Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12309Visninger
AA

6. Bøllebank

"Er du okay?"

Spurgte jeg forsigtigt, da Horace ømmede sig igen. Han nikkede stædigt, men jeg sank træningssværdet. Vi havde været igang i knap en time, og Horace havde vist sig at være en rigtig god sværdkæmper. Men han havde ondt, og det begrænsede hans bevægelser. Det skal lige tilføjes at det ikke er min skyld, jeg havde været ekstra sød ved ham og havde ikke slået ham, så meget.

"Pause."

Sagde jeg stædigt. Horace nikkede let, og gav efter. Han stillede sit sværd ved siden af mit. Jeg så ham kort holde sig på siden, inden han hurtigt fjernede hånden igen. Jeg rev hans arm til side, og fik løftet op i hans skjorte inden han nåede at løfte sig. Det meste af hans side var et stort blåt mærke.

"Hvad har du lavet?!"

Spurgte jeg overrasket, jeg havde ikke regnet med at det ville være så slemt. Han trak på skuldrene. Jeg gav ham et skarpt blik.

"Træning."

Sagde han uroligt, og spejdede rundt på træningsområdet. Jeg fnøs fornærmet.

"For det første, så er det svært at lyve for mig. For det andet, så ville du have fået fri hvis du havde fået så voldsom en skade under træning."

Han lod som om han ikke hørte mig, og mumlede lavt for sig selv. Igen blev min hørelse undervurderet.

"Nej, jeg vil ikke blande mig udenom. Nu fortæller du mig, hvad der skete."

Horace tøvede en smule, inden han gav sig til at forklare.

"Det er bare nogle der driller mig, ikke mere."

Sagde han kort. Jeg prikkede ham i siden, så han krøb sig sammen på grund af smerten.

"Det der er ikke drilleri, det der er bøllebank og det tillader Rodney ikke."

Sagde jeg køligt. Horace så tøvende på mig.

"Gør han ikke det?"

Spurgte han forsigtigt. Jeg rystede på hovedet. Jeg greb fat i hans overarm.

"Hør nu Horace, de har ingen ret til at gøre mod dig, hvad de gør. Kom nu med mig, så tager vi en lille snak med Rodney."

Horace tøvede længe, men nikkede til sidst.

"Hvis de finder ud af, at der er blevet sladret, så er vi begge færdige."

Sagde han dystert. Jeg nikkede. Hvis de havde været ved at brække Horaces ribben, for sjov. Hvad ville de så gøre, hvis de for alvor blev vrede?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...