Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12419Visninger
AA

24. Min storebror Gilan

"Men hvis vi strejfer rundt, hvorfor har vi så kun så lidt ting med?"

Spurgte Gilan klogt.

"Vi mistede alle vores ejendele under branden, undtagen hestene og det vi nu har med."

Fandt jeg hurtigt på. Gilan nikkede let.

"Søger vi arbejde?"

Spurgte han. Jeg så forvirret på ham.

"Det er det mest hyppige spørgsmål folk stiller, når de hører at man leder efter et sted at bo."

Forklarede han mig, da jeg ikke var vant til den her slags situationer.  Jeg nikkede forstående, og rystede så hurtigt på hovedet.

"Nej, det ville sænke os. Vi ændrer lidt i historien. En af vores far venner har tilbudt at tage os ind, så vi kan bo under hans tag, hvis vi arbejder for ham."

Sagde jeg let, og blev klar over lyden af fodtrin foran os. Jeg gjorde Gilan opmærksom på lyden, og kunne se ham nikke let til ændringen i historien.

"Nåh..."

Sagde Gilan, og så på mig med et grin. Han lignede langt fra sig selv, uden sin kappe og våben. Han havde stadigt sin halskæde på, men den var blevet skubbet ind under skjorten. Jeg måtte bede ham om at tage den af senere.

"...søs. Skal vi få set på det?"

Sagde han på en grinagtig måde, så han rent faktisk lød som min irriterende storebror. Det gjorde bare, at jeg fik lyst til at slå ham. Han kunne se det på mig, og skar drillende ansigt af mig. Jeg var stadig lidt sur, men kunne ikke lade være med at fnise.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...