Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16381Visninger
AA

28. Fortids fest

"Av. Elena!"

Sagde jeg klagende, da hun stak mig med hårnålen i hovedbunden. Hun mumlede svagt undskyld, mens hun forsøgte at få styr på de mange krøller hun havde lavet i mit hår. Der var gået en uge, siden vi havde fået indbydelsen og nu var vi ved at forbedre os på at skulle afsted.

Den følgende uge var hurtigt gået. Damon havde tilladt mig, at indrette hans værelse og sætte mit eget præg. Jeg havde repareret tapet, lappet huller og havde genmalet farverne. Samtidigt havde jeg ordnet mit tøj, og havde ordnet alle bøgerne i biblioteket. Det havde gjort mig pokkers træt, og den ene aften var jeg ved at falde i søvn med hovedet ned i maleplate. Damon havde næsten hver eneste aften båret mig i seng, da jeg var for træt til at gå i seng. Det betød også, at vi ikke havde elsket endnu, hvilket jeg egentligt havde det fint med. Men alt det hårde arbejde havde betalt sig, og nu så soveværelset helt nyt ud. Det store spejl, som tidligere havde stået på loftet, havde Damon båret ned for mig. Det sad jeg nu foran, mens Elena forsøgte at få styr på mit hår. Det tog hende længere tid, end hun havde regnet med og Stefan og Damon havde allerede banket klagende på døren flere gange. De havde ikke fået lov til at komme ind, før vi begge var helt klar.

Elena lignede Katherine skræmmende meget, og det gjorde mig, for at være en smule ærlig, en smule utilpas. Jeg vidste godt hvordan Damon og Stefan havde set ud, men det var længe siden og jeg var nysgerrig. Jeg bandede højlydt, da Elena jog endnu en hårnål i hovedbunden på mig. Jeg undskyldte hurtigt, da hun sendte mig et skarpt blik.

"Sådan."

Sagde hun, og rettede på en enkelt hårnål. Jeg kiggede endeligt i spejlet, og gispede overrasket. Elena havde givet mig en smule pudder i ansigtet, mascara og en rød læbestift. Jeg så jo smuk ud, gik det op for mig. Mit hår var opsat, hvor nogle enkelte hårtotter hang ned, som store krøller. Jeg smilede til mit spejlbillede, og rettede lidt på min kjole. Det var jo egentligt en kjole jeg havde lånt, men jeg betragtede den som min. Jeg rejste mig hurtigt, da der blev banket på døren endnu engang.

"Kom nu, ellers kommer vi for sent."

Sagde Damon klagende på den anden side af døren. Jeg gik roligt hen til døren, og åbnede den. Damon var ved at sige noget mere, men stoppede op, da han så mig. Han lignede sig selv, som den gang i 1800-tallet med fine bukser, skjorte, jakke og ærmebrocher. Jeg lignede også mig selv, som fra den gang. Jeg mindede mig selv på, at sidst han havde set mig, der havde jeg lagt død i en åben kiste med min kjole på. Men her stod jeg alligevel, og lignede efter hans overbevisning den smukkeste han nogensinde havde set.

"Har den herre et ærinde?"

Spurgte jeg let, og smilede forsigtigt. Han studererede mig stadig, og svarede automatisk.

"Om forlov."

Han gled endeligt tilbage til vores tid, og ikke den gang i 1800-tallet. Han så på mig med et let smil.

"Du ser utroligt smuk ud."

Sagde han kærligt, så jeg rødmede.

"Er den unge frøken klar til afrejse?"

Spurgte Damon glat, og tog min hånd. Han bukkede, og kyssede den let. Jeg rødmede endnu engang, så Elena fnes af mig. Jeg nikkede let, og fik den kappe, han havde haft over den ene arm, rundt omkring mine skuldre, så jeg ikke ville fryse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...