A New Job { 1D }

Et af Katherine's største ønsker er at komme til at lave film og musikvideoer, præcis som sin far.
Boybandet One Direction skal med store forventninger fra deres fans, have lavet den perfekte musik-video til deres nye hit.
Så da Katherine's far siger ja til den store opgave, for Katherine med lethed overtalt ham til at hun kan at være med bag kameraerne.
Hårdt og sjovt arbejde, er hvad Katherine forventer af denne opgave, men da hun binder et godt venskab med drengene bliver hun itvivl.
- Kan hun overhovedet kalde det et arbejde mere?... Og kan to personer
der ikke gider sådan rigtigt snakke til hinanden komme i et forhold?
- Samtidig nærmer tiden sig hvor hun endelig skal flytte
hjemme fra..

30Likes
121Kommentarer
3540Visninger
AA

7. See You Again

 

Katherines synsvinkel ’’ Katherinnnnne! ’’ Hørte jeg Niall udbryde bag mig, jeg vendte mig om og blev hurtigt trukket ind i et kram ’’ Hey Niall ’’ Mumler jeg.  Niall ler og krammer mig endnu hårdere en til sig. Efter jeg havde skrevet med Niall uafbrudt hver dag siden at han fik mit nummer om tirsdagen, var vi bare blevet gode venner. Vi skrev om alverdens ting og når de havde været her for at blive filmet jokede vi altid med hinanden. Han fik mig hurtigt til at glemme mine dårlige nerver over for Zayn og ikke mindst fik han mig til at smile. Kemien mellem Zayn og mig var kun anderledes på den måde at de dårlige nerver som sagt var fjernet og fordi at han ikke virkede så sur længere. Vi lod bare hinanden være og sendte rolige smil når vi fik øjenkontakt. Bare drengene gjorde mig lidt gladere og jeg begyndte at indse at jeg nød deres selvskab. ’’ Hva så? ’’ Spurgte han da han slap mig og kiggede mig i øjende. ’’ Ikke det store, hva så selv? ’’ Smilede jeg og tog et skridt baglæns. ’’ Så meget ’’ Han smilede stort og lagde en arm om Liams skulder da han var kommet hen til os. ’’ Hej ’’ Sagde han. Jeg nikkede som svar og kiggede efter de andre drenge. Louis snakkede med en på mobilen henne ved deres tor bus med et stort smil. Harry og Zayn stod og snakkede sammen, få meter på afstand med Louis. Jeg undrede mig over at de ikke var kommet herhen med de andre, men alligevel en af dem var Zayn og han holdt sikkert Harry fast. Alt det provokerende og irriterende var der stadig, som om at han nægtede at slippe det.    

Mine øjne endte på tour bussen med et spørgsmål på tungen, jeg vendte igen opmærksomheden tilbage på Niall og Liam. ’’ Hvordan kan det være at i altid kommer med jeres tour bus? ’’ Spurgte jeg. De så til at starte med, godt forvirret ud. De vendte sig om og kiggede på den.  

’’ Det ved jeg egentlig ikke, måske bare for at have noget behageligt at sidde i ’’ Sagde Liam et stykke tid efter og vendte sig sammen med Niall om igen. ’’ Og for at have et køleskab i nærheden ’’ Fortsatte Niall med et drilsk smil.  

’’ Ja det burde jeg da have tænkt ’’ Lo jeg. Deres svar kom ærlig talt ikke bag på mig, i hvert fald ikke det med køleskabet. ’’ Skal vi slet ikke styles i dag? ’’ Mumlede Niall. Jeg kiggede på dem på skift og sluttede af på Niall. ’’ Jo, men det er kun Aly i dag ’’ Svarede jeg forsigtigt. ’’ Hvad skal du da? ’’ Brød Liam ind hurtigere end Niall overhovedet kunne få åbnet munden for at tale. ’’ Bare være jeres assistent som jeg plejer ’’ Niall åbnede hurtigt gabet op og gjorde sig klar til at tale. ’’ Men ikke stylist? ’’ Spurgte han komplet uforstående. ’’ Nej, det var jo også kun Aly der lige fra starten af skulle style jer… Alene.. ’’ Jeg sagde de sidste sætninger meget langsomt for at være sikker på at jeg ikke skulle til at gentage dem. Sandheden var at jeg havde sagt til Aly at jeg ikke længere havde lyst til at style drengene og hun havde heldigvis været så sød at være lige glad med at få grunden at vide.  

Grunden var vel nok at jeg ikke havde lyst til det, jeg havde bare virkelig ikke lyst og så skulle jeg under ingen omstændigheder være så tæt på Zayn igen før vi lærte at snakke med hinanden. ’’ Men som assistent kan vi bede dig om ting, så jo du skal hjælpe ’’ Sagde Niall alvorligt med et svagt smil. ’’ Sådan virker det ikke desværre ’’ Lo jeg hånligt. Liam lavede et kort øjeblik et slags ’ sad face ’ og Niall blev bare ved med at kigge på mig. ’’ Hvad ’’ Hvæste jeg irriteret. Liam og Niall så forskrækket på mig med store øjne. ’’ Undskyld… Men hvad? ’’ Sagde jeg roligt, men stadig irriteret. ’’ Jeg ville bare lige se om jeg kunne læse dine træk, men du er ikke ligefrem en åben bog ’’ Sukkede Niall. Han prøvede at læse mig? Jeg rystede hånligt på hovedet. ’’ Virkelig venskabeligt, Niall ’’ Smilede jeg. ’’ Nemlig, så kan jeg jo se om jeg kan stole på dig ’’ Smilte han tilbage.  

’’ Det kan du ’’ Svarede jeg og så længsels fuldt op på himmelen og bad til bare en lille smule solskin. ’’ Godt ’’ Liam skubbede stille til ham og nikkede i retning af deres tour bus.  

’’ Aly kalder vist ’’ Sagde Liam og begyndte at gå derover. Niall sendte mig et bredt smil og løb på en fjollet måde også derover.  

De forsvandt begge helt og det var de andre også da jeg kiggede rundt efter dem. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle give mig til lave,  jeg besluttede mig til sidst for at bare at gå lidt rundt.     Jeg fik øje på min far og løb hurtigt hen til ham. Han stod med en masse papirer i hænderne og gav mig et venligt smil da han fik øje på mig. ’’ Keder du dig? ’’ . ’’ Det gør jeg da aldrig ’’ Svarede jeg hurtigt og gengældte hans smil.  

’’ Hvad laver du så? ’’ Spurgte han og rettede sit blik ned i papirerne. ’’ Går lidt rundt og kigger ’’ Sukkede jeg stille. Han stod i et godt stykke tid og læste de der papirer igennem, før han smed dem på en stol vedsiden af det kamera han styrrede. ’’ Er det så spændende? ’’ . ’’ Egentlig ikke, ved du hvad jeg kan lave? ’’ Han lignede en der skulle til at give et flabet eller ulækkert svar og jeg gjorde klar til at trække hænderne op for ørene. ’’ Skulle du ikke hjælpe Aly? ’’ Sagde han undrende. ’’Ikke mere ’’ Jeg undlod at kigge på ham og holdt i stedet blikket mod jorden. ’’ Synes drengene virkelig at du er så irriterende? ’’ Lo han. Jeg havde lyst til at råbe op om at det nok var omvendt, det var mig der synes de var irriterende, eller det var de i hvert fald nogen gange. Jeg rystede bestemt på hovedet. ’’ Nååå, er du så for genert? ’’ Klukkede han i fuld bevidsthed om at det gjorde mig vred og irriteret. ’’ Nej ’’ Sagde jeg højt og afslørede vreden i mine øjne tydeligt over for ham. Han trak forvirret på skulderen og smilede stadig.  

’’ Nånå, nogen der er lidt su.. ’’ . ’’ Jeg er ikke sur, men det er virkelig provokerende det der ’’ Afbrød jeg ham og lagde tryk på ordet ’ der ’  

 

’’ Undskyld Kath ’’ Sagde han og lagde armen om mine skuldre uden overhovedet at være blevet alvorlig, for han stod stadig med sit smørrede smil og kiggede på mig. ’’ Det er godt at jeg snart flytter hjemmefra ’’ Fnøs jeg og så overrasket da hans øjne blev alvorlige. ’’ Har du købt den lejligheden? ’’ Udbrød han.    

Jeg smilede stort. Det skulle have været en overraskelse, jeg først ville have fortalt i aften med min mor og far på samme tid, men nu kunne jeg jo lige så godt indrømme det nu. ’’ Ja ’’ Smilede jeg og knugerede min ene hånd med den anden. ’’ Tillykke.. Eller hvad man nu siger ’’ Sagde han og trak mig en i et kram. ’’ Tak, hvis det er det man Siger ’’ sagde jeg dumt og trak mig fra ham. Han forstod det selvfølgelig ikke og blinkede bare med det ene øje. ’’ Er du så træt af din far, at du må flytte snart ’’ Spurgte han og ventede utålmodigt på mit svar. ’’ Nej selvfølgelig ikke ’’ Lo jeg og klappede ham på skulderen.  

’’ Det skulle have været en overraskelse ’’ Undskyldte jeg. Han rystede bare blidt på hovedet. ’’ Det bliver mærkeligt ikke at have dig i huset længere. ’’ - Det bliver også mærkeligt ikke at være der - Tænkte jeg sukkende.  

Men jeg havde haft muligheden for at købe lejligheden og gå på et universitet der lå i nærheden, så jeg havde taget den.  

’’ Hvornår flytter du? ’’ Spurgte han og så nu helt alvorlig ud. Jeg bed mig trist i læben,

 - Ville han kunne klare at høre det? - … ’’ På Mandag ’’ Svarede jeg forsigtigt.  

Zayns synsvinkel Kameraerne slukkede og mange begyndte at klappe. Vi var endelig blevet færdige, ikke bare for i dag, men med hele musikvideoen. Nu var det kun det nørdede hold bag kameraerne, der skulle sørge for at den blev færdig. ’’ Drenge, i var en fornøjelse at arbejde med ’’ Grinte Ian idet han lagde den ene arm på min skulder og den anden på Harrys. ’’ Det var også os, en fornøjelse Ian ’’ Smilede Louis høfligt. ’’ Gruppe kram! ’’ Råbte Liam højt. Vi samlede os i en klump der vist skulle forestille et kram. Jeg gav hurtigt slip igen og tog et skridt et baglæns. Ian smilede en sidste gang til os og gik hen til kameraerne igen.

’’ Puh ha, klokken er ved at være mange ’’ Udbrød Louis da han havde set det på sit armbånds ur.  

 

’’ Skal vi ikke tage i byen! ’’ Lo Harry og så spørgende på os. ’’ Jeg ved ikke rigtig ’’ Begyndte jeg, men stoppede hurtigt da de så åndsvagt på mig. ’’ Lad nu være, med at være kedelig, Zayn ’’.  ’’ Ja, lad os slå os løs ’’ Fortsatte Niall. Havde de nu tænkt sig at tvinge mig?  

’’ Okay ’’ Sukkede jeg irriteret. Jeg vidste der intet var at stille op, så jeg overgav mig med det samme for at slippe for en langvarig diskussion. ’’ Fedt, lad os komme af sted ’’ Smilede Louis tilfredst og begyndte utålmodigt og gå. Vi andre gik bare stille efter ham. ’’ Vent ’’ Halvråbte Niall og stoppede brat op. Vi andre så forvirret på ham, uden at sige noget. ’’ Vi skal da også sige farvel til Katherine ’’ Fortsatte han og så sig om efter hende. ’’ Ja selvfølgelig ’’ Smilede Liam og begyndte også at kigge efter hende.  

Uden at de bemærkede det kiggede jeg også efter hende, men hun var her ikke. Fuldstændig i starten af det mareridt jeg havde haft i går.  

 

’’ Katherine! ’’ Råbte Niall højt så alle kunne høre det. Et øjeblik blev jeg næsten bange for at hun for alvor var væk, men hun var jo en pige. Som sikkert havde gået sig en tur, fået øje på en masse tøj forretninger og derefter skyndt sig ind i dem. Tænkte jeg en anelse ondt. Sådan troede jeg da i hvert fald piger kunne være engang imellem. ’’ Jaaa, Niall ’’ Sagde Katherine. Vi vendte os alle om i et sæt og så en hoverende Katherine, der smilede drillesygt. Aftenens mørke fik hendes øjne til at se næsten lige så sorte ud som i mit mareridt og denne gang var altting jo ægte. Jeg gøs stille og stak hænderne i min jakkes lommer. Hun stod selvsikkert op af vores tour bus henne på hjørnet og blev ved med at smile til os. ’’ Hvor kom du fra? ’’ Spurgte Niall en anelse forskrækket og gik tættere på hende. ’’ Et sted i nærheden ’’ Svarede hun uden at tøve og så ham dybt i øjende. Hun virkede med et lige pludselig anderledes. Den selvsikre attitude, det drilske og lidt flabede smil og så til sidst hendes indtrængende øjne. Jeg afgjorde med mig selv at hun sikkert bare spillede smart, eller noget i den stil. ’’ Ja det kunne jeg da have sagt mig selv ’’ Smilede Niall, som om han ikke havde bemærket den måde hun opførte sig på. Hun nikkede og kiggede rundt på os andre, selv mig. Hendes øjne var venlige, men der gik alligevel et gys af ubehag igennem mig. ’’ Jeg hørte at i blev færdige i dag ’’ Sagde hun pludseligt da hun endelig var stoppet med at se interesseret på mig. Eller nej, hendes blik var måske ikke lige frem interesseret, men det var i hvert fald ikke sådan hun plejede at se på mig. ’’ Så gode er vi ’’ Lo Louis overbevisende og hviskede et eller andet til Niall. De begyndte straks at grine, dog var det kun et kort grin. ’’ Jeres selvtillid fejler ikke noget ’’ Smilede hun flabet. ’’ Nemlig ’’ Gav Louis hende ret med stor forbløffelse i stemmen. ’’ Hvor er du på vej hen? ’’ Skød Niall hurtigt ind, sikkert bare for at skifte emne, tænkte jeg. ’’ Hjem ’’ Svarede hun undrende. Niall kiggede hurtigt rundt på os andre, før han igen stirrede tilbage på Katherine. ’’ Vi skal i byen, vil du med? ’’ Spurgte han kækt. Katherines selvsikre facade brød hurtigt ned og hun så igen utryg og genert ud som hun plejede. ’’ Em… Jeg kan ikke  i dag ’’ Undskyldte hun usikkert. Nialls blik blev lidt såret. ’’ Nå okay, vi finder en anden gang ’’ Sagde han. ’’ Ja vi gør ’’ Niall lyste hurtigt op igen med et kæmpe smil malet i ansigtet. ’’ Jeg tror jeg må til at finde min far, så vi kan komme hjem ’’ Smilede hun stille og gav Niall et kram. Han trak hende tæt ind til sig og sagde noget til hende der var så lavt, at jeg ikke kunne høre det.  

Havde de nået sammen, eller hvad skete der lige. Umiddelbart lignede det ikke at de flirtede med hinanden, men lige nu blev jeg i tvivl. De trak sig fri for hinanden og hun gav Liam et kram. ’’ Vi ses helt sikkert ’’ Lo han og slap hende. ’’ Ja det kan være ’’ Svarede hun og gav Louis et hurtigt kram og gik hen til Harry. Han slog armene forundret omkring hende og knugerede hende ind til sig. ’’ Farvel Katherine ’’ Sukkede han og sendte hende et smil som hun gengælde. ’’ Farvel Harry ’’ Lo hun og trak sig med lethed fri. Min mave knugerede sig sammen, jeg vidste ikke hvad hun ville gøre nu, men jeg håbede at den handling hun tog ville gå hurtig, om så hun ville kramme mig eller gå. Hendes blik faldt til mig. Hun så spørgende på mig og tog et langsomt skridt imod mig. Jeg kunne tydeligt se at hun var utryg ved mig og egentlig bare havde lyst til at smutte.  

Jeg valgte en hurtig beslutning og tog det sidste skridt. Jeg spredte armene ud og omfavnede hende med dem. Hun var overrasket, det kunne jeg tydeligt mærke. For hendes hjerte banken var utrolig urolig og nervøs og jeg kunne høre at hun havde klappet sine tænder hårdt sammen imod hinanden. Hun stod nærmest livløs de første sekunder, men så snoede hun sine arme omkring mig og gengældte krammet. Jeg nød krammet i forundring over at vi var i fysiks kontakt. Vi havde overhovedet ikke været det efter jeg havde rykket hende ind i min stol og vi var blevet endnu mere indelukket overfor hinanden.  

’’ Farvel Zayn ’’ Sukkede hun beslutsomt og trak sig fri alt for hurtigt, så jeg følte mig lidt såret indeni. ’’ Farvel Katherine ’’ Sagde jeg stille og fjernede min ene hånd som stadig sad bag på hendes ryg. Jeg bed mig trist i læben, ked af at jeg aldrig nåede at få snakket ordentligt med hende. Det eneste der var sket for os var akavede handlinger, irriterede eller sårede blikke og undskyldende smil. Og så skulle dette forstille slutningen… Der var i højeste grad den dårligste jeg nogensinde havde oplevet og hørt.  

’’ Farvel drenge ’’ Sagde hun og prøvede at smile igen. Hun begyndte at gå væk fra os og vi alle stod bare stille og så efter hende til hun forsvandt helt. Og væk var hun…  

’’ Og hvad skete der så lige der? ’’ Spurgte Harry forvirret. ’’ Hvad mener du? ’’ Mumlede Liam. Harry ignorerede ham og vendte sig mod mig med et ansigt udtryk der lignede et spørgsmål. ’’ Det lignede jo totalt en dårlig slutning på en sørgelig tude-tøse-romantik-film ’’ Udbrød han og ud i en lang sætning. ’’ Ja, der Zayn krammede med hende? ’’ Sagde Louis og løftede et øjenbryn imod mig.  

’’ Hvad? ’’ Mumlede jeg irriteret. De så alle bare dumt på mig. ’’ Hvad var det der skete imellem jer, så i slet ikke kunne tåle hinandens selskab? ’’ Spurgte Harry. Jeg så måbende på ham uden nogen anelse om hvad jeg skulle svare. For hvad skulle jeg egentlig svare. ’’ Jeg ved det ikke helt ’’ Løj jeg og kløede mig selv i nakken. Drengene var vist ret skuffet over svaret.  

’’ Jeg tror da i hvert fald i skal arbejde på det, hvis i møder hinanden igen ’’ Sagde Louis træt, men overbevisende.  

’’ Vi kommer til at se hinanden igen, alle sammen ’’ Vrissede Niall hurtigt. ’’ Det har hun lovet mig ’’ Fortsatte han og smilede over sin indvending, til emnet. Jeg nikkede og så lige gyldigt på dem, men indeni mig blandede glæde sig med forvirringen. Ville vi nogensinde kunne snakke normalt til hinanden? Og hvis vi kunne, hvad ville der så ske?...  

Katherines synsvinkel Det var fredag aften. Nok den mest fortrukne dag i hele ugen til at tage til fest om aftenen, have det sjovt med veninderne og hygge med familien. Men jeg sad hjemme på mit værelse og pakkede mine ting ned i en tasker, så jeg var parat til på mandag. Min mor havde også taget det pænt uden negative kommentarer. Så nu var jeg klar til at tage livets næste store skridt. Et skridt der indviede mig i begyndelsen til at blive voksen. Jeg lagde omhyggeligt tingene sammen i tasker i forhold til hvad det var. Tøj var klemt sammen i de samme tasker og andet som pynte-genstande og styllings produkter blev lagt i nogle andre.  

At tage afsked med drengene var svære end jeg havde troet det ville blive. For jeg havde jo ikke engang kendt dem i mere end højest to uger. Men de var vel bare noget specielt Jeg havde lovet Niall at de vil se mig igen og det ville jeg selvfølgelig holde. Jeg havde besluttet mig på at jeg ville snakke det hele igennem med Zayn hvis jeg også så ham, som jeg jo sikkert også gjorde hvis jeg skulle se de andre drenge.  

Vores fjollede opførelse måtte holde op, jeg ønskede højt at kunne blive venner med ham. - Meget højt- Tænkte jeg lidt efter og trak på smilebåndet. Han virkede som en vidunderlig person, en person jeg havde set den forkerte side af og nu måtte jeg se den rigtige. Hvis han ikke dukkede op med de andre drenge når vi skulle ses igen, måtte jeg jo bare opsøge ham selv.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...