Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16262Visninger
AA

27. Indbydelsen

"A'hvad skal vi?"

Spurgte Stefan og Damon i munden på hinanden. Elena og jeg var lige kommet hjem, Stefan havde kørt os og nu stod vi samlet i stuen. Jeg stillede mine poser fra mig, og kunne se at Stefan og Damon ikke var glade for ideen.

"Jeg skal komme i kjolen som den ukendte kvinde, det vil sige mig selv."

Sagde jeg roligt, og sendte Damon hundehvalpeøjne. Han forsøgte at se væk.

"Og fordi jeg ligner Katherine, så skal jeg komme som hende."

Forklarede Elena, og rakte dem indbydelsen. Damon tog den hurtigst, og gav sig til at læse det.

"Og så vil i have, at vi skal komme som os selv?"

Spurgte Stefan lettere forvirret. Damon, der havde læst seddel, forstod endeligt.

"Nej, vi skal komme som Damon og Stefan Salvatore, der levede i 1800-tallet."

Sagde han, og lod Stefan få papiret. Damon lagde armene over kors, han var ikke tilfreds med det. Elena så lidt underligt ned i gulvet, så jeg vendte mig mod hende og lagde armene over kort.

"Okay Elena, ud med det."

Sagde Damon, da han også lagde mærke til Elenas ansigtsudtryk. Hun så på mig, med et sjovt glimt i øjet.

"Jeg læste lidt op på kjolen. Dem der har lavet den, er af den opfattelse at..."

Hun tøvede med at sige det sidste. Men Damons blik fortalte hende, at hun skulle fortsætte med at snakke, så det gjorde hun.

"... at den ukendte kvinde var elsker til Stefan Salvatore, og at hun forsvandt, fordi at hun var blevet gravid med hans barn, som han ikke ville kendes ved."

Sagde hun uroligt. Jeg brød sammen af grin, og kunne ikke holde mig på benene.

"Jeg har helt glemt hvor livlig en fantasi mennesker kan have."

Sagde jeg, og kunne ikke få luft fordi jeg grinte så meget. Damon nikkede let, og gav mig ret.

"Vil i ikke nok tage med?"

Spurgte Elena så nuttet som hun kunne. Stefan så tøvende ud, men Damon var overtalt.

"Det kunne nu være sjovt."

Sagde Damon, og samlede mig op fra gulvet. Jeg grinede stadigt, så jeg havde helt ondt i maven. Jeg var lige ved at græde af grin. Mig og Stefan, sammen. Alene tanken fik mig til at bryde ud i grin igen. Stefan tøvede stadig, og sendte mig et utilfreds ansigtsudtryk. Det fik mig bare til at grine endnu mere.

"Undskyld Stefan. Bare tanken om det. Vi er jo bare venner."

Han nikkede let, da jeg endeligt holdt op med at grine igen. Damon holdt mig stadig oppe i sine arme. Jeg lagde mærke til den lille glød, som lyste svag af begær, i hans øjne.

"Fint, jeg giver mig. Vi tager med til det."

Sagde Stefan endeligt, men da lagde jeg knap nok mærke til ham mere. Jeg var langt væk i Damons øjne, og det begærlige blik han sendte mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...