A New Job { 1D }

Et af Katherine's største ønsker er at komme til at lave film og musikvideoer, præcis som sin far.
Boybandet One Direction skal med store forventninger fra deres fans, have lavet den perfekte musik-video til deres nye hit.
Så da Katherine's far siger ja til den store opgave, for Katherine med lethed overtalt ham til at hun kan at være med bag kameraerne.
Hårdt og sjovt arbejde, er hvad Katherine forventer af denne opgave, men da hun binder et godt venskab med drengene bliver hun itvivl.
- Kan hun overhovedet kalde det et arbejde mere?... Og kan to personer
der ikke gider sådan rigtigt snakke til hinanden komme i et forhold?
- Samtidig nærmer tiden sig hvor hun endelig skal flytte
hjemme fra..

30Likes
121Kommentarer
3537Visninger
AA

2. only the beginning

   '' Hey Nail '' Svarede min far og nikkede til de andre. Nail? tænkte jeg.. Det var sødt nok, men underligt.      '' I har måske reseveret hele dagen '' Spurgte min far og et øjeblik lød det sakastisk. De mumlede stille til hinanden . Jeg begyndte lige så småt at synes han var pinlig. '' Ja vi har god tid '' Sagde ham med det tilside satte brune hår. Hans svar lød meget som et spørgsmål og jeg kunne høre en undring i hans stemme. '' Ej jeg laver sgu bare lidt pis med jer drenge '' Lo han og begyndte at give hånd til dem alle. Han stilte sig over ved siden af mig igen og kiggede smillene på mig.       

'' Drenge, dette er min datter Katherine '' Præsenterede min far og gav mig et hurtigt kram. Jeg rødmede og tvang mit blik op på dem. Drengene smilede til mig og jeg gjorde alt for at holde et normalt ansigt-udtryk.    '' Hej Katherine, jeg hedder Liam '' Sagde ham der som sagt hed Liam. Jeg gav ham hånden og mærkede han pressede selvsikkert igen. Hans smil var virkelig sødt og jeg begyndte allerede at se ham som den sødeste af dem alle. Jeg slap hans hånd og tog imod den nye.  

Jeg kiggede op og opdagede at det var Nail, fyren med det lyse hår. '' Hey '' smilede han. Der var ikke det fjerneste spor af at være gernert over ham. Når de virkede så selvsikre måtte jeg virkelig tage mig sammen for ikke at være gernert og nervøs. Ellers ville de sikkert bare synes jeg var ynkelig. To hænder rakte sig frem og jeg kiggede forvirret op. De to drenge der havde haft hånden frem til et håndtryk, kiggede dog på hinanden og ikke mig. Den ene var ham der havde svaret forvirret på min fars kommentar der skulle forstille at være en joke. Den anden havde godt med krøllet hår på hovedet og et par virkelig søde øjne. '' Undskyld mig '' Sagde den ene. Ham den anden tog sig til hjertet  

'' Som om '' Svarede han sjovt igen og rakte mig sin hånd igen.  

Da jeg tog den begyndte han at smile og kiggede derefter hånligt på ham fra før. '' Hej jeg er Harry '' Smilede han og klemte min hånd før han slap den. '' Og jeg er Louis '' Sagde ham den anden og sprang frem efter min hånd. Louis grinte højlydt og virkelig klemte min hånd. Et øjeblik var jeg sikker på at min rødmen stadig opsvulmede mine kinder. Mit smil formede sig undskyldene og jeg kiggede hurtigt væk. Jeg tvivlede på at dette job kunne gå hele vejen uden ydmygelser og pinlige øjeblikke. Efter mig og min fars skænderi om hvor vidt jeg kunne være med, blev vi dog enige om at jeg ikke skulle komme i nærheden af kameraerne. Jeg skulle bare holde mig i baggrunden og slemt nok være drengenes assistent. Guderne vide hvad de kunne finde på at bede mig om. Tænkte jeg. Han trak mig nærmere ind mod dem og overrakte min hånd til den sidste af drengene. Han havde pænt opsat sort hår, brune øjne og den perfekte glød i hans hud. Han smil var fantastisk tandpasta hvidt og meget charmerene. Hans hænder var også dejlig bløde. Vent. Jeg stod og gav en dreng søde bemærkninger?. Indeni ryste jeg på hovedet.  '' Zayn '' Smilede han beundrende.  

'' Katherine '' Svarede jeg ham langsomt igen og forsøgte at lade være med at stirre på ham. Lige nu så det ud til at han var min yndlings. STOP DET DER! Råbte jeg af mig selv. En varm følelse steg mig til hovedet. Jeg blev gernert. Jeg sukkede indeni. Hold da op jeg var pinlig lige nu. Ret dig op, smil normalt, træk vejret som du plejer og slip hans hånd uden at rive den til dig! Beordrede jeg mig selv. Jeg fik vores hænder fra hinanden med en let og langsom bevægelse. Jeg kiggede hurtigt rundt på dem alle sammen, men mødte dog kun Louis og Zayn's blikke.  '' Nå drenge, jeg skal lige snakke sammen med nogle folk og så går vi igang med at planlægge '' Smilede min far og klappede mig hårdt øverst på ryggen. Jeg var lige ved at udbryde et host, men holdt det inde. Tåre spredte sig i mine øjne. Jeg blinkede hurtigt og mærkede dem forsvinde langsomt efter hvert et blink. '' Du kan jo bare lige blive her Katherine '' Smilede hånligt. Han vidste udmærket at det irriterede mig, men det gjorde det kun meget sjovere for ham. Da min far var gået begyndte drengene at snakke mumlene til hinanden. Liam kiggede over på mig og sagde noget mere til Harry og Louis. Jeg blev stående for mig selv og tog med den ene hånd fat i den anden arm og kiggede væk. Jeg følte mig svag, lille og usynlig. Alt det modsatte af hvad jeg ville være. Jeg sukkede lydløst og følte mig nervøs for mit arbejde. Ej tænk lige lidt positivt på tingene. Sagde jeg langsomt til mig selv. OMG Jeg snakkede konstant med mig selv. Stop nu... Arrh...  '' Hey Katherine '' Råbte Louis højt og spørgene. Jeg fik et chok og hoppede et skridt baglæns. Hvorfor i alverden råbte han bare sådan op. Alle drengene grinte og jeg kunne heller ikke selv lade være med at grine en smule med.  

'' Hvorfor råber du sådan op? '' Lo jeg. '' Jeg laver bare lidt sjov med dig, vil du med en tur ned til søen? '' Spurgte han. Hvad i alverden skulle vi dernede? Jeg tænkte mig om. Selvfølgelig ville jeg det. En tur nede ved søen ville sikkert være opfriskene og fedt nok.   '' Ja selvfølgelig '' Nikkede jeg. Jeg gik hurtigt efter drengene og op ved siden af Nail. Jeg holdte mig lidt på afstand, men heller ikke sådan helt overdrevet. De snakkede stadig med hinanden, jeg lod som ingenting og lyttede interesseret med.  Jeg ved ikke hvor langt vi havde gået men før jeg vidste kom søen allerede til syne. Området var virkelig smukt, træerne og græsset havde perfekte grønne nuancer. Himlens få skyer var hvide og søen fik et smukt skær af solens stråler. Jeg smilede for mig selv. '' Her er jo bare smukt '' Sagde Harry og udforskede det hele. Nail grinte nedgørende af ham og smilede over til mig. Vi havde kun stået og beundret søen nogle få minutter før drengene begyndte at synes det var kedeligt. Derfor gik vi stille at  tilbage. Jeg svingede let med armene og tænkte på hvad mon det næste var de ville. Bare det ikke var et eller andet overdrevet, for nej det magtede jeg ikke. '' Jeg er sulten '' Sukkede Nail hentydet til mig. Nogle af drengene lo af ham og så på ham med kærlige øjne. '' Så må du jo spise noget '' Sagde jeg undskyldene. Liam skyndte sig over på min anden side og lagde en arm på min skulder. '' Tro mig Katherine det er han altid '' Smilede han. Altid?. Jeg kiggede på Nail, ikke et spor af et for madglad menneske kunne ses på hans udseende.  

Jeg henvendte mig igen til Liam. '' Virkelig? '' Spurgte jeg forvirret. '' Ja og det er meget '' Svarede han mig og jeg kunne ikke lade være med at grine. Heldigvis så Nail det kun som en joke og smilede.                                                   '' Nail, skal jeg hente noget til dig? '' Han lyste op i et smil og lignede en der kunne finde på at skrige sit ja som svar. Jeg havde underligt nok også mine hænder parat til at kunne sætte for ørene.  '' Meget  gerne '' Sagde han overrasket og gav mig et elsket smil. Jeg kiggede på de andre.  

'' Skal i have noget med? ''  De var hurtige på aftrækkeren, nogle af dem rystede på hovedet og de andre sagde bare høfligt nej tak. Jeg vendte mig og gik i en anden retning mod det sted jeg vidste der ville være noget spisene. Mens jeg gik tænkte jeg meget vidre over mit håndtryk med dem alle. De havde alle været anderledes at give hånden. Især Zayn?... Var han den flirtene type eller bare en der gjorde sådan noget normalt. Jeg huskede det søde blik  og det charmerene smil han havde sendt mig. Utroligt nok tænkte jeg. Nej jeg gad ikke tænke vidre over det                                                                          

*  *  *     Jeg gik udfra at drengene var gået ind i deres tourbus da de ellers ingen steder var at se. Jeg havde hentet en stor sandwich til Nail og glædede mig allerede nu til at se hans ansigt når jeg kom tilbage. Jeg kunne stadig ikke helt forstå at det skulle være ham der var mad-elskeren. Jeg nåede hen til deres bus og gik stille ind. Men de var ingen steder at se. Jeg sukkede og så allerede frem til at skulle løbe hele parken igennem efter dem. Jeg gik ud derfra igen og gik mod venstre. Jeg hørte nogle stemmer, helt sikkert drenge stemmer afgjorde jeg. Jeg gik tættere på derfra lyden kom. Jeg kunne høre drengene. De sad om på den anden side af deres tourbus tænkte jeg. Lige da jeg var ved at gå derhen, hørte jeg noget usædvanligt spændende. Mit navn i en sæstning der blev til flere og flere. Jeg lyttede godt efter.  

'' Det er sandt Zayn! du skulle have set dig selv. Du var sådan helt ' Åhh så kærlig '' Sagde en stemme, det var Louis. '' Ja, vi ventede da også bare på de første score-replikker kom, så tydeligt så det ud '' Sagde Harry.  

 

'' Drenge i er irriterende '' Sagde Zayn hårdt. '' Men ærlige '' Tilføjede Harry igen. '' Zayn...  hun havde også samme reaktion som dig, du behøves ikke være bange '' Sagde Liam. - '' Og hvad er det så lige præcis i mener? '' Spurgte Zayn. Jeg ventede ivrigt på svaret og trippede lidt. '' Det vi prøver at sige er at du har et godt øje til Katherine og Katherine har et godt øje til dig! Du behøves ikke være bange for at indrømme det. '' Jeg tænkte bare What!? Åh gud, dette var kun begyndelsen...        

.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...