Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12312Visninger
AA

38. Et stramt korset

"Du har fem minutter til at forklare mig..."

Begyndte Halt at true Gilan, inden jeg kunne bryde ind.

"Forklaring følger senere, men ikke nu. Jeg skal have det her korset af, inden jeg besvimer."

Sagde jeg roligt, og forsøgte, med den ene hånd på ryggen, at binde korsettet op. Men på grund af den måde jeg vred mig på, gjorde det bare sværere for mig at trække vejret. Så jeg opgav straks. Jeg var allerede svimmel, og trak svagt vejret tungt. Will klemte let min hånd, han kunne se at jeg ikke havde det så godt. Tug gik ved siden af ham, og holdt udkig.

"Korset?"

Sagde Halt dystert, og gav Gilan et skarpt blik. Halt var godt klar over, at jeg var nødt til at få hjælp for at komme i et så stramt korset.

"Jeg har en bluse på inden under."

Forsøgte jeg at berolige Halt, men på grund af det stramme korset blev det kun til en svag hvisken. Jeg stoppede kort op, og forsøgte at trække vejret dybt. Det gjorde det bare værre, da jeg ikke kunne trække vejret. Som om det ikke var slemt nok, begyndte jeg at hoste, for at forsøge at trække vejret.

"Luft."

Hviskede jeg anstrengt, men jeg hostede videre. Will stod bare og så forvirret ud, det samme gjorde Gilan. Halt så bare dumt på dem, og skyndte sig hen til mig. Han trak hurtigt den ekstra bluse, som jeg havde på, udover mit korset, op og løsnede mit korset. Han fik det hurtigt løsnet nok, til at jeg kunne trække vejret normalt igen.

"Det gik lidt for hurtigt, til at du ikke er erfaren."

Sagde jeg halvkvalt, da jeg kunne begynde at trække vejret dybt igen. Halt kommenterede dystert:

"Jeg var i kjolen på din mor, husker du nok."

Jeg kunne ikke rigtigt afgøre om hans kommentar var for sjov eller om at han bare havde sagt noget, for at komme af med lidt raseri. Jeg rev hurtigt korsettet af, og smed det på jorden.

"Åh, hvor jeg dog hader korsetter."

Hvæssede jeg nærmest, og sparkede til det, så det fløj et par meter hen langs jorden. Will fnes let, indtil Halt gav ham et surt blik. Halt var i et meget dårligt humør.

"Jeg ved altså ikke hvordan man åbner et korset."

Forsvarede Will sig, da han gættede lidt af grunden til hvorfor Halt var så sur.

"Jeg havde ikke noget på sidst..."

Sagde jeg, og tiltrak Halts vrede. Han lagde vredt armene over kors.

"Hvis det ikke var fordi at du var så gammel som du er, så havde jeg givet dig en røvfuld."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...