Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12321Visninger
AA

18. Jeg fandt ham

Jeg fandt ham. Siddende under et træ, få meter fra borgen. Jeg havde fulgt nogle svage spor, som havde ledt mig hen til ham. Han sad og sov, op af træet. Det undrede mig, for udover det, så lugter han meget af alkohol. Jeg sparkede let til hans støvle. Han sagde en lav utilfreds lyd, men så op. Det tog ham et stykke tid at fokusere på mig. Jeg lagde utilfreds armene over kors. Han havde overhovedet ikke været vågen, og havde været komplet forsvarsløs. Hvis jeg havde været en fjende, så ville jeg med lethed kunne have dræbt ham.

"Morgen."

Hilste han, da han opdagede at det var mig. Han gned længe sine øjne, inden han så sig omkring.

"Hvad laver jeg herude?"

Spurgte han forvirret, og satte sig op. Jeg så undrende på ham, og tænkte at det bare var løgn.

"Hvad mener du?"

Spurgte jeg roligt, og gik på hug, da jeg opdagede et sår på hans kind. Jeg aede let på det. Han havde fået det for nyligt. Det var et kradsemærke, som gik fra under hans øje og helt ned til hans hage.

"Hvad kan du huske fra igår?"

Spurgte jeg bekymret, da jeg med fingrene redte noget af hans hår tilbage. Han ømmede sig, da jeg let berørte såret i hans hovedbund.

"Jeg er ikke sikker, det er lidt tåget."

Sagde han, og forsøgte at rejse sig op. Jeg rettede mig op igen, og trådte tilbage, så han kunne komme op og stå igen. Han vaklede let, da han kom op og stå. Hvilket undrede mig yderligere. Hvad havde han dog lavet?

"Gilan, hvor er prinsessen?"

Spurgte jeg, og tilføjede.

"Hvor er Cassandra?"

Han så forvirret på mig. Jeg havde frygtet hans svar, og det var der god grund til.

"Jeg har slet ikke set hende igår, på noget tidspunkt af dagen."

Jeg læste sandheden i hans øjne. Enten så løj køkkenpigen, eller også så hun en anden, eller også så kunne Gilan ikke huske det. Han lugtede kraftigt nok af alkohol, til at kunne have drukket den del af aftenen væk.

"Kom. Arald, Rodney, Halt og Will leder efter dig."

Sagde jeg roligt, og begyndte at gå tilbage mod gårdspladsen.

"Hvorfor?"

Spurgte han forvirret, og skyndte sig efter mig.

"Fordi at en køkkenpige har udpeget dig som den sidste til at se prinsesen."

Forklarede jeg, og gøs indvendigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...