Livet ¤ One Direction

Lilly Campbell er en 17 årig pige, som går gennem en svær tid. Hun har for nyligt været ude for en ulykke med sine forældre. Både hendes mor og far døde på stedet, mens hun mirakuløst overlevede. Hvad sker der efterfølgene? Og hvad sker der når hun møder drengene?

Det er min første movelle, så jeg vil prøve at gøre det så godt jeg kan :)

18Likes
18Kommentarer
3747Visninger
AA

3. Kapitel 1

Det er to uger siden ulykken, og der er sket så meget siden, dog ingen gode ting. For en uge siden døde min mormor morfar. De døde begge helt uventet af hjertestop. Lægerne er sikre på de havde dårligt hjerte begge to, men jeg ved bedre. De dødede af sorg, sorgen var så stor og så uventet, at deres hjerter bare ikke kunne holde.

Jeg har det på samme måde, sorgen er så stor, mit hjerte føles som om det skal briste, men det gør det bare ikke. Ifølge gud er det åbenbart ikke min tur, selvom det burde. Alle render rundt og siger hvor ”heldig” jeg er, men jeg føler mig slet ikke heldig. Jeg ”slap” væk fra ulykken med tre brækkede ribben og et brækket håndled, men det hjælper ikke så meget, når man har et bristet hjerte. Men jeg skal nok prøve at komme videre, jeg er en mester i at fake hvordan jeg har det, og opbygge en god facade, for det for jeg garanteret brug for.

Men det hele ville da også blive nemmere, hvis der ikke var alle de mennesker omkring mig, som viste medlidenhed. Jeg hader det, det gør jeg virkelig, det hjælper aldrig, det gør det bare værre. For når de gør det, kan man aldrig komme til at prøve at glemme. Selvom jeg ved jeg aldrig glemmer dette, så vil jeg prøve, jeg skal være stærk, så hvis mine forældre kigger ned på mig, vil de være stolte. Men en ting er sikker, nu vil jeg opbygge en facade, og den facade er der aldrig nogen der skal bryde resten af mit liv, tænkte jeg før jeg faldt grædende i søvn.

Da jeg vågnede var min moster her, det var nemlig i dag jeg skulle ”hjem”. Jeg skulle hjem til min moster, ikke mit rigtige hjem. Mit rigtige hjem var blevet sat til salg i går, min moster havde været der, og tog alle de ting vi kunne bruge, resten ville hun sælge. Hun så stresset ud, og jeg kan godt forstå hende. Det måtte være hårdt at skulle holde styr på alle de ting, det havde været svært nok med mormor og morfar, men de var her ikke mere, og nu var det dobbelt arbejde for min moster.

Vi var jo helt alene tilbage, uden nogen familie. Min moster er single og har ingen børn, og hun får nok ikke, hun er nemlig ikke særlig vild med børn. Så vi er alene. Faktisk er vi ikke helt alene, vi har min fars side af familien, men dem havde ingen af os talt med i to år. Min far var aldrig vild med dem, og da jeg bekendtgjorde jeg heller ikke kunne lide dem, så stoppede vi alt kontakt. De vidste selvfølgelig mine forældre var døde, de skulle nemlig stå for begravelsen. En begravelse jeg aldrig ville komme til, jeg tror nemlig ikke på det med begravelser, det virker forkert. Jeg vil nemlig ikke huske nogen som ligger død i en kasse, jeg vil huske folk, som de var da de levede. Det er mit princip, og jeg vil altid stå ved det.

”Vi kører om en halv time, så skynd dig at gøre dig klar” sagde min moster og kastede noget tøj til mig. Jeg gik ud på hospitalsbadeværelset, og tog langsomt mit tøj på, det gør nemlig stadigt ondt hvis jeg laver for hurtige bevægelser. Jeg gik over til vasken og børstede tænder. Bagefter plaskede jeg noget vand i mit hoved, og kiggede op i spejlet. Mit kastanje brune hår som normalt er glat, sad ud til alle sider, og mine lyseblå øjne var helt røde, fordi jeg havde grædt så meget. Jeg skyndte mig at redde mit hår ud, så det så nogenlunde ud. Jeg kiggede ind i spejlet igen, for at opbygge min facade. ”Jeg er klar nu, skal vi køre?” spurgte jeg med min fake stemme.

Vi sidder i min mosters bil, vi er et kvarter fra hendes lejlighed, da jeg kommer i tanke om noget. ”Hvad skal vi gøre med King” spørger jeg, King er min rigtigt gode dressur hest. ”Lige nu passer Karina ham, og jeg fik din underviser Camilla til at ride ham de næste to uger” svarer hun. ”Okay” mumler jeg tilbage. ”Men når vi kommer hjem, skal vi lige have en snak, om hvad der skal ske” siger hun hurtigt. Hvad skal vi tale om tænker jeg, bare det ikke er noget dårligt...

 

Tak til alle som har læst, liket osv. jeg er dybt taknemmelig!! :)

-Sarah

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...