Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12542Visninger
AA

27. Den underlige aftensmad

"Hvad er det?"

Spurgte jeg nysgerrigt, da jeg aldrig havde set det før, mens jeg forsigtigt stak til aftensmaden. Mandens kone, som netop havde serveret det, aede let mit hår tilbage og så på mig med et smil.

"Det er en sammenkogt ret. Med masser af kød og grønsager."

Sagde hun kærligt, og skubbede flere hår tilbage. Jeg så skeptisk på maden, og over på Gilan, der roligt spiste det. Han så ud til at være tilfreds med aftensmaden. Samt den kop kaffe konen var kommet med.

"Spis nu bare."

Sagde Gilan og sukkede, som om han havde sagt det til mig mange gange før.

"Det er sundt for dig. Du skal spise det, så du kan blive stor og stærk."

Forklarede konen, og aede let min kind. Gilan var lige ved at le, men tog det i sig. Han vidste jo godt, at jeg ikke blev meget større og fandt det derfor uhyre morsomt, at jeg skulle spise mine grønsager for at blive stor og stærk. Konen havde opdaget det, og skubbede skålen med de ekstra grønsager over til Gilan.

"Det gælder også dig. Nok er du stor, men styrke kan man aldrig få nok af."

Sagde hun roligt, og forlod så bordet. Gilan så bare måbende efter hende, og rystede på hovedet, før han gav sig til at spise videre. Jeg stak let til maden, ikke helt sikker på om jeg turde spise den. Jeg var ikke vant til kromad, og havde aldrig prøvet det før.

"Spis nu."

Sukkede Gilan, og gav mig et strengt blik. Jeg undgik hans blik og så ned på min tallerken med den sære kødblanding og de mossede kartofler. Gilan holdt med at spise, og så afventende på mig.

"Jeg har aldrig spist på en kro før, eller set noget som... det her."

Forklarede jeg stille, og skubbede noget af blandingen frem og tilbage. Jeg var ikke glad for at prøve noget nyt, det har jeg aldrig været.

"Prøv det nu bare. Det smager godt."

Forsikrede Gilan mig. Han burde vide det, han havde trods alt rejst meget rundt, ikke kun som ranger, men også som Halts lærling. Jeg tog tøvende en skefuld op, og stak det i munden. Jeg smagte på det længe, skubbede det frem og tilbage inde i min mund. Gilan sad roligt og ventede, spiste ikke videre, mens han så afventede på mig.

"Det er slet ikke så dårligt."

Sagde jeg stille, før jeg kastede mig over maden. Den havde faktisk været rigtig god.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...