Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16277Visninger
AA

16. Ja, jeg er heks og det slår mig ihjel

"Hvad skete der?"

Kunne jeg høre Bonnie spørge nervøst. Jeg var langsomt ved at komme til mig selv igen, men holdt øjnene lukket. Min krop smertede for meget til, at jeg havde lyst til at vågne.

"Hun... Tja, det er lidt svært at forklare."

Svarede Stefan uroligt. Det overraskede mig næppe, da Damon gav sig til at forklare med rolig stemme.

"Hun er heks, eller det var hun ihvertfald som menneske. Jeg overværede, uden at hun vidste det, nogle af hendes øvelser. Hun har en del erfaring, så jeg vil antage at det ligger til hendes familie."

Bonnie udstødte en lav tænkende lyd.

"Jeg har aldrig hørt om at en vampyr skulle være heks, men på den anden side, så plejer vampyrer og hekse ikke ligefrem at være bedste venner."

Sagde hun, og lød tænkende.

"Energien som skal bruges til at udføre besværgelserne, trækker vi fra naturen igennem vores kroppe. Men da hendes krop, sådan set, er død, så må det jo skade hende."

Sagde hun med dyster stemme. Jeg åbnede øjnene, og blandede mig i samtalen.

"Teknisk set, så slår det mig næsten ihjel. Den eneste grund til at jeg ikke er død, er fordi jeg allerede er det."

Jeg satte mig op, og mærkede hvor hårdt det havde taget på min krop.

"Og hver gang jeg kaster en besværgelse, så tærer det mere og mere på min krop."

Jeg fik mine ben skubbet ud over kanten af sofaen, og lagde mit ansigt i hænderne. Jeg så op igen, da Damon gik på hug foran mig og tog mine hænderne fra ansigtet. Han holdt dem i sine, og bag ham kunne jeg se Stefan se underligt på ham.

"Jeg kan, hvis jeg er heldig, kastede fem eller mindre små besværgelser, eller en stor, før det slår mig ihjel."

Jeg fangede Damons bekymrede blik, og kunne høre Elena sige i baggrunden:

"Så må du holde op med at kaste besværgelser, ellers dør du."

Jeg slap Damons blik, og nikkede.

"Hvis der ikke er nogen anden udvej, så ser jeg hellere at jeg går ud med et brag."

Svarede jeg, og var ved at falde forover. Damon bremsede mig, ved at ligge armene om mig. Han holdt mig forsigtigt ind til sig, og aede mig over hovedet.

"Så må vi hellere sørge for, at det ikke kommer til det."

Sagde han uroligt, og løftede mig op fra gulvet.

"Men lige nu, skal du i seng først og hvile dig."

Sagde han mere roligt, og begyndte at gå med mig. Jeg fangede kort Stefans blik, da han så underligt på Damon, som havde ryggen til ham. Elena så undrende på ham, og tilbage på Stefan. Bonnie så bare bekymret på mig, og rystede stille på hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...