Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12407Visninger
AA

37. Genforenet

Halt sukkede stille for sig selv. Han kunne vel ikke bare lade drengen fryse, men på den anden side var han ikke glad for at drengen beholdt kappen. Mens han grublede over det, studerede han drengens sparsomme påklædning. Et par tynde bukser, en smule for korte, som hellere ikke gav meget varme. Et par skind sko, som var forret med pels. De så i det mindste ud til at være varme, men nok også for varme. Og så havde drengen selvfølgelig den slidte skjorten på, og en skindhue. Skindhuen, slog det pludseligt Halt. Den sad skævt, fordi at den var blevet trukket så langt ned over øjnene. Så langt ned, at man ikke kunne se øjnene.

"Se om du ikke kan tøjre hesten til Tug. Vi rider videre, og tager kappen med."

Sagde Halt roligt, henvendt til Will, der så forvirret på ham. Straks sukkede drengen bag Will, så han vendte sig mod ham igen. Drengen skubbede huen op, så man kunne se de blå øjne under den. 

"Pokkers."

Sagde Will for sig selv, da han opdagede at det var Elisabeth. Straks indså han, hvorfor Halt havde sagt det, han havde sagt. Enhver anden ville have protesteret højlydt, og ville have lavet øjenkontakt med Halt. Men det ville have afsløret hende, med hendes velkendte øjne. På den anden side, hvis hun hellere ikke havde protesteret, så ville det også have afsløret hende. Uanset hvad, så var hun blevet afsløret. Straks mærkede Will Elisabeths arme, der lukkede sig om ham. Han krammede hende ind til sig. Det var først gået op for ham nu, hvor meget han havde savnet hende. Han trak hende dog lidt ud fra sig, og studerede hende. Hun føltes tyndere, end hun plejede og hendes brystkasse var helt flad, det plejede den ikke at være.

"Hvor er Gilan?"

Brød Halt ind, og så sig omkring efter sin tidligere lærling. Elisabeth piftede kort, og råbte:

"Vi er afsløret, kom bare frem."

Halt kunne bag sig høre bevægelse, og vendte sig let i saddelen. Blaze hilste let til Abelard, den havde savnet selskabet fra en anden rangerhest, da den Elisabeth red på, ikke var nær så klog, og kun interesseret i at æde hele tiden.Gilan nikkede nervøst til hilsen. Han kunne med lethed se at Halt var rasende på både ham og Elisabeth.

"Lejren er den her vej."

Sagde Elisabeth glad, og tog Wills hånd, mens hun trak ham efter sig. Will fløjtede hurtigt, så Tug skyndte sig efter. Den lille tøndeformede pony var glad for at se Elisabeth, han havde også savnet hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...