Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16696Visninger
AA

19. Skænderi

Jeg skænkede mig selv endnu en sjat whisky, mens jeg lyttede længe efter Stefan og Elena. Jeg vidste at Stefan ville sukke opgivende, og Elena ville blive stiktosset. Men mine minder skubbede på igen, og jeg havde ikke kræfterne til at bekæmpe dem, så i stedet forsøgte jeg at drukne dem. Jeg skyllede den hurtigt ned, da jeg kunne høre skridt ude foran biblioteket. Jeg tørrede hurtigt glasset af i hænderne, og stillede det på plads. Proppen i flasken, også kunne man ikke længere se at jeg havde været i den. Medmindre man havde lagt mærke til mængden af indholdet i flasken. Jeg regnede ikke med at man ville kunne se det, da Damon og Stefan trods alt også drak af det. Jeg smed mig hurtigt på den nærmeste sofa, og tog bogen med digte i hånden. Jeg slog op på en tilfældig side, i samme øjeblik Damon kom ind af døren. Han så lidt på mig, men gik så direkte hen til det lille barbord med whiskyen på. Jeg lod som om jeg var i gang med at læse meget koncentreret, og ikke havde opdaget ham. Han skænkede sig selv en tår, og vendte sig så imod mig.

"Det klarede du meget flot."

Sagde han tørt, og tog en lille slurk. Jeg så på ham undrende over hvad han mente.

"Bortset fra to ting..."

Begyndte han, og drak det sidste.

"... for det første stinker din ånde langt væk..."

Han stillede glasset fra sig. Det var tydeligt, at han langt fra var tilfreds med at jeg havde drukket igen.

"... for det andet, så er jeg den eneste der drikker whisky her i huset."

Afsluttede han, og så meget strengt på mig. Jeg bandede indvendigt, det burde jeg have indset. Jeg lagde bogen fra mig, og satte mig op i sofaen.

"Kan du ikke være ligeglad?"

Spurgte jeg surt, og mødte trosigt hans blik. Han rettede sig hurtigt op, og så rasende på mig.

"Din idiot, selvfølgelig kan jeg ikke være ligeglad!"

Råbte han hidsigt. Han var mere rasende end jeg havde regnet med. Men når han var sur, så havde jeg også ret til at være sur. Jeg for fra sofaen, og råbte rasende af ham:

"Og hvad hvis jeg har brug for det?! Hvad hvis det er det eneste der holder mig i live? Det eneste der kan holde mine tanker, minder og følelser under kontrol?!"

Jeg havde som sædvanligt talt over mig, og håbede på at han ikke havde lagt mærke til det. Det havde han desværre.

"Og hvilke følelser ville det være?"

Spurgte han koldt, og lagde armene over kors.

"Katherine var ikke din mor, hun var ingenting til dig!"

Jeg eksploderede, det var langt fra Katherine det handlede om.

"Din kraftidiot! Fatter du ingenting? Du er blind, dum som en dør!"

Råbte jeg hidsigt af ham.

"Jeg fatter ingenting?"

Spurgte han roligt, selvom at han var alt andet.

"Du fortæller mig ingenting, du er lukket land som du altid har været!"

Råbte han surt af mig. Der var ingen tvivl om at Elena og Stefan ville have hørt os.

"Hvis jeg ikke forstår noget, så fortæl mig det for helvede!"

Råbte han endnu engang. Jeg hørte døren gå op, men tænkte ikke længere klart nok til at holde min mund lukket.

"Fint, som du vil, jeg fortæller dig det, når du er så dum og blind!"

Stefan trådte forsigtigt ind i biblioteket med Elena bag sig. Jeg begyndte at græde, da jeg gav mig til at råbe efter Damon igen.

"Jeg elsker dig, Damon. Jeg har altid elsket dig, din store kraftidiot."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...