Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16729Visninger
AA

34. Forlovet

"Tillykke."

Sagde Elena, og gav mig et kæmpe kram. Hun fnes let, og tørrede mine tårer af kinderne med sit tørklæde. Jeg var stadig for målløs til at gøre det det selv.

"Frue Damon Salvatore."

Sagde Stefan, og så længe på Damon, inden han udbrød:

"Hvem er du, og hvor er min bror?"

Damon slog ham hårdt over overarmen, så han skar ansigt.

"Her er han."

Sagde Damon dystert, og lod som om han ville slå Stefan igen. Men han lod være, og så i stedet på mig med et smil.

"Jeg tror, at du har brug for noget frisk luft."

Sagde Damon uroligt, da jeg stadigt vaklede en smule. 

"Jeg følger hende ud."

Sagde Elena straks, og tog min arm. Damon nikkede let, og tillod at jeg forlod ham et kort øjeblik. Elena tog mig med ud på den fjerneste terrase, hvor der ikke var andre. Jeg trak vejret dybt, og kom til at græde en smule. Jeg var så lykkelig, kunne det øjeblik blive mere perfekt? Damon havde friet til mig, og jeg havde sagt ja. Det jeg havde drømt om i mit menneskelige liv, havde jeg nu fået foræret i mit liv efter døden.

"Hjalp det?"

Spurgte Elena, en smule bekymret. Jeg nikkede.

"Det var bare ikke lige, hvad jeg havde regnet med at der skulle ske i aften."

Sagde jeg, og var lige ved at græde af glæde igen. Imens tænkte jeg på det, som jeg selv havde planlagt, at der skulle ske. Nu var der ikke nogen bedre lejlighed til det.

"Skal dit... det du har planlagt, stadig ske?"

Spurgte Elena hemmelighedsfuldt, og blinkede diskret til mig. Jeg nikkede.

"Findes der nogen bedre lejlighed?"

Spurgte jeg lykkeligt, og tørrede mine tårer ud af øjenkrogen.

"Nej, sådan kan man også forsejle sin forlovelse."

Sagde Elena glad, og gav mig et kram mere.

"Jeg får lokket Stefan over til mig, så i kan få huset for jer selv. Jeg føler mig selv lidt inspireret."

Jeg kom til at grine lidt ved hendes kommentar.

"Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?"

Sagde jeg, og så mod månen der var højt på himlen. Elena krammede mig ind til sig igen, og trak mig med sig ind i huset igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...