Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12309Visninger
AA

25. Første kroophold

"Øhm... hej."

Hilste jeg, og lod som om jeg var meget usikker på mig selv. Jeg skævede nervøst frem og tilbage, som om jeg aldrig havde prøvet det før. Manden bag trædisken så på mig, og nærstuderede mig kort. Jeg fik mig selv til at virke yngre i min opførsel, ikke bare for at det skulle passe bedre sammen med min alder, men også på grund af min højde. Så kunne jeg gå for at være endnu yngre, hvilket blot gjorde at folk ikke ville lægge nært så meget mærke til mig, som de ville Gilan.

"Kan jeg hjælpe dig med noget?"

Spurgte han venligt, og stillede det glas han havde haft i hænderne fra sig. Jeg nikkede hurtigt, men tøvede med at sige noget. Jeg så hen på døren, som om jeg ventede på Gilan. Hvilket jeg også gjorde, han var ved at opstalde hestene.

"Kan... kan vi få et værelse?"

Spurgte jeg nervøst, og lagde hovedet en smule på skrå. Manden nikkede venligt, og gav sig til at finde en tyk bog frem.

"Hvem er du her med?"

Spurgte han, mens han gav sig til at bladre.

"Min storebror, Nikolas."

Svarede jeg hurtigt, da det gik op for mig, at vi ikke havde aftalt vores dæknavne. Jeg håbede på at han ville syntes om det. Manden skævede bekymret til mig. Det var tydeligt at han var bekymret på mine vegne, på grund af min størrelse.

"Hvor gammel er din bror?"

Spurgte han roligt, og rettede sig op. I samme øjeblik kom Gilan ind og skyndte sig hen til mig, som om han var bange for at lade mig ude af syne. Manden nikkede tilfreds for sig selv, da han så hvor høj Gilan var. Han så ned i bogen igen.

"Vi kan sagtens få et værelse."

Sagde jeg lykkeligt. Gilan smilede kærligt til mig, og aede mig ovenpå hovedet. Vi faldt næsten naturligt ind i vores roller. For  straks han havde sluppet mig, rettede jeg på mit hår med en utilfreds mine, hvorefter jeg rakte tunge af ham. Han rystede opgivende på hovedet, og så på manden med bogen.

"Nåh, Nikolas."

Sagde manden kort, og så på Gilan, der straks indså at det var det navn jeg havde opfundet til ham.

"I vil vel gerne have et værelse sammen, med to senge?"

Jeg nikkede hurtigt, som om jeg var bange for at være alene. Gilan aede mig let over kinden, og så en smule trist ud. Han nikkede også let. Manden bag disken mente tydeligvis at jeg var for ung, så værelset blev skrevet ind i Gilans falske navn. Manden skævede bekymret til mig, mens jeg fastholdt den triste mine. Manden kom frem fra omme bag disken, og gjorde tegn til at vi skulle følge ham.

"Denne vej, så viser jeg vej til jeres værelse."

Jeg tog den ene saddeltaske fra Gilan, og gjorde som den var tungere end den endeligt var for mig. Gilan skævede til mig, og indså at jeg forsøgte at gøre mig så lille og forsvarsløs som overhovedet muligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...