Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12841Visninger
AA

16. Gilan opfører sig underligt

 

"Vi er stortset forlovede."

Informerede jeg roligt Will om. Han nikkede, og gned sin skulder. Halt havde haft fat i os begge, og vi havde begge fået en omgang ballade. Så nu var vi begge godt ømme, af den hårde omgang træning Halt havde givet os begge. Cassandra havde fulgt med, og sad nu ved siden af os.

"Hvorfor?"

Spurgte hun nysgerrigt, og lagde hovedet let på skrå. Will sukkede, og lænede sig tilbage op af muren. Jeg rystede på hovedet, af Cassandra. Hun så kort forvirret ud, indtil hendes øjne let gled op.

"I har da vel ikke..."

Begyndte hun, men afsluttede ikke sin sætning. Jeg nikkede let, og trak på skuldrene, da hun gav mig et dumt blik. Hun var lige ved at spørge hvorfor, men Will gav hende et strengt blik, så hun ikke sagde noget. Godt nok var hun prinsesse, men hun havde også hørt sladderen om at Rangere skulle være en form for troldmænd. 

Jeg så op, bag hende, da jeg opdagede bevægelse. Gilan gik rundt, med et meget utilfreds ansigtsudtryk.

"Gilan."

Kaldte jeg bekymret efter ham. Han stoppede op, så på mig og vendte sig så væk. Han pilede hurtigt ind i borgen igen. Hvad i al verden var der galt med ham, og hvorfor opførte han sig så underligt? Mine tanker blev dog hurtigt afledt, da Will rejste sig med en øm lyd.

"Jeg har en aftale i byen. Vi ses vel senere?"

Spurgte Will roligt. Jeg nikkede, og så ham på mod byen med ømme bevægelser. Der var ingen tvivl om, at vi begge ville vågne op, godt ømme, i morgen tidligt.

"Jeg keder mig."

Sagde Cassandra, og rejste sig fra bænken. Jeg rejste mig hurtigt, men bandede lavt. Jeg ville blive meget øm i morgen.

"Du behøver altså ikke følge efter mig alle steder."

Sagde Cassandra, og rettede på sin kjole. Jeg nikkede dog, med et bestemt blik.

"Det er sent."

Tilføjede hun roligt, og så mod himlen. Jeg nikkede endnu engang. 

"Jeg kan vel få lov til at gå i seng selv?"

Spurgte hun med en klang af sarkasme. Jeg regnede ud hvor samtalen drejede hen af.

"Jeg følger dig til døren."

Sagde jeg roligt, men gjorde det klart, at jeg ville få min vilje. Hun nikkede let, og anerkendte sit nederlag.

Så jeg fulgte hende igennem borgen, hele vejen til hendes værelsesdør. Jeg så hende gå ind, og lukke døren bag sig. Jeg trådte tilbage, nogle skridt, så jeg stod inde i skyggen. Jeg ventede her længe, for at være sikker på at hun ikke sneg sig ud igen. Da jeg mente at jeg havde stået der længe nok, gik jeg hele vejen tilbage igennem borgen, til mit eget værelse. Her faldt jeg om på sengen, og sov øjeblikkeligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...