Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16379Visninger
AA

14. Ubudne gæster

"Elena."

Kaldte jeg bekymret, da vi fandt hende bevidstløs foran den åbne hoveddøren. Stefan var ikke at se nogen steder, han måtte have været blevet trukket ud af hoveddøren. Vampyrer kunne trods alt ikke komme ind af døren, uden at blive inviteret.

"Få hende længere ind i huset, så de ikke kan få fat i hende. Jeg finder Stefan."

Sagde Damon, og spejdede ud af døren. Han kunne tro om igen kunne han, tænkte jeg og skyndte mig ud af døren, inden han kunne bremse mig. Han råbte efter mig og bandede, da jeg ikke reagerede og fortsatte. Nu var han nødt til at sørge for Elena, inden han kunne følge efter mig.

 

"Der har vi hende jo."

Lød det muntert fra Erons lillebror. Stefan lå bevidstløs for hans fødder. Jeg genkendte ikke de to andre vampyrer ved hans side. Han opfangede det.

"Ja, jeg havde planlagt at slå dig ihjel selv, men de to herrer her har også en høne at plukke med dig."

Sagde han og lo. Hans brors død var ikke nået ham endnu, for ellers ville han have forsøgt at dræbe mig allerede. Jeg fnes let, Erons bror havde ikke meget hjerne og var let at narre. Jeg holdt mine hænder på ryggen, og hviskede lavt en let besværgelse. Da jeg hurtigt afsluttede den, skulle jeg bare vente.

"Noget siger mig, at du ikke har hørt fra Eron?"

Sagde jeg dystert, for at aflede hans opmærksomhed. Han kneb sine øjne sammen, og så ondt på mig.

"Jeg rendte ind i ham sidst. Desværre havde jeg småtravlt, og ja, vores lille gik op i støv."

Sagde jeg roligt, og kunne ikke lade være med at smile. Erons bror for rasende frem, da det gik op for ham, at hans bror var død. Han faldt bagover med et brag, mens Stefan kom i sikkerhed bag mig. Han så overrasket på mig. Min besværgelse, designet til at holde dem der ville mig ondt væk, virkede.

"Heks..."

Spyttede Erons bror det ud som et bandeord.

"... det her vil du fortryde."

Han rejste sig hurtigt og forsvandt med de to andre, solen var ved at stå op. Så snart de var forsvundet ude af syne, sank jeg på knæ. Stefan greb fat om mig, og hjalp mig på benene igen. Han så bekymret på mig.

"At være heks og vampyr på samme tid, er ikke specielt godt for kroppen."

Mumlede jeg lavt, da Stefan indså at jeg ikke havde kræfterne til at gå selv. Han løftede mig op i armene, og bar mig tilbage mod huset. Damon dukkede op, og hans ansigtsudtryk var helt klart ikke godt, da han fik øjenkontakt med mig. Jeg ville være i en verden af problemer, men først efter at jeg var færdig med at besvime. Mørket lukkede sig om mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...