Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12396Visninger
AA

13. Kongen og prinsessen ankommer

 

Jeg havde efterhånden siddet på taget længe, men jeg var ikke sikker på om det var sikkert på komme ned endnu. Desuden havde jeg ikke travlt, jeg sad ganske behageligt på taget og nød udsigten. Jeg lagde mærke til en vogn, som hastigt nærmede sig. Det var flot dekoreret, og ved nærmere eftersyn genkendte jeg den som konge af Araluens vogn. Han og datteren ankom sikkert. Jeg sukkede dybt. Ikke nok med at jeg skulle have ballade ved Halt, nu skulle jeg også trækkes med en prinsesse. Jeg blev siddende på taget, mens vognen kørte ind i gårdspladsen. Først da den nåede derind, og kongen steg ud, satte jeg mig på hug helt henne ved kanten. Jeg kunne se baronen komme hastigt løbende, han havde ikke regnet med at kongen ville ankomme så tidligt. Jeg gjorde klar til at springe ned, da jeg så prinsessen komme ud. Hun så op, og mødte mit blik. Hun skreg, da jeg sprang.

"Gud, hun slår sig ihjel."

Jeg sørgede for at lande på en bestemt måde, så jeg ikke kom til skade. Det involverede at jeg slog nogle kolbøtter, før jeg kom på benene, knap få meter fra kongen. De så chokeret på mig. Baronen genvandt hurtigst fatningen, og præsenterede mig:

"Må jeg have lov at præsentere Halts datter, Elisabeth?"

Sagde han roligt, og lod som om han havde ventet det.

"Du er sindsyg."

Kommenterede prinsessen hidsigt, og vred sig let. Hun brød sig tydeligvis ikke om det spring jeg netop havde udført.

"Med forlov, jeg ved hvad jeg laver."

Sagde jeg roligt, men bukkede ikke. Baronen så skeptisk på mig, og lagde armene over kors. Jeg vendte mig imod ham.

"Du glemmer at jeg er prinsessen af Elronda, samme rang som dem."

Sagde jeg roligt, og kunne se hans blik mildnes, da han kom i tanke om det. Jeg hadede at minde ham på det, nu hvor han havde glemt det. Men jeg nægtede at bukke for nogen som var af samme stand som mig selv.

"Jeg må indrømme..."

Sagde kongen, Duncan, tænkende og så studerende på mig.

"... du ligner ham en hel del."

Jeg nikkede let, og gav ham ret. Han så pludseligt op, og opdagede Halt, som nærmede sig. Jeg kunne høre på hans skridt, at han stadig var stiktosset, men at han bed det i sig. Nu var Duncan trods alt var ankommet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...