går gennem en svær tid. Hun har for nyligt været ude for en ulykke med sine forældre. Både hendes mor og far døde på stedet, mens hun mirakuløst overlevede. Hvad sker der efterfølgene? Og hvad sker der når hun møder drengene?

Det er min første movelle, så jeg vil prøve at gøre det så godt jeg kan :)

18Likes
18Kommentarer
3723Visninger
AA

7. Kapitel 5

Harrys POV:

Jeg vågnede af en høj lyd, jeg kiggede over på mit vækkeur kl. var kun 7. Hvem fanden var oppe på det her tidspunkt? Jeg hørte lyden en gang til, men bare meget højere. Jeg var ved at blive lidt nervøs, så jeg skyndte mig at vække drengene. ”Drenge der er et eller andet udenfor” sagde jeg. ”Slap nu af Harry, det…” Liam blev afbrudt af lyden, nu var vi alle nervøse. ”Lyden kommer fra gårdspladsen, kom så tænk hvis det er tyve” sagde Louis og førte os ned til gårdspladsen.

Nialls POV:

Vi var alle nervøse, og vi opførte os lidt som piger i skrækfilm. Jo tættere vi kom på gårdspladsen jo højere blev lyden. Louis var først henne ved døren, han åbnede den hårdt op. Og jeg kunne høre et lille skrig. Det var Lilly, hun havde åbenbart været tidligt oppe for at ride. Vi var kommet til at skræmme hendes hest så meget, at hun faldt af.

Jeg kunne se på hende, at hun havde ondt. ”Få fat i King” sagde hun, Harry nikkede og fik fat i hesten. ”Er du okay?” spurgte jeg. ”Jeg har lidt ondt i de ribben jeg brækkede for 4 uger siden” mumlede hun. ”Det er ikke godt, vi må hellere kører dig på hospitalet” sagde Liam. ”Nej” sagde hun, men ingen lyttede.

Vi blev enige om Zayn kørte, og Liam og jeg tog med, imens ville Harry og Louis sørger for King, og at Anne ville få det hele at vide. Det var mit job, at få hende over i bilen. Jeg kiggede på hende, jeg kunne se i hendes smukke øjne hun havde ondt. ”Jeg løfter lige op, og får dig over i bilen” sagde jeg, hun nikkede, og jeg løftede hende op. Hun var meget let, og duftede helt fantastisk. Jeg satte hende ind i bilen, og Zayn kørte mod hospitalet.

Lillys POV:

Tænk at jeg havde faldet af foran dem alle sammen, det var så pinligt. Men jeg havde da fået en god ting ud af det. Jeg kunne stadig huske følelsen, da Niall tog mig op i hans arme. Han er bare så fantastisk. Nej sådan måtte jeg ikke tænke, jeg skal huske min facade.

Lægen stod og talte til mig. ”Du skal holde dig i ro i to uger, du har trykket to ribben, så ingen ridning, forstået?” jeg nikkede. ”Kan jeg godt tage hjem nu?” spurgte jeg. ”Det kan du sagtens” svarede lægen. Jeg sagde tak for hjælpen, og gik ud til Niall, Liam og Zayn.

”Hvad sagde lægen?” spurgte Liam bekymret. ”Jeg har trykket to ribben, så jeg skal tage den med ro i to uger” sagde jeg, og smilte et falsk smil. ”Undskyld” sagde de alle. ”Det gør ikke noget svarede jeg.  

Der var stille i bilen hele turen hjem. Da vi kom hjem gik drengene ud af bilen, undtagen Niall. ”Du gjorde mig så bange, lov mig du ikke gør det igen” sagde han og sendte mig et intenst blik. Mit hjerte sprang et slag over. ”D-det skal jeg nok” svarede jeg, med en rystende stemme. Jeg skyndte mig op på mit værelse. Han var bare så perfekt Niall, jeg skyndte mig at få facaden op, og gik ned til den nervøse Anne. Han må ikke komme under min facade, tænkte jeg igen og igen…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...