Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16270Visninger
AA

52. Forbedrelse

"Den er så sød til dig."

Sagde Linia bifaldende, mens Elena lukkede min kjole på ryggen. Jeg nikkede let. De få krøller jeg havde i håret, var blevet fremhævet. Jeg havde fået ganske lidt makeup på, en smule pudder og lidt mascara. Nu manglede jeg bare lidt læbestift, og så ville jeg være fin. Jeg trak vejret tungt, korsettet var en smule ubehageligt.

"Er du okay?"

Spurgte Bonnie bekymret, og stoppede med at tage sin kjole på. Jeg nikkede hurtigt, så hun fortsatte. Linia lynede ryggen på Elena, og vendte sig mod mig. Hun smilede glad, men hendes smil blegnede. Jeg var blevet utroligt svimmel, og sank sammen i benene. Hun løb frem i mod mig, og nåede at gribe mig i sidste øjeblik.

"Eleanor, Eleanor, Eleanor, kom nu til dig selv."

Mit blik blev klart igen, da de alle tre kaldte på mig, i munden på hinanden. Jeg blinkede svagt med øjnene, og fandt ud af at det var Linia, som holdt mig i sine arme.

"Hent Stefan, hun har brug for blod."

Sagde Elena bekymret. Linia så forvirret på hende.

"Bonnie kan da bare hente det i køleskabet?"

Spurgte hun forvirret, og så tvivlende på Elena.

"Vi har fundet ud af, at når hun indtager vampyrblod, så letter det hendes symptomer. Damon har givet hende, men hans virker ikke længere. Derfor skal vi bruge Stefan."

Forklarede Elena, mens hun hjalp Linia med at ligge mig på sengen. Jeg trak vejret tungt, og kæmpede for at jeg ikke skulle falde i søvn igen. Jeg var ikke sikker på, at jeg ville vågne, hvis jeg først faldt i søvn. Linia forlod hurtigt rummet, ledende efter Stefan. Imens holdt Elena min hånd, hun var bekymret. Bonnie gik på knæ ved siden af sengen, og hviskede stille en lille bøn. Stefan kom hurtigt løbende, men uden Linia. Mine øjne sank mere og mere i. Jeg kunne svagt se Stefan rulle sit ærme op, hvorefter at han bed sig selv i håndledet. Jeg lukkede øjnene igen.

Den friske smag af Stefans blod, fik mig til at åbne øjnene igen. Jeg forsøgte ikke at bide ham, men det var svært, når det var som om blodet gav mig liv. Desuden skulle jeg passe på, at jeg ikke spildte på min kjole. Jeg skubbede forsigtigt hans hånd væk, efter et stykke tid.

"Det er nok."

Sagde jeg træt, men lidt mere frisk end tidligere.

"Er du sikker?"

Spurgte han bekymret, og holdt om sit håndled. Jeg nikkede let, og tørrede noget af hans blod ud af min mundvig. Jeg satte mig forsigtigt op, og kom dernæst op at stå igen. Han nikkede tilfreds, og klemte lidt hårdere om sit håndled, da noget blod sivede imellem hans fingre. Elena tog ham forsigtigt om hans arm.

"Kom, du skal have det renset."

Sagde hun stille, og kyssede ham taknemmeligt på kinden. Han smilede let, og så på mig. Jeg nikkede også taknemmeligt, og vendte mig væk. Elena og Stefan forlod rummet, mens Bonnie blev sammen med mig. Hun hjalp mig med at rette på min frisyre igen, let at rette på min makeup og sikre mig, at kjolen ikke havde lidt skade. Det havde den heldigvis ikke, så da Elena kom tilbage, var vi klar til at gå.

"Er du klar?"

Spurgte Elena med et smil. Jeg tog en dyb vejrtrækning, og pustede langsomt ud. Mine nerver sad udenpå mit tøj. 

"Det tror jeg."

Sagde jeg roligt, og fik min brudebuket i hænderne. Dybrøde roser, mine yndlings, udgjorde størstedelen. Bonnie gik i forvejen, hun var trods alt den der skulle vie os. Så hun skulle være der, før os andre. Vi ventede et godt stykke tid, så jeg kunne høre gæsterne gå udenfor. Da der var blevet helt stille i huset, var det min tur. Elena tog forsigtigt min arm, så hun kunne støtte mig. Nu skulle jeg giftes, tænkte jeg lykkeligt. Jeg skulle endeligt giftes med Damon.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...