Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12324Visninger
AA

28. Et glas vand til ondt i maven

"Må jeg få et glas vand?"

Spurgte jeg nervøst Jon. Jeg havde godt set hvor mange af hans stamkunder, der var ankommet. Den slags stamkunder, der drikker sig fra sans og samling, hvilket de var godt igang med. Jon var tilsyneladende enig, og gav mig et utilfreds blik. Da nogen af hans kunder nærmede sig, jog han mig hurtigt om bag baren og pegede på køkkendøren.

"Gå du bare ud til Nona."

Han så kort efter sine kunder, inden han så på mig igen.

"Og en anden gang skal du ikke komme herned, når det er så sent."

Sagde han advarende, og skubbede mig let i retningen af køkkendøren.

"Man ved aldrig hvad der sker."

Hviskede han mumlende for sig selv. Jeg opfangede det dog, og skyndte mig ud i køkkenet. Jeg satte mig forsigtig op på en af de høje stole, mens jeg holdt mig til maven. Jeg havde brug for vandet, da jeg havde ondt i maven.

"Der har vi jo lille Linea."

Sagde Nona kærligt, og pustede let til noget hår som hang ned for hendes øjne. Hun kunne ikke fjerne det med sine hænder, da de jo trods alt var igang med at ælte den store klump dej på bordet. Jeg skubbede forsigtigt det grålige hår om bag øret. Hun nikkede taknemmeligt, og begyndte at opdele dejen.

"Hvad laver du oppe så sent?"

Spurgte hun let anklagende, mens hun gav sig til at lave boller ud af dejen. Jeg gav hende et ynkeligt blik, mens jeg holdt mig på maven.

"Jeg har ondt i maven."

Hun så bekymret på mig, mens hendes hænder arbejdede løs med dejen. Jeg gav hende et forsigtigt smil.

"Jeg tror, at jeg har spist for meget."

Sagde jeg på en sød måde, og grinede bagefter på en meget pjattet måde. Hvis det ikke var på grund af min størrelse, så ville man nok have troet jeg var tosset. I stedet fik det mig til at virke som en meget overtræt, lille pige. Nona smilede let af min fjollethed, inden hun gjorde sine fingre rene igen, efter at have lagt bollerne til at hæve. Så snart hun kunne, rakte hun mig et glas vand. Jeg drak det hurtigt, og grådigt. Det var køligt nede i køkkenet, og det fik mig til at savne den varme seng.

"Var det bedre?"

Spurgte Nona let, og aede mig på hovedet. Jeg nikkede hurtigt, og stillede glasset fra mig med et stille tak.

"Kom så, lad os få dig i seng igen."

Sagde hun kærligt, og tog min hånd, da jeg hoppede ned fra stolen. Det fik mig til at virke virkeligt lille, og meget, meget ung. Jeg brød mig ikke om det, men det var nødvendigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...