Den uforglemmelige stranding

Robinsonaden i måske kommer til at læse er en skoleopgave. Jeg synes den skulle deles med nogen :)

1Likes
0Kommentarer
927Visninger
AA

3. Begyndelsen på eventyret

      

Jeg vågnede i min seng en mandag morgen og var meget spændt. Jeg skulle ud at sejle i Onkel Artiks båd. Det var min fødselsdag og min forældre vidste ikke noget om at jeg skulle ud at sejle. Jeg havde det lidt dårligt med at gå fra mine forældre uden at de vidste det, men de vil jo ikke give mig lov. Jeg tog min lille brune læder pose hvor mit pæneste tøj var i. Jeg havde også en kam, en lille pose med 5 peso i. Jeg grædte mig rigtig meget til turen! Tænk at jeg skulle sejle hen over Stillehavet!

 

Jeg var ude ved broen og ventede på at Onkel Artiks vil komme. Jeg hørte skridt bag mig, det var onkel Artiks! Jeg løb hen til ham og stillede mig lige foran ham. Han havde et smil på læben. Det havde jeg også. Jeg var super spændt. Vi gik ombord på hans store båd. Onkel Ariks er en opdagelsesrejsende. Jeg så vandet begyndte at flyve forbi os. Duften af hav var meget dejlig. Jeg føte frihed men også skyld. Mine forældre. Jeg kunne ikke tænke på hvordan de ville reagere når de vognede op! Ej, det ville jeg ikke tænke over det mere! Den skyld følse kom igen og igen gennem mig. Det begyndte at regne. Jeg hørte lyn og torden, jeg troede der var storm på vej. Bare der ikke sker noget.

 

Nej, nej, nej! Der var lyn! Skibet kunne ikke sejle længere. Det måtte bare ikke ske. Vi havde lige nået Stillehavet, vi kunne ikke give op allerede nu! Jeg kunne se en lille stribe land. Nej! Et lyn havde ramt vores båd! Vi var ved at synke! Det her måtte ikke ske. Jeg var kun 17 år, jeg ville ikke dø allerede. Jeg mærkede vand på mine fødder. Vandet havde nået op til første dæk. Jeg kunne ikke se min onkel. Oh nej, bare han ikke havde druknet. Vandet var kold, meget kold. Jeg blev nød til at gøre noget! Jeg ledte efter min onkel men han var væk! Jeg svømmede og svømmede og prøvede at komme hen til det lille stribe land. Jeg havde meget hovedpine men endelig nåede jeg den lille stribe land. Det var en ø! Jeg kunne ikke se nogen mennesker så jeg kunne hurtig regne ud at det var en øde ø. Jeg var sulten! Jeg tænkte på at hente nogen ting fra vraget. Jeg blev nød til at svømme derhen. Jeg så at en træplade flød løs så jeg prøvede at stabilisere de ting jeg fandt. Jeg fandt : en økse, en saks, en sæk med korn, 5 kartofler og en sav. Saven, saksen og øksen skulle jeg nok finde på at bruge til noget Jeg fandt også en lille gryde.

 

Det var begyndt at blive lidt mørkt. Det var også begyndt at være lidt køligt. Jeg var begyndt at blive lidt sulten så jeg begyndte at lave et bål tæt ved vandet. Jeg var lidt bange for at overnatte på øen men jeg havde sådan set ikke noget valg. Bålet var begyndt at være lidt kraftigt. Så jeg rodede lidt rundt i den sæk jeg havde bundet rundt om livet på mig selv med et reb jeg havde med. Jeg fandt den gryde jeg fandt og de 5 kartofler. Jeg kogte kartoflerne og spiste dem uden noget lyd. Jeg blev rat træt og kravlede op i et højt træ fordi jeg ikke havde et andet sted. Jeg lod bålet blive tændt så jeg  kunne være sikker på at dyrene ikke kom.

 

_____________________________________________________________________________________________________

Hej igen :) Jeg vil blive meget glad hvis i trykkede ''like''. Som jeg sagde er det min første movella så det kan godt være det tager lidt tid før robinsonaden rigtig kommer i gang :) Jeg undskylder meget hvis i synes at kapitlerne er korte :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...