Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12410Visninger
AA

10. Træning med Gilan

"Ægte eller træningssværd?"

Spurgte jeg, og så på rækken med sværd foran mig. Vi var på træningsområdet, og Blaze var blevet afleveret i stalden. Gilan forsøgte at snige sig ind på mig, men jeg trådte ham hårdt over tærene, så han trak foden til sig med et bandeord.

"Træningssværd."

Sagde han surt, og vred sin fod en smule. Jeg havde helt klart trådt for hårdt, og gav ham et undskyldende blik. Han lod som ingenting, hvilket var usædvanligt, selv for ham. Jeg var lige ved at spørge ham, hvad der var galt, men lod være. Han var tilsyneladende i et rigtigt dårligt humør.

"Skal vi?"

Spurgte han en smule strengt. Jeg nikkede hurtigt, og tog et sværd fra stativet.

"Må jeg se på?"

Spurgte Will nysgerrigt. Jeg ville have svaret ja, men jeg var ikke helt sikker på hvor jeg havde Gilan henne. Han nikkede dog.

"Hvad kunne der ske ved det?"

Spurgte han roligt, og en smule muntert. Jeg blev enig med mig selvom, at jeg fortrak Gilan i godt humør. Will stillede sig op af borgmuren, med sin hætte over hovedet, så han næsten gik i et med væggen. Gilan og jeg stillede os klar til at begynde. Knap var jeg nået nået i stilling, da Gilan angreb. Jeg afværgede hurtigt.

"Pis, jeg troede lige at jeg kunne snyde dig."

Mumlede han, og gav mig et let smil, før han stak ud efter mig igen. Sådan fortsatte vi. Gilan stak ud, jeg afværgede og omvendt. Jeg gjorde mig med vilje lidt dårligere, da jeg ellers ville udmatte Gilan for hurtigt. Desuden var jeg ikke sikker på, at hans dårlige humør kunne tåle at tabe.

"Du... gør... dig... dårligere... end... du er."

Sagde Gilan udmattet, og sank sit sværd. Jeg nikkede indrømmende.

"Du skal ikke holde dig tilbage."

Sagde han roligt, da han fik vejret igen. Jeg nikkede og stak så hurtigt ud. Han nåede at afværge, men på grund af det, fik jeg fri adgang til hans ben. Så jeg væltede ham, så han landede tungt på ryggen. Jeg stillede mig hurtigt ind over ham, og holdt træningssværdet mod hans brystkasse. Han så på sværdet, og dernæst på mig.

"Måske skulle du holde lidt tilbage."

Mumlede han for sig selv. Jeg lo, og fjernede mig, så han kunne komme op igen. Han rejste sig, og ømmede sig en smule. Han var landet på en sten. Han kiggede hurtigt mod solnedgangen.

"Jeg tror vi holder for i dag."

Sagde han, og gned let sin ryg. Jeg nikkede, jeg var ved at være en smule træt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...