Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
13008Visninger
AA

26. Nyt tøj, og mere til vores forklædninger

"Hvornår bliver der serveret aftensmad?"

Spurgte Gilan roligt manden, mens jeg slæbte den "tunge" saddeltaske op på min seng.

"Det burde ikke vare så længe, i kan bare komme ned, når i har pakket jeres ting ud."

Svarede han venligt. Jeg hostede svagt, og fik det til at lyde undertrykt. Gilan skævede med vilje bekymret til mig, før han gik over til mig og bukkede sig ned til mig.

"Jeg fryser."

Sagde jeg så ynkeligt som jeg kunne, og slog armene om mig selv. Gilan lavede en utilfreds mine, og rettede sig op mens han så på manden.

"Du har vel ikke noget tøj, jeg kan købe til min søster?"

Manden så kort tænkende ud, og nikkede så.

"Hvis du ikke har noget imod drengetøj, så har jeg noget fra da min egen dreng var på din størrelse."

Sagde han. Gilan nikkede, og forstod at det var netop det jeg havde været ude efter. Noget andet tøj, så dem der kendte mig, ville få endnu sværere ved at genkende mig. Jeg satte mig på sengen, og slog sengetæppet om mig, mens manden gik igen. Gilan satte sig ved siden af mig, og smilede muntert.

"Smart."

Hviskede han. Jeg nikkede hurtigt, som en lille pige ville gøre det. Hans smil blev lidt større.

"Hvorfor lige Nikolas?"

Spurgte han lavmælt. Jeg trak på skuldrene, det vidste jeg egentligt ikke. Det var bare noget, jeg lige havde fundet på. han rystede på hovedet.

"Og du hedder?"

Spurgte han næsten hviskende.

"Linea."

Svarede jeg hurtigt. Det var et lidt usædvanligt navn for en araluaner, men der var ikke noget andet navn jeg hellere ville kaldes. Gilan nikkede forstående. Han vidste godt, at det var min mors navn. Manden kom tilbage med favnen fuld af tøj. Han havde tilsyneladende fået ondt af mig, og tilbød mig nu alt tøjet. Han lagde det fra sig på Gilans seng, og straks for jeg hen til det og trak en tyk bluse over hovedet, så jeg ville holde op med at fryse. Gilan smilede for sig selv, og rejste sig så. Han talte med manden, mens jeg roede tøjet igennem. Manden lo fornøjet.

"Der er ikke noget små piger elsker mere end nyt tøj."

Sagde han roligt, og en smule ulykkelig. Gilan så spørgende på ham.

"Jeg har altid gerne ville have haft en datter, men min kone formåede kun at give mig en søn. Og han døde desværre for ikke så lang tid siden. Han har nok ikke været meget ældre end dig."

Forklarede manden, og sukkede dybt. Gilan nikkede let, som om han forstod hans sorg.

"Vi har mistet vores forældre."

Sagde Gilan kort, en smule bedrøvet, og fik mandens opmærksomhed igen. Manden så hurtigt bedrøvet på mig, som var holdt op med at rode i tøjet. Han rystede trist på hovedet, og så på Gilan igen.

"Vi kan snakke om tøjprisen, når i engang skal rejse videre."

Gilan nikkede taknemmeligt. Manden smilede svagt tilbage, men så trist på mig en enkelt gang, inden han forlod værelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...