Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12312Visninger
AA

44. Mit syn

"Elisabeth! Elisabeth!"

Hørte jeg Halt råbe rasende af mig. Jeg for op, og hev efter vejret. Jeg følte det, som om at jeg ikke havde trukket vejret længe. Jeg hev voldsomt efter vejret, og mærkede at Halt lagde sine arme om mig.

"Det gør du aldrig igen."

Hviskede han lettet, og krammede mig ind til sig. Jeg lagde en enkelt arm beroligende om ham, mens jeg forsøgte at trække vejret normalt igen.

"Det gør du aldrig igen, så slår jeg dig ihjel."

Sagde han bekymret, og krammede mig helt tæt ind til sig. 

"Hvad... skete... der?"

Spurgte jeg forpustet, og tillod at Halt blev ved med at holde om mig.

"Du holdt op med at trække vejret."

Sagde Gilan uroligt, og gik på hug ved siden af mig. Jeg opdagede, at Will sad overfor mig. Han sad i samme stilling, som da jeg var faldet i søvn. Halt måtte have revet mig ud af Wills favn, da jeg holdt med at trække vejret.

"Jeg så... jeg..."

Forsøgte jeg at forklare mit syn, men Halt tyssede på mig.

"Træk vejret ordentligt først, så kan du forklare, når du har luft til det."

Sagde Halt uroligt, og aede mig over håret. Jeg nikkede hurtigt, og forsøgte igen på at trække vejret ordentligt. Jeg havde dog ikke tålmodigheden til at vente, til at jeg kunne trække vejret ordentligt igen.

"Jeg..."

Begyndte jeg, og trak vejret dybt et par gange mere. Halt løsnede forsigtigt sit greb om mig, da han var sikker op, at jeg ville blive ved med at trække vejret.

"Jeg så prinsessen.... Hun... hun var sammen med en ældre kvinde... Kvinden ved ikke hvem hun er, kvinden er blind."

Forkortede jeg det, og hostede svagt.

"Så du hvor?"

Spurgte Will forhåbningsfuldt. Jeg måtte svagt ryste på hovedet, og kunne se at Gilan fik et skuffet ansigtsutryk.

"Jeg må indrømme, at det skræmmer mig, hvor meget du minder om din mor."

Sagde Halt kærligt, og redte mit hår tilbage med sin hånd. Den information varmede, så jeg lænede mig ind til ham. Han lagde beskyttende armene omkring mig, så jeg kunne ikke lade være med at nyde det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...