Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12396Visninger
AA

49. Intet bryllup

"Med forlov, så blev jeg informeret om at jeg skulle tale med kongen, ikke en eller anden kvinde."

Sagde Gilans far, og lød en smule fornærmet.

"En ranger, og to lærlinge."

Brød Halt ind, og satte sig ved bordet sammen med Will. Straks gik det op for Gilans far, at jeg ikke var hvem som helst, men Halts datter. Han så studerende på mig, og henvendte sig så til Halt.

"Hun ligner dig så sandeligt meget."

Sagde Gilans far, selvom at det var tydeligt at se at Halt ikke så glad ud.

"Du er her for at tale med min datter. Ikke mig."

Informerede Halt ham surt om. Nok var han og Halt venner, men ikke efter at Halt havde hørt om hans behandling af Gilan.

"Det er vedrørende din søn, som er frifundet for alle anklager."

Begyndte jeg, og straks afbrød han ved at snakke med sig selv.

"Det var godt, så kan brylluppet blive overstået."

Jeg hamrede min saxkniv ned i bordet, så han gav et overrasket spæt fra sig. Nu havde jeg da hans opmærksomhed.

"Det er derfor, at du er her. Der bliver intet bryllup, når barnet ikke er Gilans."

Slog jeg fast, og kunne se trodsigheden i hans blik. Straks opfangede jeg hvad problemet var. Medgiften. Gilans far havde hårdt brug for medgiften. Jeg løsnede min læderpung, og trak en tynd guldkæde op og lagde den på bordet. Det var et af mange gaver, som Cassandra havde tilbudt mig for at undskylde. Jeg havde kun accepteret få af dem.

"Vil du bestikke mig?"

Spurgte han, og forsøgte at lyde fornærmet. Jeg rystede på hovedet.

"Det er en gave, kan vi vist kalde det. Og når du så kommer hjem, så får du den pludselige indskydelse at aflyse forlovelsen mellem din søn og kvinde. Dernæst sender du hende hjem til sine forældre. Resten... tja... det må hun selv finde ud af."

Sagde jeg, og gjorde klart, at jeg var klar over hans pengeproblemer. Han trak kæden til sig, og nikkede taknemmeligt.

"Jeg siger tak."

Sagde han, og rejste sig. Han forlod hurtigt rummet, så jeg trak min kniv til mig og lod den finde sin plads i skeden igen.

"Pengeproblemer?"

Gættede Halt. Jeg nikkede let, og tog et æble fra skålen på bordet. Nu var også den sag ude af verdenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...