Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12305Visninger
AA

7. Beskytter

Horace og Rodney snakkede længe, imens sad jeg udenfor Rodneys dør og ventede. Horace var god nok, så jeg ville lige høre hvordan det gik. Da jeg mente, at jeg havde ventet længe nok, rejste jeg mig. Jeg havde virkelig strukket min tålmodighed. Jeg besluttede mig for at vente lidt tid endnu, og fik lidt frem og tilbage på gangen. Det var begyndt at blive køligt, så jeg trak kappens hætte over hovedet.

Endeligt gik døren op, og Horace kom ud. Rodney så noget lavt i hans øre, jeg forstod det som:

"Hvil dig. Du deltager først i træning igen, når du er rask."

Men jeg var ikke helt sikker, det larmede let, da en bog røg på gulvet i et værelse ikke så langt væk. De tog ikke synligt notits af mig, så jeg rømmede mig. Horace gav et let sæt, da jeg lod hætten falde ned igen. Rodney lo højt af sin chokerede lærling.

"Du slægter din far udmærket på. Også han har en tildens til at skræmme livet af mine lærlinge, når han er på besøg."

Sagde Rodney, og måtte begrænse sig for ikke at le yderligere af Horace, der var blevet flov. Jeg trådte ud af skyggen, hvor jeg stod, så de kunne se mig helt. Rodney sendte Horace ned for at hvile sig.

"Det klarede du fint."

Sagde Rodney, og gjorde tegn til at jeg skulle følge efter ham. Jeg fulgte den store mand ved at halvløbe ved siden af ham.

"Hvis man bare ved hvordan man skal spørge, eller tvinge dem til at svare, så går det let nok."

Svarede jeg roligt. Rodney lo igen.

"Jeg har svært ved at tro, at du er blevet opdraget som prinsesse."

Jeg fnøs let, og brød mig ikke om at han blev ved med at minde mig på det. Han stoppede pludseligt op, og så længe på mig.

"Baronen har sat hele slottet på den anden ende. Kongen, med hans datter, Prinsesse Cassandra, kommer på besøg."

Jeg sukkede dybt, og afbrød ham.

"Lad mig gætte. Jeg holder et vågent øje med prinsessen?"

Rodney gav mig et alvorligt blik, der fik mig til at krybe mig en smule.

"Forhåbentligt ikke kun et vågent øje."

Sagde han tørt, og gjorde det klart at jeg skulle være beskytter for prinsessen. Jeg sukkede igen.

"Jeg bryder mig ikke om kongelige."

Forklarede jeg min modvilje.

"De kan være noget så højrøvede."

Mumlede jeg lavt. Rodney lo let, og slog mig på skulderen, så jeg var ved at vælte.

"Så burde du jo være vant til det."

Sagde Rodney muntert, og informerede mig om hvor Will trænede henne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...