Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12665Visninger
AA

42. Trance

Gilan og Halt sad og diskuterede hvem der kunne have taget prinsessen, og forsøgte at finde frem til hvem der havde gjort det. De kom ikke rigtigt nogle vegne. Det var svært for dem, da de fleste enten boede for langt væk eller ikke ville kunne komme ind på slottet, uden at blive opdaget. Og Gilan huskede stadig ikke, hvad der var sket den aften han var blevet set med prinsessen.

"Der er ikke noget af det, som hænger sammen."

Hviskede Will i mit øre. Jeg nikkede svagt, og gav ham ret. Selvom jeg havde fået min kappe på igen, så frøs jeg. Derfor sad jeg i armene på Will, og lænede mig træt op af hans brystkasse. Hvis bare Gilan ville huske. Jeg kom pludseligt om i tanke om noget, min mor havde lært mig som barn. Jeg rettede mig op, og tog hurtigt min halskæde. Jeg tog den frem i udstrakt hånd, og svingede den forsigtigt frem og tilbage.

"Gilan."

Kaldte jeg roligt. Han vendte sig imod mig, og straks faldt hans blik på vedhænget på min halskæde. Han fulgte det kort med øjnene, men netop som han skulle til at sige noget, sad han helt stille. Det havde været lettere, end jeg havde regnet med. Halt så undrende på Gilan, og prikkede let til ham. Han reagerede ikke, og så bare stift frem. Halt var ved at spørge hvad jeg havde gjort, men jeg tyssede på ham.

"Gilan, jeg har brug for at du tænker tilbage."

Begyndte jeg roligt. Han nikkede let.

"Tilbage på den aften hvor prinsessen forsvandt, hvor du blev set sammen med hende."

Fortsatte jeg. Gilan nikkede, men rynkede brynene.

"Det er bare minder, der sker ikke noget."

Hviskede jeg roligt, og fortsatte med at svinge halskæden. Da han blev afslappet igen, fortsatte jeg.

"Du er på vej tilbage til slottet. Fortæl mig hvad der sker."

Sagde jeg, og kunne se at Gilan ikke skulle bruge meget tid for at tænke. Det var fordelen ved den trance jeg havde sat ham i. 

"Jeg har det underligt. Alt svajer og vender nogen gange på hovedet."

Svarede Gilan med en trance-lignede stemme. Halt sad nysgerrigt og så frem og tilbage på mig og Gilan.

"Kan du se prinsessen?"

Spurgte jeg. Gilan nikkede tavst.

"Hun kommer hen og taler med mig. Hun kan se at jeg ikke har det godt, så hun bliver og taler lidt med mig. Hun fortæller mig, at..."

Gilan stoppede uventet op, og så et øjeblik helt fortabt ud. Så blinkede han søvnigt og vågnede fra trancen. Jeg havde ikke været god nok til at opretholde trancen, så nu havde han brudt den.

"Prinsessen blev slet ikke taget af nogen. Hun stak selv af, den... den... lille møgfinke!"

Udbrød Gilan tvært.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...