Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12312Visninger
AA

32. Den forræderiske Ranger og hans "Lille" medhjælper

Jeg var godt klar over at rygter hurtigt spredte sig, dog ikke så hurtigt. På kun tre dage, var det eneste taleemne prinsessen og de forskellige forklaringer på hvorfor man mente at hun var forsvundet. De var meget komiske nogle af dem. Nogen sagde at hun havde været trodsig mod sin far, og var stukket af, at egen fri vilje. Andre sagde at det var en elsker, hun var stukket af med og sådan kunne de blive ved. Hvad fejlen ved dem alle sammen var, det var at ingen af dem gav en reel forklaring på hvor hun var forsvundet hen. Og det irriterede både Gilan og jeg grænseløst, når vi fik alle historier fortalt til ingen verdens nytte. Og i takt med at flere og flere vilde historier blev fortalt, blev der stille og roligt spundet mere og mere sandhed ind i dem. Først da historien om den forræderiske ranger og hans "lille" medhjælper blev fortalt, blev vi enige om at nu havde vi ventet længe nok. Vi besluttede lydløst ved at se på hinanden, at vi ville tage afsted næste morgen. Det ville ikke virke mistænksomt, da vi ikke blev forbundet med at være ranger og medhjælperen. Gilan havde allerede flere gange, efter for meget øl med historiefortællerene, væltet over stole eller sine egne fødder. Hans klodsethed havde fjernet enhver mistanke om at han var en ranger, selvom det ikke helt havde været meningen. Samt at jeg var en "lille" pige.

Det irriterede mig grusomt, hele tiden at skulle opretholde den barnlige facade. Så folk troede at jeg ikke var ældre end tolv, nok nærmere ti. En gættede endda på at jeg var otte. Det halve af min alder! Den kommentar gjorde mig rasende. Men jeg måtte roligt lade som ingenting, selvom Gilan godt kunne se på mig, at jeg nær havde kastet stolen efter manden. Istedet grinede jeg bare fjollet, og lod som ingenting. Gilan var efterfølgende lettere imponeret over min selvkontrol, og mit gode skuespil.

"Så godt plejer du ikke at spille, når du er sammen med Halt og Will."

Kommenterede han muntert bag efter, da vi var på vej i seng. Jeg stak ham en hurtig albue i siden, og rakte tunge. Lidt for vant til den rolle jeg spillede.

"Det er ikke nødt..."

Begyndte jeg med den lille pigestemme, jeg var begyndt at bruge. Jeg rømmede mig en enkelt gang, og skiftede tilbage til mit normale toneleje. Gilan lo lavt for sig selv. Jeg valgte at lade som om jeg overhørte det.

"Det er ikke nødvendigt, når jeg befinder mig sammen med jer. Selvom jeg må indrømme at jeg bruger det engang imellem."

Svarede jeg i mit normale toneleje. Gilan løftede sit ene øjenbryn, så han så skævt på mig.

"Engang imellem?"

Gentog han spørgende, og så endnu mere nysgerrigt på mig. Jeg nikkede let, og så alvorligt på ham.

"Det er jeg nødt til, ellers havde jeg kvalt dig for længst."

Jeg flækkede af grin bagefter, hvor Gilan rullede, opgivende og en smule bekymret, med øjnene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...