Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12654Visninger
AA

33. Vi rejser videre

"Det er nu trist, at i allerede rejser videre."

Sagde Nona, en smule trist, mens hun betragtede Gilan som sadlede hestene op. Jeg lod som om jeg ikke kunne finde ud af det, og stod legede med et halmstrå. Jon nikkede let til hendes kommentar. De var begge kommet ud for at sige farvel til os.

"Så er vi klar til afgang."

Konstaterede Gilan, da han blev færdig med at sadle Blaze op. Hun trippede let, glad for at komme videre og ud og røre sig. Min egen hest, stod bare sløvt og halvsov. Jeg syntes ikke specielt meget om den, men det var nok fordi at jeg var vant til Sølvmankes mere ivrige humør. Jeg skyndte mig hen, og satte mig op på den. Jeg var selv ivrig efter at komme videre, for at slippe for den barnlige facade, som jeg hele tiden skulle opretholde sammen med andre end Gilan.

"Det havde jeg helt glemt."

Sagde Gilan, og slog sig selv i panden. Han vendte sig mod Jon, og smilte venligt.

"Jeg har ikke betalt for det tøj, som du fandt frem til min søster."

Jon rystede hurtigt på hovedet, da Gilan gav sig til at rode efter sin pung. En jeg havde fyldt, ved at snige mine fingre ned i stamkundernes fyldte punge og stjæle en mønt eller tre. Aldrig for mange, så det blev opdaget.

"Du har i forvejen givet os rabat på overnatningen og maden."

Sagde Gilan roligt, og kæmpede indvendigt med sig selv. Halt havde så ofte sagt før, at man skulle sørge for ikke at efterlade sig nogen gæld, til nogen som helst, nogen steder. Da Jon så rystede på hovedet igen, måtte Gilan tvinge sig selv til at overgive sig og nikke taknemmeligt.

"Mange tak."

Sagde Gilan taknemmeligt, mens han steg på Blaze. Jon nikkede bare, og nussede let Blaze på halsen. Imens gik Nona op ved siden af min hest, og smilede til mig. Jeg smilede fjollet tilbage, som om jeg stadigvæk var træt. Solen var kun lige stået op, men vi kunne ikke vente længere.

"Nu pas på dig selv."

Sagde Nona, og klappede mig let på låret. Jeg skyndte mig at nikke ivrigt.

"Vi ses Nona."

Sagde jeg glad, og trak den bluse Jon havde givet, lidt ned ved halsen. Den var en smule varm. Nona nikkede let, som om hun virkeligt håbede på at jeg ville komme tilbage en gang. Sandsynligheden var dog ikke særligt stor. Mens vi red ud af staldhuset, og hen af vejen, vinkede jeg ivrigt til både Jon og Nona. Jeg blev ved med at vinke, indtil jeg ikke kunne se dem mere. Så vendte jeg min opmærksomhed mod horisonten, og sukkede lavt. For at slippe væk fra historier, skulle vi ride næsten konstant de næste mange dage, før vi kunne holde pause på en ny kro.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...