Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
14562Visninger
AA

5. Træning med Horace

"Skal vi begynde Horace?"

Spurgte jeg. Den kraftigt byggede dreng nikkede let. Rodney havde kaldt Horace til sig, og havde bedt ham om at træne med mig. Under påskud af at jeg skulle holde min træning ved lige. Nu havde jeg trods alt ikke Gilan til at træne med, da han var på sit eget len.

"Er du sikker på at..."

Sagde Horace tøvende, da han lukkede sit greb omkring sit sværd. Jeg nikkede let. Han havde ikke været der, da de fleste af lærlingene havde bevidnet og hørt om min kamptræning.

"Horace..."

Begyndte jeg irriteret, men slog over i en mere blid tone.

"Har du nogensinde hørt om Elrondianere?"

Brød Will ind. Horace rystede på hovedet, og nikkede dernæst let som hilsen til Will, der nikkede let igen.

"De er fødte sværdkæmpere..."

Gav Will sig til at forklare, så jeg ikke behøvede at gøre det. Det var jeg taknemmelig for.

"... som træner fra helt små, så de stortset er uovervindelig, når de er voksne. Derfor har der ikke været en eneste krig mod Elronda i mere end hundrede år. De er måske få, men alt for stærke. Desuden er de efterkommere af elvere, så nogen af de egenskaber har de også."

Horace lyttede interesseret med til den korte gengivelse af mit folks historie.

"Såsom?"

Spurgte han nysgerrigt. Jeg prikkede ham let på skulderen, bagfra, hvor jeg før havde stået foran ham. Han vendte sig chokeret rundt, overrasket over at se mig bag ham.

"Som det her."

Sagde jeg let, og smilede venligt.

"Men nok om det, skal vi?"

Spurgte jeg, og sendte ham endnu et smil. Will fnøs fornærmet. Han vidste godt hvad jeg havde planlagt, men brød sig ikke om hvor venlig jeg var mod Horace. Horace så mod Wills utilfredse ansigtsudtryk, og dernæst mod mig. Jeg fnes let, og tog nogle skridt væk fra Horace igen. Han så endnu mere forvirret mod mig.

"Min... kæreste bryder sig ikke om konkurrence."

Formulerede jeg det, og kunne se Will blive let flov i baggrunden. Horace fnes let, og så på mig med et blændende smil.

"Jeg har hørt, at konkurrence er godt."

Sagde han let. Will blev klar over hvad der blev sagt, og så rasende på Horace. Jeg hadede at gøre det, men jeg var nødt til at bede Will om at gå. Ellers ville min plan ikke virke, og Horace ville blive smidt ud.

"Will, jeg er nødt til at bede dig gå. Jeg skal træne."

Han overraskede mig ved at nikke til mig, med et smil på læberne. Inden jeg fik set mig om, tog han mig i favnen og kyssede mig længe på læberne. Jeg blev straks rød i hovedet, og flov, da Will slap mig igen. Han hviskede let i mit øre.

"Jeg elsker lidt konkurrence. Horace og jeg har altid haft det, og jeg vinder altid med lidt list." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...