Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16260Visninger
AA

33. Pardans

Elena var endelig ved at få grinet af, hvilket var på tide.

"Pardansen begynder om få minutter, med præsentationer."

Informerede en mand, klædt ud som tjener.

"Elena, er du snart færdig med at grine?"

Spurgte jeg tvært. Hun nikkede, og aede nogle enkelte tårer ud af sin øjenkrog. Stefan greb let hendes hånd, da hun holdt op med at grine.

"Undskyld, med det er bare så sjovt."

Sagde hun, og var ved at grine igen, men blev afbrudt.

"Så begynder pardansen."

Informerede den ældre kvinde, og gav sig til at præsentere os:

"Som det første par har vi Damon Salvatore, som er sin forfader af samme navn. Han ledsager Eleanor Kean, der er den ukendte kvinde."

Vi trådte ind på gulvet, og begyndte at danse, mens den ældre kvinde gav sig til at fortælle om den ukendte kvindes skæbne, der skyldtes Damon. Jeg begyndte at se det sjove i det, og var lige ved at grine, da hun holdt op med at fortælle.

"Næste par er Stefan Salvatore, der også er her som sin forfader af samme navn. Han ledsager Elena Gilbert, der er kommet som Katherine Pierce."

Jeg gøs let, da kvinden udtalte Katherines navn. Damon strammede let sit greb om min hånd, så jeg så på ham igen. Hans varme smil og blide øjne fastholdt mit blik, og tog min opmærksomhed, så jeg ikke hørte de andre par blive præsenteret.

Da de fleste par, hurtigt, var holdt op med at danse igen, fik Damon mig til at stå midt på dansegulvet. Han slap pludseligt mig, og rakte ned i sin bukselomme. De få par der var tilbage, så på os, undrende, inden Damon trak en lille æske op af lommen. Jeg gispede let, og holdt mine hænder for min mund. Damon smilede lykkeligt til mig, og tog min ene hånd. Parrene holdt op med at danse, så al opmærksomheden var på os nu. Damon hviskede lavt:

"Sådan som det skulle have været."

Hvorefter han spurgte i normalt toneleje, en smule højere faktisk, så han kunne overdøve de hviskede personer, der så på os. Han åbnede den lille æske, og viste mig en enkelt ring, men med en lille rose indgraveret. Han vidste hvor meget jeg elskede roser.

"Jeg ved, at jeg ikke har givet dig meget, og at jeg ikke ville kunne give dig meget, men jeg kan give dig min kærlighed. Vil du gøre mig til den lykkeligste mand i verden, og gifte dig med mig?"

Jeg var så chokeret, at det var lige før jeg ikke havde sagt noget. Der var blevet helt stille nu, de ventede på mit svar.

"Ja."

Sagde jeg, og brød ud i gråd. Damon kunne ikke smile mere, end hvad han netop gjorde, da han satte ringen på min finger. Der blev klappet, da ringen sad på min finger. Jeg gispede, følte at jeg ikke kunne få vejret, så Damon forsigtigt lagde en arm om mig. Han kyssede mig let på kinden, og støttede mig ud til et hjørne af rummet, mens dansen fortsatte igen.

"Er du okay?"

Spurgte han forsigtigt, og aede min kind. Jeg nikkede let, stadigt med kinderne våde af tårer.

"Det havde jeg ikke regnet med, at du nogensinde ville gøre."

Sagde Stefan, som havde en arm om Elena. Damon trak på skuldrene.

"Jeg sagde, at det skulle være sådan, som det var meningen at det skulle være. Det var meningen, at jeg ville have spurgt dig til ballet."

Sagde han, og kyssede let min pande.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...