A New Job { 1D }

Et af Katherine's største ønsker er at komme til at lave film og musikvideoer, præcis som sin far.
Boybandet One Direction skal med store forventninger fra deres fans, have lavet den perfekte musik-video til deres nye hit.
Så da Katherine's far siger ja til den store opgave, for Katherine med lethed overtalt ham til at hun kan at være med bag kameraerne.
Hårdt og sjovt arbejde, er hvad Katherine forventer af denne opgave, men da hun binder et godt venskab med drengene bliver hun itvivl.
- Kan hun overhovedet kalde det et arbejde mere?... Og kan to personer
der ikke gider sådan rigtigt snakke til hinanden komme i et forhold?
- Samtidig nærmer tiden sig hvor hun endelig skal flytte
hjemme fra..

30Likes
121Kommentarer
3554Visninger
AA

11. A new friend

 

Vi havde kørt i højest en halv time før Niall råbte op om at han var sulten. Harry og Zayn grinte højt af ham, Daniele rystede på hovedet, Louis bemærkede ikke noget fordi han havde ansigtet helt nede i mobilen, Liam knugerede Danieles hånd og jeg sad bare og gloede rundt på dem. Jeg sad imellem Louis og Harry som næsten hele tiden irriterede mig ved at lege med mit hår og sige underlige jokes hentydet til mig. Jeg vidste ikke rigtig hvem chaufføren var, men jeg havde hørt Niall kalde ham Paul. Zayn smilede til mig hver gang vores blikke mødtes og jeg smilede altid forsigtigt igen. ’’ Du klare dig, Niall ’’ Lo Harry hentydet til Nialls konstante sult. Niall brummede bare som svar og lagde armene over kors.  

Han lignede lidt et lille barn der havde fået afslag på at få slik af sin mor i en slikbutik. Jeg smilede ved tanken og kunne faktisk godt forestille mig Niall i en yngre udgave der stod med armene over kors og kiggede surt på sin mor. Paul, som jeg var ret sikker på at han hed, drejede skarpt i rundkørslen og kom over på en vej jeg ikke kendte. Vi kørte forbi så mange butikker at jeg slet ikke kunne nå at tælle op på dem. Men det ville også have været ret mærkeligt hvis jeg gjorde det. Daniele hviskede et eller andet til Liam, hvilket fik ham til at nikke. Hun smilede taknemmeligt, men så ikke overrasket ud. Jeg spekulerede på om hun havde fundet ud af hvad vi skulle. Louis havde i hvert fald fortalt mig at hun heller ikke vidste, noget den gang vi ventede på at Niall låste døren. Den store sorte BMW vi sad i stoppede og jeg så mig forvirret omkring. Vi holdte parkeret på en helt almindelig parkeringsplads udenfor et shoppings center. Vent shoppingscenter? Var det overraskelsen? Zayn spændte sin sele op som den første og åbnede døren i den side han sad i. Han hoppede hurtigt ud og vi andre kom efterfølgende. Niall klaskede sine hænder sammen og gned dem i hinanden som om han havde en plan. ’’ Jeg stemmer for at vi finder noget at spise først! ’’ Jublede han begejstret og tog sig ikke af vores andres modsigende og nedgørende blikke der kun lå på ham. ’’ Det kan du jo gøre, Niall. Så laver vi andre noget andet imens ’’ Daniele nikkede ivrigt enig i hvad Harry sagde. ’’ Fint med mig ’’ Svarede Niall og løb imod centrets store glasdøre.

 

’’ Skøre dreng ’’ Stønnede Liam opgivende. Daniele slap forsigtigt hans hånd og stillede sig vedsiden af mig. ’’ Lad os smutte ’’ Smilede hun. Jeg nikkede og kiggede på de andre. ’’ Drenge jeg går med Katherine ’’ Sagde hun med en sukkersød stemme, som fik Liam til både at skælve og smile bredt. ’’ Vent lige. Hvad er det i skal som i ikke kan sammen med os? ’’Harry smilede frækt og jeg følte virkelig at han hentydede til noget ulækkert og perverst. ’’ Ikke noget ’’ Svarede hun igen i bevidsthed om at han troede vi sikkert skulle noget klamt. ’’ Hmm, sikkert ’’ Modsagde Louis hende. Zayn begyndte at grine højt, så Liam også grinte. De lignede nogen der var ved at flække fuldstændig. ’’ Du skriver, Liam ’’ Mumlede Daniele og gav ham et kys på kinden. Hun himlede med øjnede da han stadig grinte og vi begyndte stille at gå mod de samme døre, som Niall sultent havde revet op for et kort øjeblik siden.  

 

’’ De skal altid være så frygteligt perverse ’’ Sukkede hun og smilede. ’’ Jeg ved hvad du mener ’’ Svarede jeg og tænkte på Louis og Harrys hærgen i mit skab i går.  Jeg fik øje på Niall der stod foran et eller andet spisested og skrev autografer til nogle piger. Pigerne hvinede og rev autograferne ud af hans hænder så snart han havde skrevet derpå. Jeg smilede bredt. Det måtte virkelig være et fedt job de havde, de kunne gøre andre glade bare ved at skrive ens navn med en krusedulle-skrift. ’’ Det er ikke første gang at de har snydt nogen med at de havde en overraskelse og så var det bare var sådan noget her fx ’’ Afbrød Daniele mine tanker. ’’ Det lyder som du kender det meget godt ’’ Klukkede jeg og hun nikkede. ’’ De sagde engang at de havde en stor overraskelse til mig og vi kørte i rigtig lang tid for at komme dertil. Kan du gætte hvad det var? ’’ Spurgte hun. Jeg tænkte lidt over det og afgjorde det sikkert var et eller andet perverst. Jeg rystede bare på hovedet, uden at forslå det mine første tanker havde været. ’’ Overraskelsen, som de kalder det. Var at Harry skulle have en ny bil og jeg måtte vælge luftfriskeren dertil ’’ Vi brød sammen ud i grin. Det kom ikke bag på mig, men det var alligevel ret sjovt. ’’ De er luskede, det må jeg give dem ’’ Lo jeg og følte mig helt varm i ansigtet på grund af at jeg havde grint så meget. ’’ Ja de er, men ikke kloge ’’ Påpegede hun og stoppede.  

Jeg stoppede også og opdagede at hun stod og beundrede en tøj butik. ’’ Lad os gå herind! ’’ Sagde hun ivrigt uden at kigge på mig. Vi gik lydløst derind og en velkendt sang spillede fra butikkens store højtalere. Det var den sang som drengene lige havde lavet musikvideo til. Jeg smilede over at jeg genkendte den og strøg mine finger over et par silke tørklæder der lå fint sammenfoldet på et bord. De var dejligt glatte og det føltes behageligt imod fingerendes tynde hud. Daniele stod og studerede nogle højhælede nøje uden at trække en mine. Jeg satte mig i en beigefarvet lædersofa der stod vedsiden af alle skohylderne og så på Daniele. Jeg havde ikke noget imod at shoppe, men jeg synes bare at det altid var lidt stressende. Men jeg var her med Daniele og drengene, så det skulle nok blive sjovt. *  *  * Daniele havde faret omkring i butikken i snart tyve minutter nu. Hun fandt hele tiden nye ting at kigge på og prøve, så hun løb også ind og ud af omklædningsrummende. Hun stod med en kjole i hænderne og kiggede fra den til mig. Hun nikkede og kastede den vedsiden af mig i sofaen hvor der allerede var en stor bunke af tøj som hun mente jeg burde prøve.  ’’ Prøv den ’’ Beordrede hun med de samme ord hun havde sagt hver gang hun havde smidt noget ned i bunken. Jeg kiggede på kjolen for at afgøre om den var vær at rejse sig for at prøve. Den var kort, ikke for nedringet og så var den rigtig flot safirblå. Måske lidt overdreven i farven, men jeg kunne godt forestille mig at den ville sidde pænt.  

’’ Daniele, du behøves altså ikke finde alle de ting til mig ’’ Smilede jeg skævt til hende og håbede at det virkede. Hun satte sig ned overfor mig og tog sine sko af. ’’ Jeg tror det ville være pænt til dig ’’ Mukkede hun og satte med besvær nogle stilletter på fødderne der var stribbede med grå og hvid. ’’ Det hele ’’ Tilføjede hun og skævede til tøjbunken vedsiden af mig. Jeg gav den et kort blik i øjenkrogen og fandt ud af at den var blevet stor. Jeg magtede ikke prøve det hele, så jeg håbede stærkt at hun lod mig slippe. ’’ Prøv i det mindste kjolen ’’ Opmuntrede hun uden at kigge op fra de stilletter hun havde sat på fødderne. Jeg kiggede ned på mine sko i skuffelse. Det var bare nogle slidte sorte Converse jeg havde på, men det var bestemt bedre end et par Sneakers, eller noget i den stil. Hun rev skoene af igen og lå dem ned i en skoæske.  

’’ Må jeg godt spørge dig om noget ’’ Sagde hun pludseligt og kiggede alvorligt på mig. En kold følelse susede igennem min krop og gjorde mig usikker. Tonen i hendes spørgsmål virkede alt for alvorlig og direkte. ’’ Ja, klart ’’ Sagde jeg tøvende, men prøvede at lyde selvsikker. Hun skulle lige til at sige noget, men stoppede og bed sig nervøst i underlæben. Frygten for et spørgsmål jeg ikke ville kunne klare at få, voksede kun af hendes tøven. Hun lænede sig frem og så mig direkte i øjende. ’’ Har dig og Zayn noget sammen? ’’ Hun prøvede at være alvorlig men jeg kunne se hvordan hendes mundvige dirrede.  

Jeg åndede ud et par gange. Hvorfor spurgte hun om det? Kuldegysningerne forvandlede sig til hedebølger. Jeg var usikker nu. ’’ Nej ’’ Svarede jeg langsomt og løftede spørgende det ene bryn. Hun knugerede sine hænder i hinanden og så sig rundt. ’’ Jeg har ikke set særlig meget, men i opføre jer mærkeligt overfor hinanden ’’ Nej! Zayn og mig havde da stoppet vores åndsvage opførelse overfor hinanden. Vi opførte os begge normalt! Eller? Jeg var fuldstændig forvirret over hendes svar på det spørgsmål jeg havde stillet. ’’ Liam sagde også på vej hen til Nialls lejlighed, at i plejede at opføre jer på en underlig måde når i var i nærheden af hinanden ’’ sagde hun efter jeg stirrede frem for mig i et stykke tid.  

Så Liam bemærkede altså sådan nogle ting og han havde opdaget det hele den gang jeg mente vi opførte os mærkeligt. Jeg stønnede og havde lyst til at slå mig utallige gange hårdt i panden og udbryde bandeord. Liam og Louis havde set det hele dengang, Zayn havde skubbet mig ind i sin stol, hvorefter han havde fået mig ned på sit skød. Bortset fra da han krammede mig farvel med de andre drenge ude foran deres tour bus, så havde jeg ikke været i så nær fysiks kontakt med ham siden. Men hvad var der dog sket i dag, siden Daniele havde bemærket noget. Endda noget jeg ikke selv havde bemærket. Jeg gik det hele igennem i hovedet, men jeg kunne ikke huske noget specielt. ’’ Hvad for dig til at tænke at vi opføre os mærkeligt overfor hinanden? ’’ Spurgte jeg så dum som jeg nu var. Nederen spørgsmål…  

’’ Altså… ’’ Hun stoppede og tænkte sig vidst om, samtidig med at hun pillede ved sine store runde hvidgulds øreringe. ’’ Når i kigger på hinanden, så ligner i begge nogen der kunne bryde sammen af nervøsitet og da han holdte bildøren for dig blev du helt… Fjern ’’ Hendes ord fik et flashback frem.: Zayn åbnede døren og gav mig et sødt smil, samtidig med at han kiggede afventende på mig. Jeg havde følt mig helt varm og ja som Daniele sagde: Fjern. Jeg var steget ind i bilen, fuldstændig mundlarm: Jeg rystede på hovedet. Daniele nikkede modsigende og spændte sine benmuskler idet hun lænede sig mere frem imod mig. ’’ Han kan lide dig, det er helt hundred! ’’ Hvinede hun som om hun havde vundet en Oskar, eller sådan noget.  

’’ Daniele… ’’ Mumlede jeg og klemte øjnede i et øjeblik. Hendes ord var ikke kun uvirkelige, de var også kuldegysende og følelsesvækkende. ’’ Det tror jeg ikke ’’ Svarede jeg hårdt og bed tænderne sammen. ’’ Og du kan lide ham ’’ Udbrød hun ud i et smil. Det hele mindede mig om den gang jeg havde hentet en sandwich til Niall og.. Hey vent, igen noget der handlede og Niall og mad. Ikke underligt. Jeg havde hentet en til ham og så havde jeg hørt dem anklage Zayn på den anden side af deres tour bus, om det samme som Daniele  fablede om nu. Seks mod to, havde de fat i noget? Nej! Om det så var rigtigt eller ej, så gad jeg ikke se det i øjende.  

 

’’ Undskyld, jeg skulle ikke have sagt noget ’’ Undskyldte hun og så ret trist ud. Jeg fik det dårligt over at se hende sådan. ’’ Det er lige meget ’’ Mumlede jeg fraværende, men satte alt min mening i ordende. Hun sukkede og pillede ved sine hårspidser, i stedet for øreringende. ’’ Nå ’’ Sagde hun muntert og klappede sig selv i lårende. ’’ Lad os komme videre, skal du prøve den kjole? ’’ Hun smilede nu og så igen fra mig til kjolen som hun havde gjort da hun fandt den. Jeg magtede det overhovedet ikke, men jeg havde på fornemmelsen at hun ville blive glad hvis jeg gjorde det. ’’ Ja ’’ Svarede jeg og smilede skævt igen. Jeg rejste mig med besvær op og tog kjolen.  

 

Jeg gik ind i det nærmeste ledige omklædningsrum og slog det tæppe for der hang. Jeg gav kjolen et bebrejdende blik og begyndte at tage mit tøj af. Jeg tog kjolen på med dirrende hænder, i frygt for at den ville gå i stykker. Først da den sad som den skulle, holdte mine hænder op med at dirre. Den var pæn og viste lidt former. Stram foroven og lidt løsere for neden. Tæppet gik til side og Daniele kiggede forundret på mig. ’’ Den klæder dig virkelig, jeg bliver helt jaloux! ’’ Smilede hun. Jeg vendte mig om og så igen op og ned af mig selv i spejlet. ’’ Tak, men det har du ingen grund til at være ’’ Fremstammede jeg usikkert. ’’ Pjat! ’’ Lo hun og daskede mig for sjov med sin hånd på min overarm.’’ Hvis du ikke køber den, så køber jeg den til dig! ’’ Jeg himlede med øjende og løsnede lynlåsen på kjolen. ’’ Du gir ikke så let op ’’ Mumlede jeg og smilede forlegent. Jeg mødte hendes blik i spejlet og hun nikkede ivrigt. ’’ Selvfølgelig gør jeg ikke det ’’ Svarede hun og blinkede med det ene øje.  

 

 

 

*  *  *  

Vi var lige kommet ud fra en anden forretning, da drengene kom gående imod os. De alle var tomhændede undtagen Louis, som gik med en enkel pose fra en parfumebutik. ’’ Hva så drenge, kunne i selv lide jeres overraskelse? ’’ Spurgte Daniele og hentydede til at de ingen poser havde, bortset fra den lille parfume pose som Louis stramt holdte fast i. ’’ Næh, det var ikke så sjovt at shoppe alligevel ’’ Smilede Harry og så på de andre. Niall havde sluttet sig til dem igen. ’’ Og desuden så har der været fans efter os næsten hele tiden ’’ Tilføjede Zayn. Jeg kunne lige forestille mig en masse piger løbe rundt efter dem i hele shoppingscenteret, imens de råbte og skreg deres navne. Jeg smilede for mig selv. Det var vel også risikoen ved at befinde sig på et offentligt sted når man var verdenskendt.  

 

 

’’ Jeg håber at det er en bedre ting, næste gang i siger at i har en overraskelse ’’ Sagde hun og gik hen til Liam. Han åbnede glad sine arme og omfavnede hende. Niall fnyste og trippede utålmodigt med fødderne. ’’ Hvad skal vi nu? ’’ Spurgte han mindst lige så utålmodigt som han så ud. ’’ Det er en overraskelse! ’’ Jublede Louis, hvilket fik Daniele og mig til at kigge dumt på ham. ’’ Jeg håber at det er en god en ’’ Louis gik stille hen til mig og kiggede mig seriøst i øjende et par sekunder, men så brød han ud i grin. Overraskende! Han kunne ikke tage noget seriøst, det overraskede mig ikke. ’’ Selvfølgelig er det en god en ’’ Han klappede mig på skulderen og smilede tilfredst. ’’ Så lad os komme af sted! ’’ Mumlede Niall. Liam så måbende på ham og Harry nikkede enig.  

 

 

 

 

 

 

Vi gik ud af centret ud mod bilen og satte os ind på de samme pladser som vi sad på før. Jeg fangede et par gange Daniele i at kigge fra Zayn til mig med et spørgende blik. Hun stoppede sit blik på Zayn og løftede øjenbrynene frækt et par gange da Zayn opdagede at hun kiggede på ham. Han smilede genert og rystede på hovedet af hende. Havde Daniele mon ret med at Zayns opførelse var på grund af at han kunne lide mig? Jeg brød mig ikke om at jeg stillede mig selv sådan nogle spørgsmål, men de blev ved med at gentage sig i mit hoved utallige gange.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...