Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12654Visninger
AA

46. Kølet af

 

"Slap af."

Sagde Gilan uroligt. Halt hjalp Cassandra op og sidde igen, mens hun fortsatte hylede som en stukken grisling. Jeg fnes tilfreds, og slappede langsomt af, da jeg så at jeg havde fået givet hende et blåt øje. Will og Gilan holdt dog stadigt ved mig, og stramt omkring hver af mine arme.

"Hvad har jeg gjort?"

Spurgte Cassandra grædende, og mærkede svagt på sit hævede øje.

"Slip mig, så vil jeg med glæde forklare dig det."

Hvæssede jeg hidsigt, men holdt mig tilbage. Halt sukkede opgivende, og sendte mig et opgivende blik.

"Få hende væk herfra. Bring hende først tilbage, når hun er kølet af."

Bad han Gilan og Will. De nikkede, og trak mig væk, tilbage mod lejrpladsen, så vi kunne hente hestene og vores forsyninger. Halt blev tilbage ved Cassandra, for at sikre sig at hun ikke forduftede igen.

"Er du afslappet?"

Spurgte Gilan. Jeg nikkede, dog lidt sammenbidt over at alt det som Gilan kunne have mistet på grund af sin dumhed. Det gav mig lyst til at give hende et blåt øje mere.

"Nok er jeg vred, men i det mindste kan jeg holde mig tilbage."

Sagde Gilan utilfreds, da han så at jeg var blevet sur på hende igen.

"Det er kun fordi at du ikke må slå hende."

Svarede jeg surt.

"Det må jeg. I teorien, så har jeg en højere rang end hende."

Forklarede jeg mig, og fik til at lyde som om at jeg rent faktisk havde tænkt det lidt igen, da jeg havde overfaldt Cassandra. Gilan nikkede let, efter kort betænkningstid.

"Men kun fordi at du er den sidste af dit folk, ellers ikke."

Forsøgte Gilan at vinde diskussionen. Jeg sukkede let, og gjorde det klart at han ikke ville vinde denne omgang. Han skubbede mig pludseligt hårdt til højre, så jeg endte i søen med Will.

"Nårh ja... Du skulle jo egentligt køle lidt af, men du kunne da lige så godt tage Will med."

Sagde Gilan på en grinagtig måde, indtil jeg viste ham at jeg havde fat i et hjørne af hans kappe. Jeg begyndte svagt at trække.

"Det gør du ikke."

Sagde Gilan utilfreds. Det fik mig bare til at trække til, så Gilan snublede og faldt i søen sammen med os. Jeg for op, efterfulgt af Will, da Gilan gav sig til at bande efter mig.

"Du burde køle lidt af!"

Råbte Will tilbage, og var ved at dø af grin. Jeg lo højt, og satte retningen tilbage mod lejrpladsen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...