Skyggens Datter 3: Gilan bliver forrådt

Men det passede ikke. Gilan havde ikke forrådt nogen, og da slet ikke Kongen. Gilan havde ikke bortført Prinsessen, det kunne han ikke finde på. Ikke desto mindre var det det beviserne pegede på. De beviser, der netop havde fået Gilan dømt til døden. Men det skulle blive løgn. Jeg strammede grebet om sværdet ved min side. Mig mod halvtreds af Redmonts bedste riddere og ridderlærlinge. Det kunne vel gå an, tænkte jeg med et smil, inden jeg kastede mig frem og trak sværdet.................................... Hey igen guys. Jeg spurgte, i svarede og her kommer 3'eren så af Skyggens Datter. Jeg håber at der ikke er for mange fejl, og at i også kan lide denne :)

28Likes
226Kommentarer
12116Visninger
AA

1. Tilbage til Redmont

Jeg fnes let, da jeg så hvor meget besvær Halt havde med at komme af Abelard. Jeg overtog Tugs tøjler, så Will kunne hjælpe Halt. Han brød sig ikke om det, men ellers kom han nok ikke af Abelard uden at vælte af, og det ville ikke være godt for hans brækkede arm. Jeg kunne se Sir Rodney komme gående, med et undrende blik i Halts retning. Halt kunne knap nok stå oprejst, og lænede sig svajede op af borgmuren.

"Hm..."

Sagde Rodney mistænksom, og så dernæst på mig.

"For det første tillykke med..."

Jeg afbrød ham hurtigt.

"Et mord er aldrig noget at lykønske med, specielt ikke når det er på en af ens egne."

Rodney nikkede let.

"Vise ord, men mere for en prinsesse end en ranger."

Jeg trak på skuldrene, jeg var trods alt opdraget som en. Rodney så på Halt igen, der var sunket sammen op af muren. Han så virkeligt skidt ud. Rodney lagde hurtigt mærke til Halts slynge, og det aftagende mærke ved hans øje.

"Jeg har givet Halt noget smertestillende, det er et kompliceret brud."

Forklarede jeg.

"Beklageligvis løb jeg tør for Metar-urten, og var nødt til at bruge gærrede bær."

Rodney kløede sig i skægget med et stort smil på læberne.

"Så det har samme effekt som brændevin."

Opsummerede Rodney. Jeg rystede på hovedet.

"Det er dobbelt så effektivt, men der er ingen bivirkning, så snart han er kommet igennem rusen."

Forklarede jeg. Rodney så på Halt med et smil.

"Han ser nærmere ud til at han skal brække sig."

Jeg nikkede let.

"Halt kan ikke tåle brændevin så godt som jeg troede."

Rodney lo let, og nikkede.

"Det har han aldrig kunnet."

Sagde han roligt, og skævede til Halt. Det lignede at han sov op af borgmuren. Will nussede forsigtigt Abelard, og skævede nervøst til Halt. Det morede mig lidt at se Halt så fuld. Jeg vidste at jeg ville få en ordenligt omgang ballade, når Halt var kommet sig og det glædede jeg mig ikke til.

"Jeg hører at du er sværdkæmper."

Sagde Rodney med et smil. Jeg nikkede let.

"Jeg får Halt lagt ind på et værelse, så han kan sove rusen ud."

Jeg nikkede taknemmeligt. Halt ville ikke klare det hele vejen tilbage til hytten, uden at være ædru først.

"I mellemtiden, hvad siger du da til en lille dyst mellem dig og en af mine lærlinge?"

Sagde Rodney roligt. Jeg vidste at han ikke ville sige noget til det, hvis jeg afslog. Men det ville være uhøfligt af mig, når Halt trods alt skulle overnatte på slottet. 

"Det ville være mig en stor ære, sir Rodney."

Sagde jeg glat. Rodney lo.

"Du er Halts datter, så jeg tror dig knap nok til din støvlekant. Men det skal nu blive sjovt med en dyst mellem dig og Horace."

Sagde han og lo igen. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg syntes godt om Rodney, han var en rar mand. Jeg huskede svagt Horace til at være en af Wills venner fra før han blev lærling. Så vidt jeg huskede, var Horace en udmærket sværdkæmper.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...