Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12417Visninger
AA

15. Jeg kan giftes mig med hvem jeg vil, så længe det er Will

Vi var samlet i borgsalen, hvor vi spiste middagsmad sammen. Lidt usædvanligt, men Duncan og Halt sad sammen og Cassandra og jeg sad sammen på Halts højre side. Men Duncan ville have det sådan, han ville tale med Halt og høre lidt til hvordan jeg kommet til og meget mere lignende. Jeg blev placeret ved siden af Cassandra, der spiste som en fugl. Jeg selv spiste som sædvanligt, dog en smule utilpas. Cassandra blev ved at se på mig misbilligende, og undersøgende.

"Hvorfor er du lærling?"

Spurgte hun pludseligt. Jeg lagde gaflen fra mig, og så på hende. 

"Fordi det er jeg god til."

Svarede jeg roligt, og ventede endnu et spørgsmål. Hun sukkede let.

"Men du er prinsesse."

Sagde hun på en klagende måde.

"Du kan da ikke være lærling, vel far?"

Spurgte hun Duncan. Han så tænkende ud et kort øjeblik før han svarede.

"I teorien nej. Men på den anden side, så er det en usædvanlig situation."

Svarede han, og vendte sig tilbage mod Halt, for at høre om hans reaktion, da han fandt ud af, at jeg var hans datter. Jeg ville til at spise videre, da hun stillede mig endnu et spørgsmål.

"Men hvorfor vil du være lærling, når du er prinsesse? Hvorfor slidt tøj og skidt, fremfor at have skønne kjoler og giftes med en anden adelig? Altså det virker på mig, som om du vælger et mere fattigt..."

Duncan afbrød hende, med en utilfreds mine.

"Cassandra, vil du så tale pænt?"

Hun bøjede hovedet let, og nikkede. Jeg sukkede for mig selv.

"Jeg skulle have været gift."

Svarede jeg roligt, og lænede mig frem mod hende.

"Den mest sandsynlige kandidat var en baron fra norden."

Tilføjede jeg. Hun trak på skuldrene, som for at spørge hvorfor det var så slemt, mens hun gav sig til at drikke af sit bæger.

"På alder med din far."

Tilføjede jeg yderligere, så hun spyttede det vand ud, hun netop havde taget i munden. Jeg trak ligegyldigt på skuldrene.

"Enten ham, eller en prins fra syden. Jeg har trods alt mødt ham ved enkelte lejligheder, men han er kun lige fyldt 12 år."

Jeg drak det sidste fra mit bæger, da jeg havde sluttet min sætning af. Jeg lagde mærke til at Halt lyttede med, selvom han svarede på Duncans spørgsmål.

"Jeg har mere frihed som lærling, og kan vælge stortset hvem jeg vil, når det engang når så langt at jeg skal giftes."

Pointerede jeg overfor Cassandra, der forsigtigt tørrede vand af sin kjole. Halt brød ind.

"Ikke helt."

Svarede han, og gav mig et bestemt blik. Og han havde jo ret. Jeg havde givet mig selv til Will. Så når jeg engang skulle giftes, så skulle det være med ham. Både Duncan og Cassandra så underligt på os, efter Halts kryptiske besked, men vi valgte ikke at svare på det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...