Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12409Visninger
AA

39. Halt er rasende, men forstår mig godt.

"Prøv bare, du gamle."

Sagde jeg dystert, og fik min hest til at følge efter mig. Den havde hurtigt lært, at jeg ikke var sjov, når jeg var sur. Jeg undgik Halts rasende blik, indtil vi trådte ind i den skjulte lejren, hvor jeg tøjrede hesten. Will, Halt og Gilan sadlede af. Will og Gilan, hurtigt og bange for Halts humør. Halt gjorde det i et roligt tempo, men med en isende stilhed. Jeg trak den ekstra bluse af, den var tynd, men for varm at have på. Jeg gav mig til at røre i kødblandingen, som jeg havde tilsat lidt kanin. Jeg havde været heldig at fange den, fordi at den lige var vågnet og havde et dårligt ben.

"Sulten?"

Spurgte jeg i et rolig tonefald. Will nikkede let, så jeg skovlede en potion op til ham i min tallerken. Jeg havde trods alt lige spist, inden Blaze havde advaret os om at Halt og Will var på vej. Will tog imod, og satte sig ved det sparsomme bål for at varme sig. Jeg signalerede svagt, at Gilan skulle holde Will ved selskab, mens jeg fik talt ud med Halt.

Halt fulgte mig lydløs, som en tordensky, da jeg gik hen til min hest, for at børste mudderet ud af dens pels. Jeg gik igang med en stiv børste, som jeg havde fået, da vi overnattede på kroen.

"Er du fuldkommen vanvittig?!"

Hvæssede Halt af mig, da jeg gik igang med at børste hestens pels.

"Du ved hvordan det var endt, hvis jeg ikke havde befriet Gilan."

Svarede jeg roligt, og børstede det tørre mudder fri fra pelsen. Halt nikkede let.

"Og nu deler du hans skæbne, hvis du bliver fanget. Du er så godt som lovløs."

Forklarede Halt, og forsøgte at holde sit humør under kontrol. Han var godt klar over, at jeg havde gjort det, for at redde Gilans liv.

"Jeg er villig til at risikere det, fordi at jeg ved at Gilan er uskyldig."

Sagde jeg roligt, og skiftede side, så jeg også kunne børste den anden side af hesten ren.

"Har han fortalt dig hvad hans adfærd handler om?"

Hviskede Halt spørgende, så Gilan ikke kunne høre ham. Jeg rystede let på hovedet.

"Jeg behøver ikke at vide det, og han er ikke just interesseret i at tale om det."

Forklarede jeg, mens jeg blev færdig med at børste hesten ren. Halt kløede sig tænkende på hagen.

"Det kan han blive nødt til nu."

Sagde Halt dystert, og gik tilbage tilbage til bålet, hvor Gilan krummede sig sammen. Han havde godt gættet, hvad vi havde snakket om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...