Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16677Visninger
AA

24. Flyt ind hos mig, Eleanor

 

"Bare fordi Damon stortset jager alt med to ben og et skørt, er det ikke ensbetydende med at vi går i seng sammen, så snart det er okay imellem os."

Sagde jeg roligt. Damon lukkede sine arme om mig bagfra, og gav mig et træt morgensmil.

"Og det har ikke noget at gøre med den pige, jeg fandt dig ligge og rode med på et badeværelsegulv?"

Spurgte han, for at hævne sig over at jeg havde sagt at han jagede alle kvinder. Stefan så så overrasket på mig, at Elena begyndte at grine voldsomt. Jeg trak på skuldrene, og mærkede Damon trykke sine læber mod min nakke.

"Hvad?"

Spurgte jeg fornærmet, og så surt på Stefan. Han rystede på hovedet, og rullede med øjnene. Han så mistænksomt på Elena. Hun løftede forsvarende sine hænder op.

"Den eneste kvinde jeg har kysset, er min mor."

Sagde hun forsvarende. Jeg mumlede en lav kommentar, som fik Damon til at vakle af grin. Stefan så undrende på ham, og på mig. Jeg gentog min kommentar, bare lidt højere.

"Du aner ikke hvad du er gået glip af."

Stefan sendte straks Elena et skarpt blik, da hun så ud til at overveje det. Hun lod selvfølgelig som om, og skubbede grinede til Stefan. Han syntes ikke det var sjovt, og rystede på hovedet. Jeg vred mig fri fra Damons greb, og gav ham et undskyldende kys på kinden.

"Hey Elena, har du noget tøj jeg kan låne?"

Spurgte jeg sødt, og lavede hundehvalpeblikket. Hun fnes let.

"Du behøver ikke at lave de mega nuttede øjne til mig. Du kan bare spørge."

Sagde hun, og gjorde tegn til at jeg skulle følge efter hende. Damon stoppede mig, ved at lukke sin hånd om min overarm. Han sendte mig et kærligt smil, og spurgte:

"Har du lyst til at flytte ind? På mit værelse, mener jeg?"

Jeg var lige ved at råbe ja af ham, men holdt masken. Jeg lod som om jeg tænkte det grundigt igennem, og vurderede det gode og dårlige ved det. Han var ved at blive utålmodig, jeg kunne se det på ham.

"Tja, måske var det ikke en dårlig ide."

Svarede jeg, og kunne ikke lade være med at smile. Damon forsvandt kort om bag døren, og kom tilbage med den pung han havde givet mig tidligere, da jeg skulle have købt tøj, men ikke fik gjort det. Jeg kunne mærke på den, at alle pengene stadigt var der.

"Få købt dig noget tøj, men du kan lige vove på at fylde mit klædeskab til bristepunktet."

Sagde han dystert, med et skræmmende ansigtsudtryk. For mig, var det ikke det mindste skræmmende. Jeg kyssede ham let på næsen, så han ikke kunne lade være med at smile.

"Vores, min kære. Vores klædeskab, så jeg fylder det til bristepunktet på min halvdel."

Sagde jeg drillende og skyndte mig hen til Elena, som stod og ventede. Damon rystede på hovedet efter mig, før han lagde mærke til at Stefan så undrende på ham. Han sendte Stefan et surt blik, som han returnerende. Jeg rystede på hovedet, de to var umulige. Men i det mindste forsøgte de ikke længere, at slå hinanden ihjel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...