Livet ¤ One Direction

Lilly Campbell er en 17 årig pige, som går gennem en svær tid. Hun har for nyligt været ude for en ulykke med sine forældre. Både hendes mor og far døde på stedet, mens hun mirakuløst overlevede. Hvad sker der efterfølgene? Og hvad sker der når hun møder drengene?

Det er min første movelle, så jeg vil prøve at gøre det så godt jeg kan :)

18Likes
18Kommentarer
3741Visninger
AA

6. Kapitel 4

Nialls POV:

2 timer tidligere…

Det havde været en hård uge i Irland, at hjælpe sin mor igennem en skilsmisse, er bare ikke sjovt. Det værste af det hele var, at denne gang var endnu værre for min mor. Første gang var jeg meget involveret, det var jo min mor og far, og ikke min mor og min stedfar. Min stedfar som jeg aldrig nogensinde har kunnet lide, og aldrig kommer til det. Jeg vidste min mor ville blive såret af denne mand, jeg havde endda også sagt det til hende, men hun hørte ikke efter. Denne gang havde hun været så nede, at jeg valgte at tage hende med tilbage til London, så kunne hun forhåbentligt komme til at tænke på noget andet.

Lige nu sidder vi i flyet, og vi skal til at lande. Da vi endeligt havde landet, tog jeg vores håndbagage, og førte min mor ud af flyet. Vi fik hurtigt fat i vores kufferter, og vi skyndte os u til taxierne, før alle paparazzierne lagde mærke til os.

Vi havde fået fat i en taxa, da jeg fik en SMS. Den var fra Harry, han spurgte om jeg ikke ville komme hjem til hans forældre, og hjælpe ham med nogen ting. Jeg svarede selvfølgelig ja, jeg havde savnet drengene helt vildt. Det kan godt være det lyder lidt plat, men drengene er som familie for mig, og nogen gange ved jeg slet ikke hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke havde dem.

Jeg sagde til min mor at jeg tog hjem til Harry, og hun bare kunne tage hjem til mit hus og pakke ud. Jeg gav hende nøglen, og smækkede døren til taxaen. Jeg skyndte mig at få fat i en anden taxa, g sige hvor jeg skulle hen. Det var en times kørsel, og jeg kunne mærke mine øjne lukke langsomt i.

”Så er vi her, sir” sagde taxachaufføren, jeg vågnede med et sæt, gav ham pengene, og tumlede ud af taxaen. Jeg gik hen til hoveddøren, og ringede på, det var Anne der åbnede døren. ”Hej Niall, drengene er oppe på Lillys værelse, Lillys værelse ligger oppe af trappen forenden af gangen til højre” sagde hun. ”Okay” svarede jeg med et smil og gik op til værelset.

Jeg kunne høre latter inde fra værelset, så jeg åbnede døren ligeså stille. Jeg kunne se alle drengene derinde, plus en eller anden pige, det måtte være Harrys nye adoptivsøster. Jeg tror hun blev lidt forskrækket, for hun vendte sig hurtigt om. Mit blik fangede hendes, og jeg gik helt i stå. Hun var så lækker, pæn eller hvad man nu vil kalde det. Hun er ca. 170 høj, med langt glat kastanje brunt hår, og de mest intense blå øjne jeg nogensinde har set. Hov vent de øjne har jeg set før. ”dig har jeg set før” sagde jeg med en forbløffet stemme. ”Så jeg dig ikke i New York for 2 måneder siden?”

Lillys POV:

OH NO, han kunne huske mig. Det var så pinligt, jeg havde virkeligt håbet på han havde glemt mig og mine veninder i New York. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, og der lå en akavet stilhed omkring os. Lige pludselig brød Harry stilheden. ”Har du mødt Niall før Lilly? Hvorfor har du ikke sagt det?”. ”Øh Harry, jeg har kun kendt dig i 5 minutter, hvorfor skulle jeg have sagt det til dig? Nå det kan også være lige meget. Jeg mødte Niall og faktisk også Liam i New York for 2 måneder siden. Jeg var nemlig på ferie derover, med mine to bedste veninder”.

”Hvornår mødte jeg dig?” spurgte Liam. ”Kan du huske den dag dig og Niall blev overfaldet af alle fansene?” han nikkede og jeg foresatte. ”Vi kom før alle de andre piger, og vi skulle til at tage et billede, da alle pigerne kom løbene. Vi ved ikke rigtigt hvad skete, men det endte desværre med, at min ene veninde kom til at slå Niall i hovedet, og den anden kom til at hive Liams trøje af. De var meget kede af det, og de gjorde det ikke med vilje” sagde jeg, OMFG hvorfor er det så pinligt?

Efter en lille smule stilhed sagde jeg, ”Faktisk har jeg noget til dig Liam. Min veninde kom og gav mig den i lufthavnen”. Jeg gik over og tog noget fra den lille kuffert, som jeg havde haft med som håndbagage i flyet. Jeg roede lidt rundt, og til sidst fandt jeg det jeg ledte efter. ”Hun var meget ked af hvad der skete Liam. Så hun valgte at sy din trøje sammen, så her er den” sagde jeg og gav ham trøjen. Jeg kunne se på Liam han ikke anede, hvad hun skulle sige. Men til sidst sagde han ”Øh tak, tror jeg nok”.

”Det var så lidt, det var faktisk ret sjovt at se min veninde igen. Jeg havde faktisk ikke set min veninde siden turen til America” sagde jeg. ”Hvorfor har du ikke set dine veninder siden?” spurgte Harry. ”Øhm ja, da vi kom hjem, skulle vi til at flytte ud til en gård, mig og mine forældre. Også ja øhm, så skete ulykken” svarede jeg med en lav stemme. ”Oh, det må du undskylde Lilly, det gør mig meget ondt..” jeg skyndte at afbryde ham, jeg gad virkelig ikke det medlidenheds pjat. ”Det gør ikke noget Harry” jeg kunne se at han skulle til at sige noget, men heldigvis kom der en dame ind.

”Undskyld, hvis jeg forstyrrer. Jeg er Frøken Spark, men du kan bare kalde mig Jennifer. Jeg er staldpige, og jeg skal bruge dig nede i stalden, Frøken Campbell” sagde Jennifer. ”Okay, jeg kommer nu. Det var hyggeligt at møde jer drenge” sagde jeg og gik med Jennifer ned mod stalden. ”Tak fordi du redede mig der, og du kan bare kalde mig Lilly” sagde jeg. ”Okay, Lilly” svarede hun. Hun virkede meget sød, måske kunne vi blive venner på et tidspunkt.

Harrys POV:

Da Lilly var gået ud med Jennifer begyndte drengene at snakke. ”Fuck Harry, din nye søster er lækker” udbrød Louis, de andre drenge nikkede som gale, undtagen Niall han virkede helt stille. ”Det kan godt være, men i holder fingrene fra hende” skyndte jeg mig at sige, de nikkede bare alle sammen og sagde ”Jaja”.

Drengene og jeg valgte at se en film. Da filmen var færdig, var klokken mange, så vi gad ikke køre den time lange tur, hjem til os selv. Så jeg sagde til min mor vi overnattede her, og fandt nogen madrasser til drengene, og lagde dem ind på det værelse jeg havde, når jeg var på besøg. Vi var meget trætte og vi faldt hurtigt i søvn.

Jeg vågnede med et sæt da jeg hørte et skrig, de andre drenge sov stadig. Jeg kunne høre et højt snøft indefra Lillys værelse, så jeg skyndte mig derind.

”Er du okay Lilly?” spurgte jeg hende. ”Jaja, det var bare et mareridt” svarede hun lidt for hurtigt. ”Hvis der er noget du gerne vil tale om, så sig det bare til mig” sagde jeg og smilte mod hende. Jeg kunne se en lille tåre løbe ned af hendes kind. ”Det er ikke noget, bare et normalt mareridt” sagde hun. Jeg kunne se at hun ikke mente det. ”Er du helt sikker?” spurgte jeg. ”Ja jeg er helt sikker, Harry” sagde hun med en intetsigende stemme. ”Okay” sagde jeg og gik. Men jeg havde gennemskuet hendes facade…

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...