Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16286Visninger
AA

12. Jeg føler mig som et hjælpeløst barn

"Drik."

Sagde Damon bestemt, og så længe på mig. Jeg gav endeligt efter, og lod ham sætte koppen mod mine læber. Jeg var pokkers sulten, men havde ikke lyst til at Damon skulle fodre mig som et hjælpeløst barn. Jeg drak hurtigt det sidste af indholdet, så Damon kunne forsvinde igen.

"Se, var det nu så slemt?"

Spurgte han lettere sarkastisk. Han blev siddende, og så længe på mig. Jeg ignorerede ham, og lagde træt hovedet mod hovedpuden.

"Stefan fortæller mig, at du bad dem forsvinde, på en ret voldsom måde?"

Sagde han spørgende. Jeg ignorerede det, og lukkede øjnene, for at jeg ikke skulle se på ham. Han skubbede dog til mig, så jeg så surt på ham.

"Og?"

Spurgte jeg køligt. Damon lænede sig tilbage i stolen, og gav mig et vurderende blik.

"Du holder tydeligvis meget af Elena, og Stefan."

Begyndte han. Jeg bed mærke i a han undgik at nævne sig selv.

"Men hvorfor så skubbe dem fra dig?"

Spurgte han, og jeg kunne se et svagt glimt i hans øjne af bekymring. Hans øjne lokkede mig til at fortælle ham det, så det gjorde jeg beklageligvis.

"Fordi jeg ikke fortjener det."

Hviskede jeg stille. Næsten straks så Damon underligt på mig. Jeg fortrød i samme øjeblik, at jeg havde sagt det. Han lænede sig frem imod mig, og så dystert på mig.

"Hvad mener du med at du ikke fortjener det?"

Spurgte han, men denne gang holdt jeg min mund. Jeg så ned i puden, og lod som ingenting. Han spurgte igen, lidt mere blødt. Jeg ignorerede ham endnu engang. Han sukkede, og rejste sig. Jeg blev ved med at se ned i puden, indtil han pludseligt låste håndjernet omkring mine ben op. Han lagde det på natbordet, da han satte sig igen. Jeg strakte mine ømme ben en smule, og fandt hurtigt ud af, at mine ben sov. Jeg vred dem yderligere, så de ikke længere føltes som om de sov.

"Nu har jeg gjort dig en tjeneste, så nu gør du mig en tjeneste. Svar på mit spørgsmål."

Sagde han roligt, og lænede sig frem imod mig. Jeg nikkede let, men kunne ikke lide at han var så tæt på mig. Jeg tøvede, så han stillede spørgsmålet igen.

"Hvad mener du med at du ikke fortjener at være her, og at du ikke fortjener at være venner med Elena og Stefan?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...