Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16260Visninger
AA

42. Shopping efter kjoler

"Hvad med den her?"

Spurgte Elena glad, og viste mig bladet med brudekjoler. Jeg rystede på hovedet. Jeg ville have en enkel kjole, og ikke en stor, overpyntet kjole, der ville få mig til at ligne en lagkage. Det mindede mig på, at vi også manglede at kigge på en kage.

"Hun ville ikke have noget stort og overdrevet."

Mindede Bonnie Elena på, og bladrede i sit eget blad. Jeg så ned i mit eget blad, og gad snart ikke mere. Jeg var begyndt at overveje, at få det overstået i jeans og bluse. Alle invitationer var blevet sendt afsted, de sidste blev sendt for kun et par dage siden, og hvis alle kom, så ville der være mere end hundrede vampyrer forsamlet i Mystic Falls, samtidigt med at der også ville være nogle enkelte mennesker. Det var en opskrift på katastrofe, havde jeg beklaget mig til Damon, en aften hvor vi lå i sengen. Jeg var træt, og lå i hans arme. Han forsikrede mig, at det ville blive skrevet, mellem linjerne selvfølgelig, på invitationer hvilke regler der gjaldt under brylluppet, samt dagene før og efter. Heriblandt at det var forbudt, at dræbe mennesker og tage føde fra nogen af dem i Mystic Falls, de kendte trods alt de fleste af dem. Nogen af dem var endda også inviteret.

"Eleanor, er du okay?"

Spurgte Elena bekymret, og så på mig. Jeg ville nikke, men fandt det for svært. Der var to uger til brylluppet, og ikke nok med at jeg havde så mange ting at tænke på, så fik jeg det værre og værre for hver dag.

"Skal du have noget af drikke?"

Spurgte Bonnie bekymret, og rakte ud efter sin taske, efter drikkedunken med blod. Eftersom at jeg fik det værre og værre, så var det blevet besluttet, at en af dem skulle være hos mig hele tiden. Og at de alle ville have noget blod til rådighed, så jeg kunne få det at drikke, hvis jeg var ved at besvime. Jeg havde endnu ikke besvimet, men det havde været tæt på flere gange. Jeg rystede på hovedet.

"Bare vand."

Sagde jeg, og kunne se Bonnie tage den blå drikkedunk fra. For at undgå forvirring, så var drikkedunkene med blod røde, og drikkedunkene med vand blå. Så var det ikke til at tage fejl af. Jeg tog en tår af drikkedunken, og da jeg ville sætte den ned igen, væltede den. Jeg greb ud, men fik ikke fat. Mine bevægelser var blevet alt for langsomme, så vandet blev hældt ud over bladene. Jeg stillede den hurtigt op, og sukkede håbløst. Jo værre jeg fik det, jo mere klodset blev jeg.

"Lad mig."

Tilbød hende der havde givet os bladene, så snart vi var trådt ind i butikken. Hun smilede venligt.

"Det sker tit, det skal du ikke tænke på. Brude har meget at tænke på."

Mit øje fangede et glimt af en kjole, netop som hun tog de våde blade og ville til at gå med dem.

"Vent, vil du vær venlig og give mig det der blad?"

Sagde jeg og pegede. Hun gav mig bladet, og så nysgerrigt til, mens jeg hurtigt slog op på siden igen.

"Den her."

Sagde jeg og pegede. Bonnie og Elena lænede sig ind over bordet, og vurderede kjolen. De nikkede enstemmigt.

"Jeg vil gerne prøve den her."

Sagde jeg. Ekspedienten nikkede, og tog de våde blad med, mens hun hentede kjolen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...