A New Job { 1D }

Et af Katherine's største ønsker er at komme til at lave film og musikvideoer, præcis som sin far.
Boybandet One Direction skal med store forventninger fra deres fans, have lavet den perfekte musik-video til deres nye hit.
Så da Katherine's far siger ja til den store opgave, for Katherine med lethed overtalt ham til at hun kan at være med bag kameraerne.
Hårdt og sjovt arbejde, er hvad Katherine forventer af denne opgave, men da hun binder et godt venskab med drengene bliver hun itvivl.
- Kan hun overhovedet kalde det et arbejde mere?... Og kan to personer
der ikke gider sådan rigtigt snakke til hinanden komme i et forhold?
- Samtidig nærmer tiden sig hvor hun endelig skal flytte
hjemme fra..

30Likes
121Kommentarer
3552Visninger
AA

3. I am your assistant

 Hvorfor snakkede de sådan om mig..?    Jeg stod med munden på vidt gab og ønskede bare at forsvinde.  Men min nysgerrighed var stor, jeg ønskede stærkt at vide hvorfor de dog troede det.  Jeg ville aldrig selv turde spørge dem, så jeg besluttede at blive stående og lytte efter, måske ville de sige  hvorfor de troede det.   Jeg følte mig enorm dum og barnelig at se på. Jeg  stod bag bandets enorme tourbus og lyttede til hvad   drengene sagde om mig, jeg var næsten lige som et barn på dagene før juleaften lytter til hvad deres  forældre siger.  Men drengenes snak interesserede mig meget. De kendte mig knap nok, faktisk vidste de kun hvad jeg   og at jeg var Ian's datter. De vidste ikke engang at jeg skulle arbejde for dem...  Et øjeblik fortrød jeg at jeg havde sagt ja til at hjælpe til med musik-videon.   -Giv nu ikke allerede op!  Sagde jeg til mig selv og rystede på hovedet.  Meget havde jeg prøvet, men aldrig havde jeg prøvet at blive bagtalt af et verdenskendt band.  Jeg valgte at prøve at se sjovt på det, det var da dem der var lidt barnlige fordi de stod og både beskyldte mig og Zayn som de nu gjorde.   Jeg begyndte at lytte efter igen og stillede mig i en stilling parat til at snige mig væk hvis de fik på  mistanke jeg stod og lyttede.  '' Ja det var sikkert bare os fire, som der er i flertal der så forkert '' Hørte jeg Liam sige med en sjov  stemme. Fleretal?  Nail, Louis, Liam og Harry?  De havde alle stilt sig imod Zayn...  Jeg kunne ikke lade være med at smile over at jeg kunne huske alle deres navne.  '' Det er en dårlig begrundelse i har '' Svarede Zayn kort.  Jeg tænkte over det, det var jo bare noget de troede. Og desuden havde det jo bare været et håndtryk  ikke...    '' Ligefra da Ian kom gående med hende, lignede du en der kunne flyve '' Svarede Nail hånligt igen.  Jeg sneg mig lidt tættere på, stadig parat til at snige mig væk igen.  '' Jeg var måske bare lidt overrasket '' . '' Uhh, lige hvad jeg havde forventet at høre '' Svarede Harry til  Zayn's kommentar. Jeg hørte et stille smæl efterfølgene med Harry's høje grin.  Havde Zayn slået ud efter Harry?. Det var nok for sjov tænkte jeg.    

'' Ikke på den måde, jeg havde bare ikke forventet at han lige pludselig ville tage sin datter med ''  Der var en masse kølighed i Zanys stemme. Det lød meget sandt.    '' Så længe vi ved hvad der er sandt, kan du tro hvad du vil '' Grinte Louis.  Jeg kunne lige forstille mig at være inde i deres skænderi. Det var sjovt ment, men alligevel var det en  anelse synd for Zayn. Ej han kunne tage det.... Var jeg ret sikker på.  '' Hvor bliver tøsen egentlig også af? '' Spurgte Liam hurtigt, jeg kunne lige forestille mig hvordan de sad  og så forvirret rundt.  '' Ja, jeg er også sulten '' Svarede Nail. Jeg lo stille, det her var faktisk sjovt.  En af drengene sukkede. '' Hun er ikke din tjener '' Mumlede Louis.   Jo det var jeg vel på en måde. Drengene ville sikkert få sig et chok når de hørte at min tilstedeværelse  var for at arbejde.  '' Nej, men hun er sødere end jer. Hun gider i det mindste at tænke på andre end sig selv, i forhold til   andre. '' Jeg kunne høre der lå et smil i Nails stemme.  '' Nånå, er hun din nye mor? '' Grinte Harry. Alle drengene grinte vist. Selv Nail.  '' Selvfølgelig ikke '' Svarede Nail.  Nogle af dem mumlede med hinanden og grinte stadig et par gange.  Jeg vidste ikke helt hvornår jeg skulle gå hen til dem. Jeg havde på en måde ikke lyst til det,  men jeg havde heller ikke lyst til at bare blive væk så de troede jeg var flygtet.  Men for fanden jeg havde lige overhørt dem påstå nogle ting om mig jeg ikke engang selv var sikker på.  Jeg så det bedst hvis jeg kom gående med normal hastighed fra den anden side af tourbussen.  Jeg begyndte stille at gå op til den anden ende. Jeg gav et pust fra mig trampede med den ene fod.  Hold nu op. Vrissede jeg af mig selv. Jeg begyndet at gå hen til dem                                                                                *  *  *    

De sad alle på nogle havestole op af bussen og snakkede. Da jeg kom til syne for dem kiggede de   Selvfølgelig, næsten stirrede.   Nail rejste sig beundrende og tog imod sandwichen.   '' Tak Katherine '' Smilede han og vise den frem for de andre drenge før han satte sig ned.  Louise klappede på stolen ved mellem ham og Nail. Jeg smilede kort og satte mig ned.  Solen skindte dejligt varmt, så jeg lænede mig godt tilbage og så op mod himlen.      

'' Du Katherine? '' Spurgte Liam. Jeg kiggede hurtigt over på ham.   '' Ja? '' Svarede jeg og prøvede at lyde selvsikker. '' Hvordan kan det være du er her? ''   Han spørgsmål så jeg lidt sjovt, jeg smilede. Lad forklaringen begynde.  '' Jeg.... '' Jeg afsluttede ikke sætningen og tænkte mig om, hvordan kunne jeg sige det logisk.   Liam løftede det ene øjenbryn. '' Fan? '' Spurgte han hurtigt og smilende.  Jeg rystede på hovedet, hvilket vist var lidt dumt gjort.  '' Jeg arbejder '' Sagde jeg og ventede spændt.    

Drengene kiggede hurtigt på hinanden og det var tydelig at  de alle fulgte nysgerrigt med.  '' Arbejder? '' Der var undring i Harrys stemme. Jeg vendte mig mod ham.  '' Ja bag ved '' Jeg bed mig i læben. Ville de synes det var nedern. '' Som en slags assistent? ''  Smilede Louis.   Hans spørgsmål gjorde mig nervøs. Jeg bevægede mig lidt rundt i stolen for at sætte mig godt tilpas.  '' Ja '' Sagde jeg i en lang tone. Drengene lo og Liam satte sig frem mod mig. '' Altså assistent for os? ''  Smilede han. Åh nej de kommer til at køre på mig for groft. Tænkte jeg bebrejdende.  '' Uhh.. Awsome! '' Udbrød Louis og gav high-five til Liam. Typisk drenge var min eneste tanke.  Jeg kiggede automatisk hen på Zayn. Han sad og smilede for sig selv uden at deltage i samtalen.  Men jeg vidste han følte intresseret med i alt hvad vi sagde. Hvorfor virkede han pludselig så tilbageholdende?...    

Jeg vendte tilbage til de andre igen og så Liam hviske noget til Harry der fik dem begge til at bryde   sammen af grin. De sad nok bare og besluttede deres første ordre. Nail gnaskede løs på sandwichen uden at kigge op. Sødt.  Jeg lo lavt. '' Hvad er grænserne for hvad vi kan bede om? '' Spurgte Liam.  Jeg gav ham min opmærksomhed '' Meget kort. Ej, men lad være med at bede om noget for fantasi-fuldt '' Smilede jeg  over mit svar. Dumt sagt.                                                                                                                        

 *         *        *       

    

Jeg gabte lydløst og så rundt efter andre der havde det som mig. Min fars fremlæggelse og hvordan    det hele skulle hænge sammen kedede mig. Drengene nikkede mere end de snakkede og forholdt sig    rolige.     

Mit søgende blik mødte Zayns. Han så fredfyldt på mig som om han ikke viste vi havde fuld    øjenkontakt. Jeg tænkte på alt fra der hvor vi sagde hej til da jeg hørte dem omme bag deres tour-bus.   Zayn var mystisk og jeg kunne ikke rigtig tyde hvad han lavede.  Det ene øjeblik lignede det han flirtede med mig og det andet holdte han sig på lang afstand.  Aldrig havde en dreng fået mig til at tænke sådan. Jeg følte mig vildt forvirret og takkede gud for de  ikke kunne læse tanker.   Jeg synes Zayn virkede sød, men han skræmte mig også lidt på den måde han kunne finde på  at kigge dramatisk og ondt ned i jorden.  Den bedste undskyldning jeg havde for hans opførelsel var at han var en dreng. Så var der jo også   bare lige det at det var de andre jo også. De lavede godt nok ikke det der ' flirte ' agtige blik til mig, men  de snakkede normalt og var venlige.   Det eneste der var i mit hoved var Zayns brune øjne og mine tanker for fremtiden.  Da jeg havde remse det op for mig selv fik jeg et chok. Jeg sad jo bogstaveligtalt og stirrede på Zayn.  Jeg vendte hurtigt blikket, men kunne stadig mærke hans øjne hvile på mig.   Stop Zayn! tænkte jeg bedende. Han fik mig til at føle mig ynkelig og gernert. Det var det væreste lige nu...                                                

*          *           *     '' Vi ses Katherine '' Hørte jeg dem råbe da mig og min far forlod teltet han havde hold fremlæggelse i.  De to timer i det lune telt havde givet mig hovedpine, så nu glæede jeg mig bare til at komme hjem.  '' Var de ikke søde? '' Smilede min far.  Jeg så på ham og var bange for at mit ja ville føre ud i en trals samtale.  

  '' Jo, de var da flinke nok '' Mumlede jeg afsluttende.  Han begyndte at grine. Selvfølgelig stoppede han ikke her.   '' De var da flinke nok '' Pivede han som en tøs. Vent, han mente mit svar havde været sådan.  Jeg gav ham en albue i siden som bare fik ham til at grine endnu mere.  

 '' Du er stadig irriterende '' Vrissede jeg.   '' Og du er stadig helt væk over at du har mødt de drenge '' Svarede han hånligt igen.  Hvornår fik han mon nok af at irritere mig. Mit spørgsmål rakte sig langt ud over fremtiden.  Jeg sukkede højlydt fordi jeg ville have ham til at høre det.  

 '' Bare vendt, næste gang skal du til at arbejde rigtigt med dem '' . '' Og hvad så!? ''  Jeg ville virkelig bare gerne klaske ham en.   '' Det bliver spændende og se om jeg kan få dig med hjem så ''  Der gik lang tid hvor jeg ikke svarede. Da vi kom hen til bilen så jeg på ham over fra den anden side af   bilen.  

 

 

 

 '' Så kan jeg jo jo bare blive deres sjette medlem '' Nikkede jeg til ham.  '' Ja '' Lo han glad for at jeg havde sagt det. At give ham ret var den bedste kur mod at få ham til at  holde mund. Noget måtte jeg jo gøre.    .                

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...