Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16279Visninger
AA

5. På vej hjem igen

Damon løsnede mine håndjern længe nok til, at jeg kunne komme op og sidde. Dernæst låste han kun min ene hånd fast til dørhåndtaget. Jeg lagde træt hovedet tilbage mod ryglænet, da Damon satte sig ind på bagsættet. Han rakte mig en kop, som han havde været ude og fylde i bagagerummet. Jeg tog modvilligt imod koppen, og drak langsomt det kølige indhold. 

"Sulten kan dæmpes med alkohol, men hvis du drikker for meget, så udtørrer det din krop istedet. Og du burde vide, at du bliver syg, når du ikke har indtaget blod. Du gør det kun værre, hvis du derefter indtager mere alkohol."

Sagde han hårdt, da jeg med besvær tømte koppen. Han lænede sig frem imod mig.

"Det burde du vide."

Sagde han mere blødt. Jeg rystede på hovedet.

"Hun... Jeg..."

Prøvede jeg mig frem, men kunne ikke rigtigt sige noget. Damon tog forsigtigt min hånd, og gav mig modet til at tale.

"Jeg var hendes dukke, ikke hendes datter eller barn. Hun lærte mig ingenting."

Hviskede jeg træt. Jeg kunne svagt fornemme på Damon, at han var glad for at jeg havde holdt ved sandheden. Han tog den tomme kop ud af min hånd, og lukkede mine fingre om en ny. Jeg havde ikke lyst til mere, og lagde hovedet tilbage mod ryglænet.

"Drik, ellers får du det langt værre."

Sagde Damon bekymret. Jeg lagde hovedet let frem, og drak en smule. Damon stoppede mig, da jeg ville ligge hovedet tilbage. Det tvang mig til at tømme koppen. Jeg hostede svagt, da Damon tog den tomme kop fra mig. Han så bekymret på mig, men sagde ikke noget.

"Hvad gjorde du ved pigen?"

Spurgte jeg træt, for at tale om noget andet.

"Fjernede hendes hukommelse, så hun kan ikke huske noget fra da hun bragte dig hjem."

Sagde han roligt, men skævede lidt til mig, da han talte om at jeg var gået med hende hjem.

"Jeg antager, at du så os på badeværelset."

Sagde jeg stille. Ikke rigtigt at det bekymrede mig, men for at holde samtalen igang. Damon nikkede let, med et svagt smil. Jeg sukkede opgivende.

"Hvad? Bare fordi man tilfældigvis er til begge køn."

Sagde jeg, og gjorde mit bedste for at lyde fornærmet. Damon kunne ikke lade være med at smile. Jeg slog ham hårdt over armen, da hans smil blev mere lusket.

"Bare fordi man ser lidt muligheder i det."

Forsvarede han sig, da jeg slog ud igen. Hans muligheder brød jeg mig ikke om. Jeg forsøgte at slå ud efter ham igen, men fik overbalance. Han trak mig hurtigt ind til sig, da jeg ellers ville have tumlet på gulvet. Jeg lå faktisk meget behageligt i hans arme, og sukkede, da jeg opdagede det. Han så ned på mig, igen med bekymrede øjne.

"Jeg er træt."

Sagde jeg svagt, og mærkede mine øjne lukke sig langsomt i. Jeg kunne se ham nikke, og forsigtigt ligge mig fra sig, inden han satte sig til at køre videre. Jeg sov ikke længe efter at han begyndte at køre igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...