Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12412Visninger
AA

50. Flere måneder senere

"Jeg må sige, at din datter så sandeligt har bevidst, at hun bestemt er mere ranger end prinsesse."

Sagde Crowley. Halt nikkede stolt, og gav sig så til at råbe af mig igen.

"Din holdning, for pokker. Elisabeth, din holdning. Hvor mange gange skal jeg sige det?"

Jeg rettede hurtigt min holdning. Jeg var blevet bedre til det, men engang imellem, så smuttede den for mig. Det skal dog nævnes, at der var blevet mere og mere sjældent. Will fnes let, og fik straks en irettesættelse. Jeg drejede mig hurtigt, med buen spændt, og gik lidt ned i knæ.

"Hvad siger du til at jeg skyder lige nu, og kastrerer dig? Eller at du opgiver at snige dig ind på mig?"

Råbte jeg. Halt så på mig, som om at jeg var blevet tosset, indtil at Gilan trådte ud af en busk flere meter væk. Han rakte opgivende hænderne i vejret.

"Fint, jeg opgiver."

Sagde Gilan, og sukkede dybt. Jeg rettede mig op igen, og slappede af igen, så jeg kunne tage pilen af strengen. Will fnes lavt igen, og lod være med at ligge endnu en pil på strengen. Jeg tænkte for mig selv, at det var rart at være samlet igen. Vi havde kun den mulighed for at være sammen med Gilan, når der var det årlige møde. Jeg var blevet bedre og bedre til at opfange det, når Gilan forsøgte at snige sig ind på mig. Hvilket ikke just glædede Gilan. Han var dog glad for at jeg havde fået ophævet hans forlovelse, så han nævnte det ikke.

"Jeg har noget med til dig."

Sagde Gilan med et grin, da jeg opdagede den kurv som han bar i sin ene hånd.

"Den lå i udkanten af skoven, da jeg ankom. Dit navn er skrevet på en seddel."

Forklarede Gilan, og stillede kurven fra sig. En kurv, som indeholdt... en baby? Jeg så skævt på den. Den sov da heldigvis

"Hvad er det?"

Spurgte jeg vantro, så Gilan lo.

"Det kaldes et spædbarn. Jeg tror godt, at du kan gætte hvem der har efterladt den til dig."

Forklarede Gilan. Jeg sukkede opgivende, da jeg kom i tanke om hans tidligere forlovede, som havde været stiktosset over at være blevet smidt ud af Gilans far. Nu havde hun hævnet sig, mente hun ihvertfald. Og det havde hun gjort, ved at efterlade sit barn i min varetægt.

"Jeg har nok at gøre med Sølvmankes ustyrlige føl."

Klagede jeg, og kom i tanke om føllet. Den lignede sin mor på en prik, men havde Tugs personlighed. Hvilket betød, at den hele tiden forsøgte at følge efter Will. Jeg havde flere gange skulle ud og hente den, når den var stukket af, for at finde ham. Babyen gav sig pludseligt til at græde, så jeg for tilbage og udbrød:

"Det var ikke mig!"

Will lo lavt af mig, mens Halt luskede hen og tog spædbarnet op i armene. Det faldt straks til ro, og gav sig til at lege med hans halskæde. Gilan aede let det lille barn på panden, så det klukkede. Halt og Gilan smilede venligt til det lille barn, som lystigt klukkede. Jeg rakte tunge, og udstødte en utilfreds lyd.

"Du kender reglerne."

Sagde jeg surt til Will, og samlede min bue op for at gå min vej. Jeg skulle ikke være i nærheden af den tingest.

"Ja, ja... hvis den kaster op eller skider på dig, kommer jeg til at tage mig af den, indtil den er gammel nok til at flytte hjemmefra."

Svarede Will, og gik hen for at se på babyen. Crowley og Gilan flækkede af grin, hvor Halt nøjes med at sende mig et taknemmeligt smil. Han var ikke helt klar til at blive bedstefar endnu, selvom at han syntes at babyen var nok så sød.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...