Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12407Visninger
AA

23. Forklædning

"Halt er trods alt meget velkendt og god ranger. Hvorimod jeg bare er lærling."

Gilan gav mig et dumt blik. Vi var begge klar over, at jeg ikke bare var lærling.

"Halt har lettere ved at blive genkendt, end jeg og det er en stor fordel."

Gilan nikkede let, og kom frem til samme konklusion. Jeg sukkede selv, og så på Gilan.

"Jeg er nødt til at bede dig om at tage din kappe, knive og halskæde af."

Sagde jeg, og var godt klar over hvor stor en efterspørgsel det var. Gilan så på mig, med et både forvirret og nægtende blik. Jeg gav mig selv til at løsne min kappe, mens jeg styrede hoppen med benene.

"Rygtet vil hurtigt sprede sig, at det er en ranger, der er under anklage for at have bortført prinsessen. Samt at det var en, der hjalp ham med at flygte.

Forklarede jeg, og foldede kappen sammen. Jeg bakkede den ned i saddeltasken, mens jeg tænkte over nogle ord Halt engang havde sagt til mig. Folk har en tendens til at lede efter det åbenlyse, ikke det skjulte. 

"Desuden vil de fleste antage at begge rangere er hankøn, da jeg ikke er så velkendt endnu."

Forklarede jeg, mens jeg bandt mit hår op og bredte det ud over mine skuldre. Gilan gav sig modstræbende til at tage kappen af. Jeg kunne godt forstå ham. Jeg følte mig helt nøgen uden den, og sukkede endnu engang, da jeg tog buen af. Også langbuen var et kendetegn for rangerne. Jeg lukkede øjnene, og smed den fra mig. Det gjorde nærmest ondt, at mærke den forlade min hånd. Men hvis det var prisen, for at redde Gilan, så betalte jeg den gerne.

"Men..."

Begyndte Gilan, og så efter buen, der allerede lå langt bag efter os.

"Langbuen er et kendetegn for rangerne."

Forklarede jeg, og sukkede. Halt var næsten lige lavet den bue til mig. Jeg kunne se Gilan skæve bekymret til sin egen.

"Du kan beholde din. Du er så høj, at det kun giver mening, hvis du har en langbue. Men den skal ligge hensynsløst over din syg, og du må ikke straks gribe til den, hvis der sker det mindste."

Formanede jeg ham, og tog mit bælte med mine knive af. Jeg sparkede dog først til hoppen, som var stoppet op igen. Jeg trak den ene skede af bæltet, med min saxkniv i og stak den dybt ned i min støvle. Dernæst vendte jeg bæltet om, så ydersiden lå ind mod min krop. Derved så det mere slidt ud. Jeg vendte også den kastekniven om, så den hang rigtigt igen. Derefter tog jeg bæltet på igen. Gilan gjorde det samme med sit bælte, men havde ikke plads til sin saxkniv i støvlen, så han måtte ligge den i sin saddeltaske. Det var han ikke glad for.

"Det ser mest normalt ud, hvis du har langbuen og kniven. Og at jeg kun har en kniv, fordi at jeg er en... tøs."

Jeg spyttede det sidste ord ud, som om det var giftigt. Gilan kunne ikke lade være med at smile lidt, men skjulte det hurtigt, da jeg så surt på ham.

"Vi er søskende."

Erklærede jeg, og kunne se Gilan rulle let med øjnene. Han forstod godt hvad jeg mente, at vi havde brug for en dækhistorie, hvis folk nu spurgte os.

"Du er min storebror."

Sagde jeg let, og fik Gilan til at le en smule. Jeg havde ekstra lagt tryk på ordet store.

"Vi har fornyligt mistet vores forældre, i en gårdbrand, og vil derfor helst ikke snakke om det."

Sagde jeg tænkende, så behøvede vi ikke at huske så mange detaljer.

"Vi strejfer derfor rundt, for at finde os et nyt sted at bo."

Sluttede jeg af, og mente at det måtte væk nok indtil videre."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...