Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16273Visninger
AA

53. Endeligt gift

Elena slap min arm, og gik let op af altergangen. Da hun kom gående, vendte gæsterne sig mod mig. Jeg sukkede let, da jeg så Damon stå for enden af gangen. Han så gudeskøn ud, klædt i en sort smoking. Stefan stod lidt bag ham. Og på den anden side stod Elena som min brudepige. Linia sad på forreste række, og så på mig med tårer i øjnene. Hun havde altid ønsket, at det havde været hende, som jeg skulle have giftet mig med. Men mit hjerte tilhørte Damon, og det ville det altid gøre. Hun var ligeglad, så længe jeg var lykkelig. Jeg var sikker på, at hun nok skulle finde den rigtige.

Jeg begyndte forsigtigt at gå, da musikken startede. Jeg følte et utroligt rus af lykke, da jeg endeligt stod ved siden af Damon. Han tog min hånd, og så vendte vi os mod Bonnie. Hun løftede silkesnoren, som skulle binde os sammen.

"Vi er samlet her i dag, for at forene disse vidunderlige personer."

Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, normalt sagde man mennesker, men det var vi jo ikke. Bonnie stoppede også kort op, men fortsatte.

"Erkender du, Damon Salvatore og du, Eleanor Kean, at i er samlet her i dag, for at forene den udødelige kærlighed imellem jer?"

Spurgte Bonnie, helt uden fejl. Hun havde øvet og øvet, for at få det hele på plads.

"Ja."

Sagde vi skiftevis, og løftede vores hænder, stadigt samlet. 

"I må nu afsige jeres løfter. Damon."

Hun sagde hans navn, bare for at være sikker på at han var klar over at han skulle begynde.

"Eleanor, selv gennem tårer, vanskeligheder og kampe, så har jeg altid i mit hjerte vidst, at vi ville nå det hertil. Jeg lover, at jeg altid vil elske dig, og respektere dig fra dette øjeblik frem, som din ægtemand. Som min hustru, min elsker, min ven, min sjæleven. Alt hvad jeg er, tilhører dig."

Afsagde han sit løfte, mens han havde øjenkontakt med mig. Nu var det min tur til at afsige mit løfte.

"Damon, du er det bedst og det værste, der nogensinde er sket mig. Jeg var bange for, at du var for god til at være sand. At jeg måske ikke fortjente en som dig, en så ren, så smuk og elskende som du. Men her er vi, omgivet af dem, der elsker og bekymrer sig for os. Dem jeg elsker. Jeg føler mig så beæret, og så velsignet for at være din hustru. Damon, jeg blev født til at elske dig og det vil jeg altid gøre."

Elena begyndte svagt at græde i baggrunden, da jeg havde afsagt mit løfte.

"Vi har herved bevidnet, at Damon og Eleanor har afgivet deres løfter. Og med denne snor..."

Sagde hun, og lagde den udenom om vores samlede hænder.

"... binder jeg dem til deres løfter."

Hun slap snoren, som fint blev hængende. Jeg var selv ved at græde, men tvang det tilbage. Jeg mødte Damons blik igen, og sammen afsagde vi det sidste løfte.

"Hjerte til dig, krop til dig, for evigt og for altid. Sådan skal det være."

Bonnie nikkede let, og så mod den fuldemåne. Hun så dernæst på Damon, med et stort smil.

"Du må kysse din brud."

Han lænede sig let frem, så vores læber mødtes. I samme øjeblik vores læber mødtes, mærkede jeg fortryllelsen brydes. Jeg sank sammen og besvimede, men ikke før jeg mærkede Damons arme lukke sig om mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...