Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16380Visninger
AA

4. Lad mig nu være i fred

Jeg vaklede, og faldt frem. Damon greb mig, og forhindrede mig i at vælte.

"Skrid."

Hviskede jeg udmattet, og kunne se Damon ryste på hovedet igen. Jeg sank mere sammen i hans arme, da mine ben gav efter. Jeg blinkede gentagne gange for at holde mig vågen. Damon sukkede opgivende.

"Jeg sagde at du skulle lade være."

Sagde han hånligt, og smed mig op over sin skulder med et smil. Jeg hang hjælpeløst på hans ryg, mens han gik med mig. Jeg ville forbande ham, få ham til at lade mig være i fred, men bevidstløsheden greb ind og slog mig ud.

 

"Drik."

Jeg klemte tænderne yderligere sammen, da han nærmede sig igen. Han gik på hug, med et dybt suk. Han viste mig koppen med blod igen, og signalerede at han var ved at blive irriteret. Jeg lod som ingenting. Han skulle bare skride, forsvinde og lade mig være i fred. Han skulle ihvertfald ikke fodre mig, som om jeg var et hjælpeløst barn. Han sukkede dybt, og greb mig hårdt i nakken, så jeg udstødte en smertefuld lyd. Jeg hvæssede rasende.

"Forsvind."

Hviskede jeg surt. Jeg bed rasende ud efter ham, da han strammede sit greb i et forsøg på at få mig til at åbne munden. Jeg ramte ham, og han tumlede overrasket tilbage. Vi landede på gulvet, med ham ind over mig. Jeg holdt stadigt hans håndled imellem mine tænder. Jeg kunne smage hans blod i min mund, og kunne ikke lade være med at slikke det i mig. Han bandede smertefuldt, men lod mig drikke af ham. Jeg fandt det umuligt at stoppe, jeg var simpelthen så sulten. Da det begyndte at svække ham, fik han fat i min nakke igen og trykkede let på min nerveender, så han slog mig ud.

 

"Hey, er du vågen?"

Spurgte Damon forsigtigt, og vækkede mig. Jeg slog øjnene op, og fandt ud af at jeg lå på bagsættet. Men værre var at  Damon næsten lå ind over mig. Jeg forsøgte at vride mig fri, men fandt ud af at jeg var lænket fat med håndjern til den ene bildør.

"Jeg vil ikke vide hvor du fik dem fra."

Sagde jeg tørt, og så rasende på ham. Han rettede sig lidt op, og trak en smule på skuldrene.

"Så sikrer jeg mig, at du ikke stikker af."

Jeg fnøs hånligt.

"Og hvorfor skulle jeg det?"

Spurgte jeg uskyldigt, selvom det var tydeligt at jeg løj. Han fnøs, og trak sig ud af bilen, for at sætte sig ind på førersædet. Han startede bilen op, og begyndte at køre.

"Og hvor skal vi hen?"

Spurgte jeg irriteret. Damon sad stift på sædet, men svarede.

"Hjem."

Jeg stivnede, han mente Salvatore-huset.

"Når du så åbenlyst ikke kan tage dig af dig selv, så må vi jo gøre det for dig."

Sagde han dystert, og så ned på mig i bak-spejlet. Jeg sendte et rasende blik til ham, som han ignorerede. Jeg sagde surt til ham, og lagde mig til at sove:

"Lad mig være i fred."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...