Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
13124Visninger
AA

11. Sølvmanke buler ud

Jeg besluttede mig dog for at tage et smut forbi Sølvmanke først. det var lang tid siden, at jeg sidst havde set hende.

"Hej min skat."

Hilste jeg, og aede let hendes mule. Hun prustede let som hilsen, og gav sig til at spise videre af kornet. Jeg nussede let hendes hals, og gik hen ved siden af hende.

"Du buler ud, pus."

Sagde jeg, og lo let, da hun prustede tungt. Jeg lagde forsigtigt hånden på, og lagde mit øre imod. Jeg mente at jeg svagt kunne høre noget, men jeg var ikke sikker. Jeg hørte døren ind til Sølvmankes boks blive åbnet, og lukket igen. Straks efter mærkede jeg Wills arme lukke sig om mig. Han lagde forsigtigt sin hånd over mig, som lå på Sølvmanke. Hun prustede glad, over al den pludselige opmærksomhed. Will slap forsigtigt min hånd, og gav sig til at nusse Sølvmanke på halsen. På den måde, pressede han sig også tættere ind til mig. Jeg fnes let, da Wills læber kyssede min hals.

"Det kilder."

Protesterede jeg, og skubbede ham væk. Han lo en smule, inden han lavede armene om min mave igen. Jeg kunne se på hans øjne, hvad han havde i tankerne. Jeg vendte mig mod ham, og kyssede ham let. Vi ville ikke blive opdaget, når Sølvmanke stod og skyggede for os.

"Will."

Sagde jeg klagende, selvom jeg ikke kunne lade være med at kysse ham. Hans hånd sneg sig lidt op under min plads, på min ryg, så han skubbede mig tættere ind til sig.

"Will, stop."

Bad jeg ham, og holdt op med at kysse ham. Han så på mig, med begær i sine øjne.

"Det er ikke sikkert lige nu."

Sagde jeg forsigtigt, og kyssede hans kind. Han så undrende på mig. Jeg sukkede, mænd var umulige.

"Min mor var klar over mit ønske, om ikke at få børn. Så hun har belært mig om min cyklus, hvornår jeg har størst mulighed fra at blive gravid, og hvornår jeg har mindst mulighed for at blive gravid. Lige nu har jeg størst mulighed fra at blive gravid."

Han sukkede skuffet, og gav mig et smil.

"Og hvornår har du mindst mulighed for at blive gravid?"

Spurgte han lusket. Jeg rystede på hovedet, og huskede min mors ordsprog.

"Der er meget mænd ikke ved, og nogen gange er det bedst, at de ikke får dem fortalt."

Sagde jeg kryptisk, og kyssede ham på panden, inden jeg smuttede udenom Sølvmanke. Han løb sig efter mig, da jeg gav mig til at løbe over borggården.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...