Butterfly, fly away.. (Oneshot) ~ Justin Bieber

Et lille oneshot, om Thea's første kærlighed, den kærlighed der altid vil hjemsøge hende.. Den kærlighed der holder hende vågen hver aften, selvom hun er gift..

3Likes
4Kommentarer
1082Visninger
AA

2. Butterfly, fly away..

”Butterfly, fly away”

Ordene kørte rundt i hovedet på mig, mens tårnene løb om kap ned ad mine kinder. Jeg kunne ikke fatte det. Det ville ikke sive ind. Jeg ville ikke lade det sive ind.

 

Mine knoer lød usikkert mod den store solide trædør. Jeg var bange, for at der var sket ham noget. Den måde han havde meddelt at jeg skulle komme hen til ham. Døren gik op og der stod han, med et usikkert, lidt trist, smil, brunt uglet hår og de ellers vidunderlige chokolade brune øjne, havde ikke deres sædvanlige glød. Forsigtigt omfavnede jeg ham, inhalerede hans søde duft.

Han vred sig tøvende ud af mit greb, tog min hånd og trak mig med ind i den store stue. Den velkendte lugt overfaldt mine næsebor, sendte opmuntrende signaler til mig, men alligevel kunne jeg mærke der var et eller andet galt. Et eller andet, der ikke ligefrem var godt.

”Thea, jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal sige det her…” startede han ud, og strammede grebet om min hånd som der løb en tåre ned af hans kind. Jeg kiggede ventende på ham, lod den lille tåre løbe ned af hans kind. ”Det går ikke”

Jeg kiggede trist på ham, selvom jeg egentlig havde set den komme. Han har virket så fraværende, har ikke kysset, omfavnet mig, kælet for mig, som han plejede. Jeg nikkede kort, vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg mener, selvfølgelig er jeg ked af det.. Jeg var mundlam. Jeg elskede ham jo.

”Hv.. Hvad har jeg gjort?” mumlede jeg usikkert, og tørrede de nu løbende tårer af med mit ærme. Jeg kiggede trist op på ham og betragtede mine hænder, der usikkert legede med hinanden i mit skød.

”Ikke noget. Overhovedet. Du er perfekt! Det er bare..” han stoppede midt i det hele, kiggede ned og bed sig usikkert i læben. Mig, perfekt? Arh.. Hvis jeg havde været perfekt havde vi ikke siddet her. ”Du er for god til mig”

Jeg kiggede overrasket på ham. Burde han ikke være glad, hvis han havde en, han mente, var for god til ham? Der er bare det.. Ingen er for god til ham. Selvom alle siger ingen er perfekte, så er han det. Måske ikke for alle, men for mig.

Det glade smil, der altid er over hans læber. De klare øjne, der har en speciel sød, men fræk glød. Den perfekte personlighed. Hans gavmildhed, altid smilende og glad.

Jeg fnøs af ham. ”Du, er for god til mig!” Han sendte mig et skævt smil, gav min hånd et blidt klem.

”Prøv at hør; Jeg holder virkelig meget af dig, det skal du vide. Derfor vil jeg havde at du slår vingerne ud, gør hvad du gerne vil, i stedet for at gøre det alle forventer af dig. Find ham, find den eneste ene. Butterfly, fly away”

”Hvad nu hvis jeg bare godt vil være sammen med dig?” udbrød jeg hårdt, strammede grebet om hans hånd begrund af frygten for at miste ham. Ikke blot som kæreste, men også som ven.

 

Dér sluttede det hele, vores folhold. Det forhold jeg havde troet skulle vare resten af vores liv. Det forhold jeg stadig, efter fem år, håbede ville opstå igen. Jeg stirrede tomt ud i luften, liggende i den store bløde seng. Tårerne trillede som alle andre dage, alle andre aftner, ned af mine kinder, uden jeg gjorde noget for at stoppe dem.

En arm blev placeret om mit liv og kort efter ramte et par læber min kind.

”Justin?” hans stemme beroligede mig. Hver gang hans stemme lød, hver gang jeg så han, vidste jeg at der fandtes gode mennesker. Mennesker der elskede en så højt at de var ligeglad med om ens hjerte var i stykker og aldrig ville blive helt igen.

Jeg hulkede kort, tørrede mine øjne og vendte mig om. Jeg nikkede svagt, lod mine læber finde Harry’s i mørket og nød hans tilstede værelse. Nød alt det han gjorde for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...