A New Job { 1D }

Et af Katherine's største ønsker er at komme til at lave film og musikvideoer, præcis som sin far.
Boybandet One Direction skal med store forventninger fra deres fans, have lavet den perfekte musik-video til deres nye hit.
Så da Katherine's far siger ja til den store opgave, for Katherine med lethed overtalt ham til at hun kan at være med bag kameraerne.
Hårdt og sjovt arbejde, er hvad Katherine forventer af denne opgave, men da hun binder et godt venskab med drengene bliver hun itvivl.
- Kan hun overhovedet kalde det et arbejde mere?... Og kan to personer
der ikke gider sådan rigtigt snakke til hinanden komme i et forhold?
- Samtidig nærmer tiden sig hvor hun endelig skal flytte
hjemme fra..

30Likes
121Kommentarer
3557Visninger
AA

10. A secret

 

Lyset varmede mig mere og mere, nu længere tid der gik. Det irriterede mig ret meget, men jeg magtede ikke at stå op. Jeg prøvede at vende mig for at slippe for lyset, men det var der også på den anden side. Jeg forstod ikke hvordan solens stråler kunne være så kraftige, når vi allerede var i oktober måned. Sommeren var for længst ovre. Men vejret var vel alligevel heller aldrig til at regne med. Jeg hev dynen til siden og rejste mig op. Rummet var lyst op i alle hjørner fra de to vinduer. Jeg sukkede og gik hen og trak gardinerne for.  

Jeg ville gå ud mod køkkenet, men stoppede brat op da jeg skimtede min skikkelse i spejlet. Min hud så ufattelig bleg ud bag det mørke hår som sad ud til alle sider. Jeg stak min hånd op i håret og mærkede nøje på det. Det trængte så absolut til at blive vasket. Jeg gik i en hvileløs gang ind på badeværelset. Jeg smed tøjet vedsiden af håndvasken og tog mine natshorts af. Mine ben var lige så blege som mit ansigt, måske endda mere. Jeg sukkede og gav dem et anklagende blik. Jeg havde aldrig været typen der havde ondt af mig selv og led af dårligt selvværd, så dette kom bag på mig. Jeg tog resten af det tøj af jeg havde sovet i og gik hen mod bruseren imens jeg nøje undgik at se mig selv i spejlet. Jeg tændte for vandet og gik ind under det, da jeg var sikker på at det var varmt nok. Jeg lænede hovedet tilbage og mærkede det varme vand støde på mit ansigt.  

 

 

*  *  *  

Efter jeg havde tørret mit hår og lagt en let make-up var jeg gået ud i køkkenet for at få noget morgenmad. Jeg roede forvirret rundt i skabende og fandt noget cornflakes. Ikke lige min favorit, men jeg var sulten nok til at jeg gad spise det. Jeg fandt også en skål, en ske og noget mælk frem. Jeg balancerede med det hele vejen hen til bordet og tabte det uheldigvis lige ned i bordpladen, da jeg ville have sat det stille. Godt at Liam og Zayn havde samlet det rigtigt, ellers ville bordet sikkert bare være skrammelet sammen da jeg tabte det hele derpå. Jeg stillede tingene op og satte mig forsigtigt ned på stolen.  

Dagen i går spillede et par gange på replay i mit hoved. Det havde været rigtig hyggeligt, men Louis og Harrys hærgen i mit soveværelse med alle mine bh’er gjorde mig stadig rød i hovedet ved tanken. De skulle altid være så perverse. Men var alle drenge ikke det? Jeg tænkte ikke videre over spørgsmålet og kiggede ned i skålen. Det så ikke særlig fristende ud, det var bare noget gult der flød rundt i noget hvidt. Hvorfor havde jeg det endelig til at stå i mit skab? Ved tanken kom min mors ansigt hurtigt frem for mig. Det var hende der havde pakket det med i mine ting, men helt ærligt cornflakes? Hun var meget betænksom, men at pakke morgenmad med i mine ting var lidt for underligt. Jeg tog en mundfuld og slugte den hurtigt i omhu for ikke at smage ordneligt på det. Jeg skænkede uret et hurtigt blik samtidig med jeg torturerede mine smagsløg med en skefuld mere. Lidt i ti, vidste den. Jeg havde intet at skulle nå i dag, for det var kun lørdag, så jeg behøvede ikke skynde mig. Det ville måske være en god ide at få ringet til Emily, min veninde for jeg havde stadig den kjole jeg havde lånt af hende til afgangsfesten da vi blev færdige med High school. Det var et godt stykke tid siden nu, så det var vel på høje tid at hun fik den tilbage. Typisk mig at glemme sådan noget. Ikke nok med at jeg kunne glemme at give min veninde hendes kjole tilbage, så havde jeg heller ikke været for god til at huske at lave lektier. Jeg klarede heldigvis eksamen, selvom jeg normalt ikke lavede lektier og at de fleste af lærerne ikke brød sig om mig på grund af det med lektierne. Jeg rullede med øjnene. What ever, jeg havde jo klaret high school, så kunne det andet være lige meget. Okay jeg brød mig ikke om min tankegang, jeg fik mig selv til at lyde som en uansvarlig og doven teenager. Jeg drejede skeen rundt i skålen, bare for at høre den skrøbelige lyd for hver gang den ramte skålens kant.  

Jeg studerede skeen nøje og fik noget fyld på. Jeg skovlede det ind i munden og skulle lige til at sluge det, men stoppede hurtigt da jeg hørte min hoveddør gå op. Havde jeg ikke låst min dør i går aftes? Mit hjerte dunkede, men jeg kunne lige forstille mig at det bare var min mor og Jeremy. Der lød en masse tummelen, efterfuldt af lyden af en dør der blev lukket igen. Jeg forberedte mig på det værste, men det var sikkert ikke noget. Skridtende fortsatte ind i stuen, som lå lige vedsiden af køkkenet. Cornflakesene lå tørt i min mund, men jeg nænnede ikke at sluge det, i frygt for at det ville larme. Lyden kom nærmere mod køkkenet og tre velkendte drenge kom ind.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Harry grinte da han så mig og Louis så bare på mig som om han aldrig havde set en pige før. ’’ Velbekomme ’’ Smilede Niall og tog plads i en stol foran mig. Jeg slugte med besvær de tørre cornflakes og mærkede hvordan de ubehageligt gled ned igennem halsrøret. ’’ Hvordan kom i ind? ’’ Mumlede jeg og så skiftevis rundt på dem. ’’ Døren var ikke låst ’’ Svarede Harry og lagde sit hoved på skrå. Jeg lod mine øjne kigge dybt ind i hans. Egentlig ret flotte øjne han havde. Jeg skubbede tanken til side. Det var da også flot at jeg havde glemt at låse døren. Tænk hvis det ikke havde været Niall, Harry og Louis der var kommet ind, men i stedet en eller anden klam morder eller mandlig læge. Ja det lød sikkert underligt, men jeg hadede virkelig læger, især når det var mænd.  

Jeg kiggede væk fra Harry og over på Niall, som interesseret sad og læste bag på cornflakes pakken. Det havde noget med mad og gøre så det var vidst ret normalt. ’’ Og hvad laver i så her? ’’ Spurgte jeg med en skinger stemme.  Louis smilede bredt og satte sig i stolen vedsiden af Niall. ’’ Det er en hemmelighed ’’ Klukkede han hoverende og knipsede med fingerende. Jeg løftede brynet spørgende og skubbede min skål til side. Harry satte sig lydløst vedsiden af mig. Hvis det ikke havde været for følelsen af at der var nogen tæt på en, havde jeg sikkert ikke opdaget det. ’’ Og hvad går den hemmelighed så ud på? ’’ Mumlede jeg og skævede til Harry. ’’ Det er det, der er hemmeligt! ’’ Lo Niall og stillede cornflakes pakken fra sig. Jeg sukkede opgivende, jeg ville alligevel ikke få mere ud af dem. ’’ Glæder du dig ikke helt vildt ’’ Udbrød Louis og smilede et ’ vindersmil ’. ’’ Det er lidt svært, når jeg ikke ved hvad det er ’’ Påpegede jeg selvsikkert. Jeg rejste mig op og satte tingende på plads igen. Jeg gad egentlig godt vide  Zayn og Liam var, men kunne ikke helt beslutte mig for om det var for underligt  at spørge om. Jeg fik øje på dem alle i vinduet og så hvordan de havde slået hovederne sammen og sad og hviskede. Jeg vendte mig om og i samme øjeblik sad de normalt på stolen igen. Jeg mumlede et eller andet uforståeligt og satte mig hen på den plads jeg havde siddet på før. Niall sad med albuerne i bordet og stirrede utålmodigt på Harry og Louis. Harry blinkede sjovt med det ene øje til ham.  

 

 

 

 

 

’’ Hvor er Liam og Zayn? ’’ Spurgte jeg pludseligt for at bryde tavsheden. ’’ Liam er sammen med Danielle, men han kommer snart og Zayn… ’’ Harry stoppede midt i sætningen og så efter hjælp på Niall. Han rømmede sig og fjernede albuerne fra bordpladen. ’’ Zayn sover stadig ’’ Fortsatte han med et spøjst smil. Jeg nikkede forstående og trak i den ene mundvig. ’’ Ham henter vi før vi køre ’’ Smilede Louis kækt og så drillende på mig. Troede de der var noget mellem mig og Zayn? Jeg skubbede med lidt besvær tanken væk og kiggede alvorligt på dem. ’’ Hvornår køre vi? ’’ Jeg blev overrasket over mit spørgsmål for nu havde jeg vel sagt ja til at tage med. ’’ Snart ’’ . ’’ Når du har fået noget ordneligt tøj på ’’ Rettede Louis ham. Jeg kiggede hurtigt ned i mig selv og opdagede at jeg stadig havde min top på og de natshorts jeg havde sovet i, på. Pinligt.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

’’ Jeg tager noget andet på nu ’’ Undskyldte jeg og rejste mig op igen. Louis nikkede og de andre svarede ikke. Jeg gik ind i mit soveværelse og rev skabsdøren op. Jeg valgte et par sorte bukser og en hvid top med V-udskæring. Jeg trak uden besvær i det og rettede på mit hår i spejlet. Jeg var klar til at gå, men jeg følte mig nervøs. Vi skulle altså ind i Zayns lejlighed. Det burde ikke gå mig sådan på. Det var Zayn, som jeg snakkede normalt med nu. En ven. Punktom! Jeg gik ind i køkkenet igen og Niall gav mig et elevatorblik, underligt. Jeg ignorerede det og klappede mine hænder mod låret en enkel gang. ’’ Skal vi? ’’ Spurgte jeg og vippede hovedet den vej der førte til hoveddøren. Drengene vekslede blikke og rejste sig op.  

*   *   *    

 

Elevatordøren åbnede sig og drengene lød hurtigt ud som om de alle havde klaustrofobi. Vi var i den bygning Niall havde peget på i går og havde fortalt mig at ham og Zayn havde vær sin lejlighed her. Drengene løb rundt på gangen og snakkede om at det kunne være sjovt at ringe på de andre døre og bare løbe væk før de blev åbnet. Jeg var helt sikker på at det var min lykkedag fordi de lod være. Heldigvis. De stoppede foran en dør og Niall låste den op. Da jeg gik ind med de andre lod jeg mærke til at der stod Niall Horan, på døren. Var det ikke Zayns lejlighed vi skulle ind i? ’’ Hvor sover han, Niall? ’’ Louis stirrede utålmodigt efter svar på ham, uden at blinke en eneste gang. ’’ Første dør på venstre ’’ Svarede han og i det samme farede Louis ind mod det værelse Niall havde henvist ham til.  

 

’’ Jeg troede i boede hver for sig ’’ Mumlede jeg og kiggede spørgende på Niall. Han nikkede hurtigt. ’’ Det gør vi også, men Zayn  var for doven til at gå ind til sig selv, da vi kom hjem i går ’’ Jeg grinte en lille smule. Så han var doven, hva? ’’ Han bor en etage højere oppe ’’ Tilføjede han og synes også selv det var sjovt. Der kom høje knirk inde fra det værelse Louis var gået ind på, efterfuldt af et højt grin. ’’ Du skal op nu! ’’ Hørte jeg Louis grine. En anden stemme, som måtte være Zayns svarede mumlende igen. Louis kom løbende ud igen med et hoverende smil. ’’ Hoppede du i sengen for at få ham op? ’’ Harry prøvede at holde et grin tilbage, men det gik ikke for godt. Louis nikkede langsomt og smilet blev kun større. ’’ Og så sagde jeg også at det var mega vigtigt at han stod op, lige nu ’’ Sagde Louis.  

 

 

 

 

I samme øjeblik åbnede døren sig til det samme værelse igen og Zayn kom ud. Han lignede ikke særlig meget den Zayn der havde været hjemme hos mig i går. Han havde lange grå natbusker på og bar overkrop. Jeg prøvede at lade være med at kigge, men jeg følte mit blik sad fast. Ikke tosset mave han havde. Jeg rystede vildt på hovedet indeni og følte mig pinlig berørt over at have tænkt sådan, men det var alligevel ikke løgn. Hans hår var rodet og ikke sat som det normalt plejede.   Hans blik stoppede forvirret på mig. ’’ Hej Katherine ’’ Sagde han hæst og lyste op i et smil. Ikke hvad jeg havde regnet med, men jeg var glad for at vi var kommet videre. ’’ Hej ’’ Svarede jeg kort. Han åbnede en anden dør, jeg gættede på var ind til et badeværelse og gik derind.  

En dør bag mig blev åbnet og lukket forsigtigt igen. Jeg vendte mig om og så Liam og en pige med stort og krøllet hår. Hun var rigtigt køn og Liam smilede stort. ’’ Hej, jeg inviterede Daniele med ’’ Sagde han på en undskyldende måde, men virkede stadig overglad. ’’ Nu flere, nu bedre! ’’ Lo Harry og gav Daniele et kram. Liam trådte frem imod mig imens han havde hendes hånd i hans. ’’ Daniele, dette er Katherine. Katherine, Daniele ’’ Han pegede på os på skift. Jeg nikkede forstående og rakte min hånd frem imod hende. ’’ Hej Daniele ’’ Smilede jeg forsigtigt og hun trykkede selvsikkert min hånd. ’’ Hej ’’ Hendes stemme var lav, men jeg kunne sagtens høre det uden besvær.  

Vi slap hinandens hånd og hun kiggede brolignende på mig. ’’ Kommer Elanor ikke? ’’ Spurgte Daniele og kiggede på Louis. ’’ Hun havde ikke tid i dag ’’ Svarede han og gik hen imod den døren til det badeværelse Zayn var på. Han lyttede lidt med øret mod dørens hvide overflade og begyndte så at banke på. ’’ Er du snart færdig? ’’ Jeg kunne ikke høre hvad Zayn præcis svarede, men jeg kunne høre at han grinte højlydt. Louis gik tilbage til os andre og rystede på hovedet. ’’ Han er ikke færdig med at sætte hår ’’ Sukkede han opgivende og smilte svagt. Harry slog ham for sjov med albuen på hans arm. ’’ Som om du er meget bedre på det punkt! ’’ Grinte han. Daniele og Liam deltog i at grine af ham sammen med Harry. Kun mig og Niall stod og kiggede underligt på dem uden at sige noget. Han så jeg ikke grinte sammen med de andre og lavede en mærkelig grimasse for at få mig til det og det virkede ret godt.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...